Afgørelsens time for EU's asylpolitik: Flere tror på reel mulighed for en aftale

Før torsdagens møde mellem EU-ministrene, er der store forhåbninger om, at de bliver enige om centrale dele af den såkaldte migrationspagt og bringer EU tættere på en ny fælles asylpolitik. "EU-landene har aldrig været tættere på en aftale," siger ekspert. Men helt til det sidste, er det stadig uklart, hvad resultatet bliver.

"Jeg tror virkelig på, at en aftale er mulig. Medlemslandene er så langt i forhandlingerne nu," sagde EU's asylkommissær, Ylva Johansson, på en pressekonference tirsdag. Her mindede hun også om, at ikke alle medlemslande behøver være enige, for at den kan vedtages. 
"Jeg tror virkelig på, at en aftale er mulig. Medlemslandene er så langt i forhandlingerne nu," sagde EU's asylkommissær, Ylva Johansson, på en pressekonference tirsdag. Her mindede hun også om, at ikke alle medlemslande behøver være enige, for at den kan vedtages. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Charlotta Asplund Catot

Efter syv års uenighed ser EU-landene nu ud til at tage et afgørende skridt mod en ny fælles asylpolitik.

Når EU-ministrene mødes i Luxembourg torsdag morgen, er der nemlig store forhåbninger om, at de når til enighed om to af de vanskeligste dele af den såkaldte migrationspagt.

"Jeg tror virkelig på, at en aftale er mulig. Medlemslandene er så langt i forhandlingerne nu. Så hvis der er vilje, vil vi have en aftale på torsdag," sagde EU's asylkommissær, Ylva Johansson, på en pressekonference i Bruxelles tirsdag.

Der er to centrale elementer i lovgivningspakken, der nu ligger på bordet. Det ene er forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, som regulerer det følsomme spørgsmål om, hvordan asylansøgere skal fordeles mellem medlemsstaterne, og det andet er forordningen om asylprocedurer, som regulerer håndteringen af migranter ved grænserne.

Danmark står uden for forhandlingerne som følge af retsforbeholdet, men på grund af de parallelaftaler, der er indgået, vil Danmark efterfølgende skulle acceptere dele af regelsættet.

Obligatorisk solidaritet 

Medlemsstaterne, som er meget forskelligt eksponeret for migrationsstrømme, har siden flygtningekrisen i 2015 været milevidt fra hinanden i spørgsmålet om, hvordan migrationen til Unionen skal håndteres.

Spørgsmålet om obligatorisk omfordeling af migranter mellem EU-landene – det vil sige, at alle lande skal modtage asylansøgere for at aflaste lande som Italien og Grækenland, der i øjeblikket modtager flest migranter – har fået lande som som Ungarn og Polen til at se rødt.

Hvis der er vilje, vil vi have en aftale på torsdag.

Ylva Johansson
EU's asylkommissær

Det krav er opgivet, og i stedet bliver der talt om obligatorisk solidaritet, hvor sårbare lande i stedet kan aflastes i form af ressourcer og økonomisk støtte.

Det er et spørgsmål, som det svenske formandskab har taget op i forhandlingerne i foråret – og som af embedsmænd, der er bekendt med forhandlingerne, beskrives som noget, der har banet vejen for fremskridt.

At Europa-Parlamentet desuden opgav sit krav om obligatorisk omfordeling i marts, da EU-parlamentarikerne blev enige om en fælles holdning til de resterende dele af migrationspagten og på den måde er kommet Ministerrådet i møde, bliver set som et yderligere skub i forhandlingerne. 

Og nu bliver der talt om et muligt gennembrud blandt EU-landene på torsdag. 

"Jeg tror, vi har en reel chance," sagde en EU-diplomat, der er bekendt med forhandlingerne, onsdag eftermiddag og vurderede muligheden for en aftale som "50-50".

Forhandlingerne fortsætter dog til det sidste. Detaljer om, hvor meget EU-lande, der ikke ønsker at modtage omfordelte asylansøgere, i stedet skal betale, eller hvor længe et land skal være ansvarlig for en irregulær migrant, der er kommet ind i landet, blev stadig drøftet onsdag.

Ikke alle behøver at være tilfredse

Alberto Horst Neidhardt der er politisk analytiker og leder af det europæiske program for mangfoldighed og migration ved Tænketanken European Policy Centre, mener der er stor chance for, at der kommer en aftale torsdag.

Hvis det lykkes dem at nå til enighed, vil det være et kompromis, som ingen er helt tilfredse med.

Alberto Horst Neidhardt
Migrationsekspert, European Policy Centre

"Medlemslandene har aldrig været så tæt på en aftale, som de er nu," sagde han til Altinget, men understregede, at det er et kompromis.

"Hvis det lykkes dem at nå til enighed, vil det være et kompromis, som ingen er helt tilfredse med".  

Sveriges migrationsminister Maria Malmer Stenergard (M) er den, der leder torsdagens forhandlinger. Hun er også den, der skal afgøre, om der ser ud til at være tilstrækkelig opbakning til forslaget, så det kan bringes til afstemning.

Alle involverede parter er klar over, at der vil være lande, der fortsat vil modsætte sig en aftale. Asylkommissær Ylva Johansson mindede tirsdag om, at ikke alle medlemslande behøver at være om bord, for at der kan lande en aftale.

"Beslutninger i Rådet træffes med kvalificeret flertal," sagde hun.

Længe undervejs 

En mulig aftale torsdag er dog kun et skridt på den lange vej mod en endelig aftale om en ny asyl- og migrationspolitik.

Selv hvis ministrene bliver enige om en fælles holdning torsdag, fortsætter forhandlingerne om de endelige regler med Europa-Parlamentet til efteråret, hvilket risikerer at trække ud.

Og timingen er stram, hvis lovgiverne skal få migrationspagten igennem inden næste års valg til Europa-Parlamentet. Hvis målet ikke nås inden da, er udsigten til en fælles migrationspolitik uklar.

Ikke desto mindre mener Alberto Horst Neidhardt fra tænketanken European Policy Centre, at vi i sidste ende vil se en aftale mellem Rådet og Parlamentet.

"For mig er spørgsmålet ikke, om migrationspagten ser dagens lys, det gør den i sidste ende. Spørgsmålet for mig er i stedet, om reformerne vil gøre en positiv forskel," siger han.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ylva Johansson

EU-Kommissær for indre anliggender, fhv. minister (S), Sverige

0:000:00