Bliv abonnent
Annonce
Debat

Globalt Fokus: Danmarks troværdighed er på spil, mens vi har en stol FN's sikkerhedråd

Selvom Danmark er en miniput i FN's sikkerhedsråd, kan vi med vores erfaringer fra civilsamfundet agere brobygger, skriver Kristine Mærkedahl Jensen og Mette Müller Kristensen.
Selvom Danmark er en miniput i FN's sikkerhedsråd, kan vi med vores erfaringer fra civilsamfundet agere brobygger, skriver Kristine Mærkedahl Jensen og Mette Müller Kristensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
23. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Årsskiftet markerede i år overgangen til det, der i Udenrigsministeriet bliver kaldt et diplomatisk superår.

En af hovedårsagerne er, at Danmark nu indtager et sæde i FN's Sikkerhedsråd for en toårig periode. Et sæde, som Danmark i 2024 blev indvalgt til med et flot stemmetal i FN's Generalforsamling. 

Det vidner dels om det solide benarbejde, som Udenrigsministeriet og de to særlige repræsentanter for kandidaturet har lagt i det forberedende arbejde. Men det er i lige så høj grad et udtryk for det, som H.C. Andersen digtede i den danske uoficielle nationalsang: "Et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag".

Med en årtier lang udviklingsindsats, en stærk stemme for menneskerettigheder og ligestilling, solid opbakning til FN's fredsarbejde og høje grønne ambitioner er Danmarks internationale bidrag vidt anerkendt.

Læs også

Det betyder også, at der de næste to år er meget på spil for vores lille land.

Står over for 'enorm udfordring'

I demografisk, økonomisk og geografisk målestok er Danmark en miniput.

Ved siden af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet – USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien – og deres vetomagt i Sikkerhedsrådet bliver det en enorm udfordring at få sat et dansk præg. Men med de ti indvalgte medlemmer i Sikkerhedsrådet er det kun 15 af FN's 193 medlemslande, der har et sæde ved bordet.

Der er derfor ingen tvivl om, at der vil blive holdt et særligt vågent øje med den danske gøren og laden i de næste to år.

I Sikkerhedsrådet er der intet EU at gemme sig bag. 

Kristine Mærkedahl Jensen og Mette Müller Kristensen
Hhv. forperson og direktør, Globalt Fokus

For på danskens skuldre ligger høje forventninger og tung nordisk arv – og i Sikkerhedsrådet er der intet EU at gemme sig bag. 

Danmark har formuleret tre tematiske prioriteter for de kommende to år i Sikkerhedsrådet. 

Her vil man for det første arbejde for at tilpasse rådets krisehåndtering til en ny virkelighed, der er præget af nye magtbalancer.

For det andet vil man adressere klimaforandringernes indvirkning på fred og sikkerhed.

Endelig vil man kæmpe for implementeringen af kvinder samt fred- og sikkerhedsdagsordenen i rådets aktiviteter.

Disse prioriteter bygger på dansk erfaring – blandt andet gennem dansk civilsamfund og partneres arbejde i hele verden. Det er et civilsamfund, der på tværs af Sikkerhedsrådets dagsorden og i tæt samarbejde med FN-organer, danske ambassader og lokale partnere leverer afgørende nødhjælp, afhjælper årsager til konflikt og ulighed og driver indsatser for fredsskabelse- og konfliktforebyggelse.

Civilsamfundet er nøglen til dansk succes

Det danske civilsamfunds arbejde repræsenterer en bredt funderet ekspertise, der gennem mange års tilstedeværelse, stærk inddragelse af lokalsamfund og afgørende grupper og politisk uafhængighed kan være med til at sikre, at den danske indsats i Sikkerhedsrådet bliver både troværdig og tillidsvækkende.

Det er den slags valuta, der er brug for, når Danmark vil agere brobygger.

For i tillæg til de tre tematiske prioriterer bliver to tværgående indsatser definerende for det danske sæde:

Arbejdet for, at folkeretten overholdes og respekteres af alle nationer, samt at et transparent og effektivt Sikkerhedsråd sikres, hvor flere lande repræsenteres, så verden anno 2025 bedre reflekteres.

Det er særligt hér, at der for det lille land i Norden kan være noget at miste.

Læs også

For hvis Danmark ikke står konsekvent på håndhævelsen af respekten for folkeretten og ikke går aktivt ind i reformeringen af et repræsentativt Sikkerhedsråd, sætter man sin legitimitet over styr.

Det gælder både over for en hel del af dem, Danmark gerne vil bygge bro til – ikke mindst gennem ligeværdige partnerskaber med afrikanske lande – men i lige så høj grad til FN som institution. En legitimitet og en regelbaseret orden, som en småstat i dén grad er afhængig af.

Så hvilken sang og mejselslag vil dansken formidle de næste to år?

I dansk civilsamfund håber vi, at det er den slags, der bidrager til at styrke FN og Danmarks tillid og troværdighed. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026