Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund

Af Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

De danske hjælpeorganisationer – både humanitære og udviklingsorganisationer – er i fuld gang med at omstille deres arbejde i verdens fattigste lande for at støtte op om kampen mod coronavirussen.

De melder sig klar med udvidede og nye indsatser, men melder samtidig, at de ikke bare kan opgive det arbejde, der allerede er i gang. Organisationerne er allerede under hårdt pres – både i deres kernearbejde og på hjemmefronten. Og fremtiden ser dyster ud, hvis de ikke får hjælp.

Situationen i de dele af verden, hvor de danske udviklingsorganisationer arbejder, er, at corona for alvor er ved at vinde fodfæste. Mens Europa de seneste uger har været epicenter for smitten, er den for alvor nu ved at inficere Afrika.

I Afrika er der nu registreret cirka 4.300 smittede totalt i alle lande, mens tallet i Mellemøsten er langt højere. Iran var et af de første lande til at gennemgå et rædselsscenarie, og i dag kan andre lande i Mellemøsten ikke længere se sig fri.

I Iran alene er der registreret over 38.000 smittede, mens de fleste andre lande som Egypten, Irak, Jordan har hundredvis af smittede borgere. I Syrien er der registreret det første smittetilfælde, og det er helt ubærligt at tænke på de katastrofale følger det kan få, hvis virussen for alvor får fat her. 

De fleste hjælpeorganisationer har fået frataget deres vigtigste aktiv – nemlig at arbejde med og for mennesker i det fysiske møde.

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

I Nepal, Myanmar, Cambodia og Laos er der i alt nogle få hundrede smittede, så landene er på hver deres kurve – på vej mod et større udbrud. 177 lande har registreret smitte (29. marts John Hopkins Institute). I Indien regner myndighederne med, at 30-50 millioner vil få svære symptomer i kølvandet på pandemien.

Det fysiske møde kan ikke lade sig gøre
Flere af de danske hjælpeorganisationer har allerede omlagt dele af deres arbejde i kampen for at forebygge corona i samarbejde med deres partnere i Syd. Men arbejdet bliver sværere og sværere, i takt med at verden lukkes ned.

De fleste hjælpeorganisationer har fået frataget deres vigtigste aktiv – nemlig at arbejde med og for mennesker i det fysiske møde. Hjælp til verdens undertrykte, flygtninge og marginaliserede er ikke noget, der lige kan omstilles til online-indsatser.

Det fysiske møde i flygtningelejre, i landsbyer, træning af lokale partnere og mobilisering af borgere har som kerne at bringe mennesker sammen. Denne grundlæggende værdi i arbejdet er midlertidigt udelukket, idet flere lande i Afrika og Asien er i gang med at lukke ned. Nogle organisationer kan gennemføre visse aktiviteter online såsom træninger, men det gør sig langtfra gældende for alle.

Mange organisationer oplever desuden stort pres på deres indsatser. I flere lande er det ikke tilstrækkeligt kapacitet i sundhedsvæsenet, hvorfor mange borgere og lokalsamfund er afhængige af støtte fra de internationale hjælpeorganisationer såsom de danske.

Her er der blandt andet eksempler på, at hjælpeorganisationer må trække på deres egen økonomiske reserve for at kunne købe nødvendige værnemidler for at tilpasse projekter til den store indsats mod corona.

Flere melder også, at mange udviklingslande sandsynligvis vil have smittetilfælde af pandemien i resten af 2020 og muligvis længere. Dette kan blive en katastrofe af usete dimensioner og vil givetvis påvirke flere lande på langt sigt fremover. 

Særlig bekymring for de yderst udsatte
Helt overordnet udtrykker flere af civilsamfundsorganisationer stor bekymring over, hvordan de målgrupper, de arbejder med, vil blive påvirket af corona.

Mange medlemmer arbejder med yderst udsatte mennesker, om det er mennesker med handicap, verdens fattigste, børn i slumområder, LGBTQ+, fængslede, folk uden adgang til sundhedssystemer, voldsramte kvinder, oprindelige befolkningsgrupper – så er der en oprigtig bekymring for, hvordan alle disse mennesker skal komme igennem coronakrisen.

I lande, hvor de ofte er stigmatiserede, er udfordringen ikke alene, at de er overladt til et sundhedssystem, der ikke har de nødvendige faciliteter og kapacitet.

De kommer også bagest i køen, og udtrykket "leave no one behind", som formuleret så flot i 2030-dagsordenen, kommer for alvor til at stå sin prøve den kommende tid. Man kan måske endda forestille sig, at der i corona-kaosset øger risikoen for flere overgreb, da de nemmere kan gå under radaren, og fordi desperationen vil herske.

Det er samtidig ikke muligt at implementere strategier på lige fod med dem, vi ser i Europa og Kina, idet millioner af mennesker ikke bare kan være hjemme. De er nødt til at arbejde, de er nødt til at holde gang i deres minimumsindtægter for at overleve. Så smitteforebyggelse ved hjælp af information- og hygiejneindsatser skal gå hånd i hånd med indsatser mod sult, bevarelse af arbejdspladser og så videre. 

Nogle organisationer er yderst bekymrede for, hvorvidt deres lokale partneres økonomiske grundlag forsvinder på grund af omlægning og manglende eller udskudt finansiering.

Mange af civilsamfundsorganisationer arbejder med indsatser og aktiviteter, som i denne tid ikke kan gennemføres på det planlagte niveau på grund af corona og myndighedernes restriktioner og anbefalinger som følger heraf. Projektimplementeringen er i mange tilfælde suspenderet, og det betyder udsættelse og forsinkelse af aktiviteter.

Det er afgørende, at de lokale partnere fortsat kan få løn, så de kan brødføde deres familier og sikre en organisatorisk kontinuitet i lande, der i forvejen har skrøbelige og/eller undertrykte strukturer at arbejde under. Solidariteten med de lokale partnere er en væsentlig kilde til ængstelse blandt de danske organisationer. 

Rammer også organisationer hjemme
Mange af organisationerne leverer også betydelige indsatser i dansk og europæisk kontekst. Med online frivilligkoordinering, børnetelefon og andet frivilligt arbejde er det også klart, at mange organisationer kommer til at lide betydelige økonomiske tab, som vil gøre ondt på både kort og længere sigt, samt måske true enkelte på deres eksistens.

Hjælpeorganisationerne melder om store tab på deres indsamlinger, midlertidig lukning af genbrugsbutikker, tabte indtægter på indkomstgenererende aktiviteter, som organisationerne har brugt flere år på at opbygge, tabte sponsorater og tabte donationer.

På genbrugsområdet er der organisationer, som mister flere millioner, og i samarbejdet med privatsektoren meldes der også om de første tab. Det gælder aflyste landsindsamlinger og donationer fra private. Det er for tidligt at danne et overblik, men der er grund til bekymring, og der er ingen tvivl om, at de samlede tab vil løbe op i adskillige millioner.

Yderligere på den negative konto, er der udtalt bekymring for, hvorvidt den påvirkning, som corona har på indsatserne i udviklingslandene, indebærer en risiko for krav om tilbagebetaling af projektmidler. De manglende projektaktiviteter udgør også en stor risiko for ubalance mellem faste og løbende udgifter, hvilket i værste fald kan føre til personalenedskæring.

Dette ligger i forlængelse af, at projektperioder er lette at forlænge, men at dette udgør et problem for de ekstra lønomkostninger, der er i forbindelse hermed. Nogle små selvfinansierede organisationer frygter for deres overlevelse, da de er 100 procent afhængige af de løbende indtægter fra privatpersoner og genbrugsforretninger.

Endelig er der naturligvis også frygt for den forventede generelle økonomiske nedgang – hvad vil det betyde for hjælpeorganisationerne på kort og lang sigt?

Eftergiv udviklingslandenes gæld
Globalt Fokus er i tæt dialog med Udenrigsministeriet, som formodes at komme med nye fleksible rammer for, hvordan midlerne fra Udenrigsministeriet kan bruges i den kommende tid. Ministeriet har også meldt ud, at cirka en milliard kroner fra de eksisterende bistandsmidler kan blive omdirigeret til coronahjælp. Det er et vigtigt skridt. Dog er der tale om en omrokering af midler, der allerede er afsat i bistandsregnskabet, og ikke om nye midler.

Globalt Fokus anbefaler, at de danske organisationer inkluderes i en hjælpepakke til civilsamfundet, som sikrer, at organisationerne økonomisk kan komme igennem coronakrisen og fortsætte deres indsatser – både under og efter corona.

Civilsamfundet har også meldt sig klar til at hjælpe med at bekæmpe corona ude i verden – og særligt med henblik på de mest sårbare målgrupper. Gennem en ngo-runde, hvor civilsamfundet kan søge om øremærkede midler til kampen mod corona, så kan Danmark nå endnu bredere ud i den globale kamp mod corona.

Derudover er det vigtigt, at Danmark bidrager til, at udviklingslandene selv kan ruste sig imod corona. Derfor anbefaler Globalt Fokus, at regeringen arbejder for at slette udviklingslandenes gæld til omverdenen.

Helt ekstraordinært har ledelsen i Verdensbanken og IMF netop opfordret G20-landene til at indføre et gælds-moratorium. Danmark bør gå forrest og give fuld opbakning til et gældsmoratorium, som potentielt kan sikre mere end 50 milliarder amerikanske dollar – næsten 350 milliarder kroner – til 69 af de fattigste lande i verden.

Kampen mod corona og dens konsekvenser kommer til at kunne mærkes i lang tid fremover, hvorfor udviklingsbistanden i de kommende år vil være yderst vigtigt. Nye midler til udviklingsbistanden over de næste par år vil være nødvendigt for at få de fattigste lande ud på den anden side af coronakrisen, men også til at sikre mere resiliente og bæredygtige samfund.