Her er konklusionerne fra Udviklingspolitisk Råds årlige seminar

SEMINAR: Klimaforandringer gør det sværere at skabe job og dermed reducere fattigdom. Jobskabelse kan gå ud over miljøet. Men vi har teknologien til at løse disse udfordringer, skriver formanden for Udviklingspolitisk Råd i denne beretning oven på rådets årlige seminar.

Af Anne Mette Kjær
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd

I år 2050 vil der være næsten to milliarder mennesker i Afrika.

Og Afrikas egen fødevareproduktion vil kun være tilstrækkelig til omkring 13 procent af dem, vurderer eksperter. Der er ikke meget mere jord at tage i brug, så produktiviteten skal gevaldigt op, hvis alle munde skal mættes i fremtiden.

Men klimaforandringer gør det stadig sværere at dyrke afgrøder. Gennemsnitstemperaturen stiger, og nedbøren bliver mere uforudsigelig. Det stiller store krav til den type afgrøder, der dyrkes, og til teknologi og viden om, hvad der kan dyrkes.

Samtidig er der også den lokale natur og vandressourcer at tage hensyn til, så det er langt fra lige meget, hvordan der intensiveres. Hvis fattigdommen skal reduceres, står vi altså overfor et trilemma: produktiviteten skal op, hvilket er svært på grund af klimaforandringer, og samtidig må den øgede produktivitet ikke gå ud over miljø og natur. Dette trilemma bliver endnu vigtigere efter covid-19-krisen, fordi fattigdommen for første gang i årtier vil stige.

Men vi har faktisk teknologien, der gør det muligt at producere mere mad under sværere klimatiske betingelser – uden at det går yderligere udover jordens ressourcer. Det var ét af budskaberne på Det Udviklingspolitiske Råds (UPR) årlige seminar. 

Grænserne for mere af den samme vækst er overskredet
Katherine Richardson, havbiolog og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre, trak de store perspektiver op ved at tale om balancen mellem mennesker og miljø.

Hun pegede på, at FN's 17 verdensmål ikke altid automatisk hænger sammen. Der kan være trade-offs mellem målene indbyrdes. For eksempel kan kampen for job til alle kan gå ud over mål som rent vand og ren luft. Det kræver mere hensyn til miljø, end der er i øjeblikket, hvis balancen skal opretholdes.

Jørgen Ejvind Olesen, professor i akro-økologi ved Aarhus Universitet, understregede, at jordens plantære grænser allerede er overskredet i forhold til eksempelvis arealanvendelse, ferskvandsforbrug og udledning af kvælstof.

Globalt set er det landbruget, der står for størstedelen af denne overudnyttelse. Samtidig er middeltemperaturer steget, og der er større variationer i både temperatur og nedbør. Eksempelvis vil arealet for hvedeproduktion med alvorlig tørke blive firedoblet frem mod år 2050. Globalt er der mange kilder til jordforringelse, såsom afskovning, forkert landbrugsdrift, hugst af brænde etc.

Udfordringerne for fremtidig fødevareproduktion er således mange. Men både Jørgen Olesen og Katherine Richardson understregede, at der allerede findes viden om bæredygtige produktionsformer. Teknologien findes. Udfordringerne ligger i at få den tilpasset de lokale kontekster i de fattigste lande. 

Tanzanias landområder har oplevet et velstandsløft de seneste 30 år
Torben Birch Thomsen er geograf på Københavns Universitet og gav UPR's medlemmer et indblik i netop den lokale kontekst.

Han og 16 andre forskere lavede feltarbejde i Tanzanias landområder i starten af 1990'erne. Nu er de vendt tilbage til de samme områder for at undersøge, om Tanzanias økonomiske vækst kunne identificeres i landområderne. Og svaret er positivt: Langt de fleste lokalsamfund har oplevet et velstandsløft.

Der bliver produceret mere på mindre areal, og flere har adgang til transportmidler og forbrugsgoder. De unge er måske nok taget ind til Dar-es-Salaam for at arbejde, men mange er vendt tilbage til landsbyen for at investere det, de havde sparet op, i landbrugsproduktion.

Der bliver produceret mere til de voksende markeder i nærområdet. Faktisk kan man tale om en "rural urbanisering". Hvor 40 procent dengang i 1990'erne var fattige eller meget fattige, er nu kun tolv procent i denne kategori.

Torben Birch Thomsen og hans kolleger kan ikke pege på én bestemt faktor, der har skabt dette velstandsløft, men en generel forbedring i både sundhed, uddannelse og infrastruktur har været vigtig.

Danmark har som bekendt haft et langvarigt sundhedssektorprogram i Tanzania, ligesom vi har støttet infrastruktur, så den danske bistand kan siges at have hjulpet Tanzanias generelle udvikling.

Men med succesen er også fulgt udfordringer.

Torben Birch Thomsen pegede på, at mange af de undersøgte lokalområder nu oplever problemer i forhold til at have vand nok til kunstvanding. Derudover kan brugen af kunstgødning have negativ effekt. Tanzania-studiet illustrerede derfor, at stigninger i velstand lægger beslag på flere naturressourcer og kan gå ud over miljøet i form af mere brug af kunstgødning.

Så i Tanzania er der – måske netop på grund af velstandsløftet – også brug for teknologi, der kan skabe bæredygtig intensivering af landbrugsproduktionen. Dette behov vil sandsynligvis være endnu større i lande der i endnu højere grad er ramt af klimaforandringer, for eksempel Zimbabwe eller i Sahel-området.

Bistanden kan gøre en forskel
I UPR syntes vi, det var opmuntrende, at der trods de skræmmende udsigter rent faktisk kan gøres noget.

Det var opmuntrende at høre, at småjordbrugere i Tanzania er kommet ud af fattigdom uden at behøve store investeringer i stordrifter eller en omfattende fossilbaseret industrialisering.

Det giver grund til optimisme, at teknologierne til bæredygtigt jordbrug findes, så fremtidens mange munde fortsat kan blive mættede, uden at vi behøver drive rovdrift på naturressourcer.

Det er fortsat udfordringen, hvordan vi bedst skal støtte udvikling af disse teknologier tilpasset lokale kontekster.

Vi ved fra årtiers erfaring med bistand, at der ikke findes nogen nem skræddersyet løsning. At det er det lange, seje træk gennem partnerskaber, forståelse af konteksten, inklusion af lokal viden og gensidig dialog, der tæller.

Her står dansk bistand bedst i de lande, hvor der allerede er langtidserfaring og god dialog med modtagerlandene.

Forrige artikel Oxfam Ibis til Nye Borgerlige: Verdensmålene bekender ikke kulør Oxfam Ibis til Nye Borgerlige: Verdensmålene bekender ikke kulør Næste artikel Abort-protester i Polen: Abort-protester i Polen: "Det her er krig" - og EU skal forhindre, det bliver til virkelighed
Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

AJOUR: Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.