Greenpeace: Vores indflydelse har haft stor betydning for Grønland

REPLIK: Greenpeace behøver ikke være permanent repræsenteret på Grønland for at skabe miljømæssige forbedringer. Det skriver Sune Scheller, projektleder i Greenpeace, i modsvar til et indlæg af Danita Burke, postdoc ved Syddansk Universitet.

Af Sune Scheller
Projektleder, Greenpeace

Blandt andre Greenpeace står uden egentlig indflydelse i Grønland, fordi miljøorganisationen ikke er lokalt repræsenteret, skriver Danita Burke, postdoc ved Syddansk Universitet, i sit debatindlæg her på Altinget den 30. maj.

Burkes analyse, der går forud for den konklusion, er imidlertid mangelfuld og vidner om et kun sporadisk kendskab til Greenpeaces arbejde i Grønland.

Greenpeace har indflydelse uden permanent repræsentation
En permanent repræsentation er et stærkt værktøj, hvis man søger indflydelse. Det er en banal observation, som det er svært at være uenig i. Men argumentationen slår for alvor fejl, hvis man videre konkluderer: ingen permanent repræsentation, ingen indflydelse. 

Mere interessant ville det imidlertid være, hvis Burke gav sit besyv med, hvordan miljøorganisationer kan optimere deres engagement i Arktis og herunder Grønland, trods kun periodevis at være rent fysisk til stede.

Ifølge Burke oplever oprindelige folk i Arktis – ganske rigtigt – en stigende grad af politisk og juridisk selvstyre. En udvikling, som miljøorganisationer uden permanent tilstedeværelse angiveligt ikke har øje for, og derfor ikke formår at påvirke, mere end antydes det.

Selvstyreloven og den efterfølgende råstoflov fra 2009, hvor Grønland hjemtog ansvaret og selvbestemmelsen for udvinding af råstoffer, er krystalklare eksempler på det nyvundne politiske og juridiske selvstyre.

Gennem de seneste års engagement i Grønland har Greenpeace haft fornøjelsen af at bidrage til vigtige fremskridt på den førte miljø- og råstofpolitik – uden permanent tilstedeværelse.

Greenpeace har arbejdet i Grønland over flere årtier, men også internationalt i Arktis Råd, IMO, OSPAR, etc. Her blot nogle få eksempler fra de seneste års lokale engagement.

Greenpeace har sikret gennemsigtighed med olieboringer 
Olieboringerne i 2010 og 2011 var kendetegnet ved et massivt brug af såkaldte rødlistede kemikalier. Fra hvert enkelt efterforskningsboring udledtes flere rødlistede kemikalier end fra et helt års danske og norske olieoperationer tilsammen.

Et forhold som Greenpeace sammen med andre organisationer var med til at udstille. I 2012 ændrede Råstofstyrelsen praksis.

I 2010 blev høringssvar om olieboringer i Grønland hemmeligholdt. Derudover var det kun muligt for høringspartnere at få adgang til Selvstyrets og selskabets svar på eget høringssvar via aktindsigt (og endda kun på dansk).

Derudover var høringsperioden meget kort. Et forhold, som Greenpeace rettede kritik af. I dag lægges alle høringssvar på en online høringsportal. Høringsperioden er udvidet til otte uger. Der er etableret en praksis for borgermøder samt præ-høringer.

I 2010 gik Greenpeace til den grønlandske ombudsmand omkring Selvstyrets og olieselskabet Cairns hemmeligholdelse af beredskabsplanen i tilfælde af et olieudslip.

Umiddelbart før Ombudsmandens kendelse i august 2011, valgte Naalakkersuisut at imødegå kritikken og offentliggøre beredskabsplanen.

Den blev herefter kraftigt kritiseret af internationale eksperter, WWF, ICC og Greenpeace. I dag er der offentlig adgang til beredskabsplaner.

Med i debat om Grønlands økonomiske fremtid
I Greenpeace har vi også af flere omgange besøgt gymnasier på hele den grønlandske vestkyst.

Det har været til en snak om fredelige protester mod olieplatforme i Grønland, om sæler, men i høj grad også om Grønlands fremtid, hvor indtægterne skal komme fra - samt risici forbundet med olieudvinding.

Grønlands økonomiske udvikling er et tilbagevendende tema. Med udgivelsen af Rambøll-rapporten ‘Hvor kan udviklingen komme fra’ i 2014 gav Greenpeace et omfattende indspark til debatten om en mulig økonomisk udvikling, der ikke beror på olieudvinding.

En rapport, der blev taget godt imod og debatteret flittigt i Grønland, blandt andet med en velbesøgt debat i Nuuk med deltagelse fra både regeringspartier og opposition.

I 2015 var Greenpeace tilbage i grønlandsk farvand med et skib. Her dokumenterede vi den fortsatte olieefterforskning i form af seismiske undersøgelser i Nordøstgrønland.

Derudover besøgte Greenpeace-skibet Arctic Sunrise bygder, og i Nuuk besøgte skoleklasser og borgere skibet, da vi inviterede ombord til rundvisning og debat.

Protester skaber opmærksomhed og debat
Greenpeace kan og vil på ingen måde tage æren for alle de forbedringer, der er sket på miljø- og råstofområdet i Grønland, men engagementet og indflydelsen er uomtvistelig.

Alligevel har Burke udelukkende valgt at fremhæve en enkelt fredelig protest mod olieboringer helt tilbage i 2010. Ifølge Burke et taktisk fejlslag, som ikke vandt stor opbakning i Grønland, og som kunne være undgået med en permanent repræsentation i Grønland og en finger på pulsen.

Det er naturligvis helt fint at være uenig i de valg, som Greenpeace foretager sig, men det er direkte forkert at hævde, at de fredelige protester i 2010 blev udført uden blik for sine steder kølig grønlandsk modtagelse.

At protesterne i Grønland i manges øjne ville være kontroversielle, var Greenpeace udmærket klar over. Men protesterne var samtidig med til at skabe opmærksomhed og debat omkring en udvikling i Grønland, der indebar betydelige risici for miljø, klima, jagt og fiskeri.

Miljømæssige fremskridt skyldes også Greenpeace
Debatten blev suppleret før, under og efter protesterne med research, politisk engagement, spalteplads i medierne og oplysningsarbejde. Protesternes understøttende argumenter vandt langsomt men sikkert plads.

Samtidig blev der sendt et vigtigt signal til internationale olieselskaber og investorer om, at risikable olieboringer i isfyldt farvand vil blive mødt med kraftig modstand.

Greenpeace er en global miljøorganisation med fokus på globale miljøproblematikker. Der har ikke været olieboringer i Grønland siden boringerne i 2011, og bl.a. det faktum afspejler vores prioritering samt tilstedeværelse i Grønland.

Det betyder ikke, at Greenpeace ikke længere er interesseret i grønlandsk miljøpolitik. Hvordan vi kan gøre os gældende med periodevis tilstedeværelse og andre gange på afstand er en interessant debat.

Forrige artikel Danske Rederier: Der er behov for ny dansk piratstrategi Danske Rederier: Der er behov for ny dansk piratstrategi Næste artikel Bistandspraktiker om målingsjungle: Alle er forhippede på at få del i æren Bistandspraktiker om målingsjungle: Alle er forhippede på at få del i æren
  • Anmeld

    peterpen · free imvu credits generator

    free imvu credits generator

    I really like to play the very entertaining online free imvu credits generator game visit the url http://vucredits.com/ and play this game free with out download i am sour you like it.