Debat

Holger K. om ulandsbistand: Vi skal ikke tale ned til danskerne

DEBAT: Når den rene opbakning til ulandsbistanden er vigende, skyldes det måske, at både politikere og organisationer har tendens til at oversælge de nemme løsninger, skriver Holger K. Nielsen (SF).

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Holger K. Nielsen (SF)
Udviklingsordfører og tidligere udenrigsminister 

Altinget har med henvisning til den årlige Wilke-undersøgelse af danskernes kendskab til og opbakning bag udviklingsbistanden bedt mig svare på ”om det er et problem, at opbakningen og kendskabet til ulandsbistanden falder, og hvad skal man i så fald gøre ved det? Hvor skal der sættes ind, hvis tilliden og kendskabet til udviklingssamarbejdet skal blive større?”

Undersøgelsen konkluderer imidlertid, at danskernes opbakning til udviklingsbistanden er nogenlunde stabil, og den viser, at gennem de sidste seks år er det kun 11 procent, der er modstandere af udviklingsbistand.

Så lad os starte med at afblæse alarmen. Undersøgelsen viser også, at der kun er fem procent, der mener, at udviklingsbistanden slet ikke hjælper, og endelig er der en stigning i andelen (fra 20 procent i 2015 til 24 procent i 2016) af danskere, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand – og det er da et godt udgangspunkt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Stof til eftertanke
Altingets fokus på, at der mellem 2010 og 2016 er sket et skred med 17 procentpoint fra rene ”tilhængere af dansk udviklingsbistand” til ”hverken tilhænger eller modstander” giver anledning til eftertanke og handling.

Måske peger undersøgelsen også på nogle nødvendige veje. Der er en stigning i andelen af danskere, der mener, at udviklingsbistand er kompleks og svært at forholde sig til. Blandt årsagerne til, at det er svært at forholde sig til, angiver flere i 2016, at de ikke ved tilstrækkeligt om det.

Udviklingsorganisationerne undervurderer danskerne, der godt kan se, at man ikke udrydder sult eller børnedødelighed, selv om man donerer en 50’er.

Holger K. Nielsen (SF)
Udviklingsordfører

Samtidig falder andelen, der mener, at udviklingsbistand er for langt væk, markant, formentlig fordi vi i 2015 oplevede flygtningestrømme på de danske motorveje. Der er altså god basis for at lægge os i selen for at sikre fortsat opbakning og øge indsigten i udviklingsbistanden. Det er forår, og vi skal lidt ud med riven i denne debat.

Vi må ikke oversælge lette løsninger
Vi skal melde ud og forholde os til, at der ikke er lette løsninger, men klare mål at sigte efter.

Danskerne er ikke dumme, og når de angiver, at udvikling er kompleks, har de jo ret. Måske taler både vi politikere og de humanitære og udviklingsorganisationerne ned til danskerne, når vi går ud med handlekraftige budskaber om øget støtte til nærområderne eller med indsamlingsbøssen påklistret et billede af et barn med fluer i øjnene.

Når den rene opbakning er vigende, skyldes det måske, at både politikere og organisationer har tendens til at oversælge de nemme løsninger. Vi skal støtte nærområderne, plante et træ, adoptere et barn i Afrika og vupti, så er den ged barberet – eller doneret, og verdens problemer blevet mindre.

Det er besnærende, og det giver sikkert en ekstra skilling i indsamlingsbøssen, men måske er danskerne for kloge til at tro på de opskrifter, eller måske undrer de sig faktisk over, at bøssen alligevel kommer på besøg igen – år efter år. Det giver ikke indtryk af, at de forandringer, vi lover, rent faktisk sker, og det skaber mistillid til, at bistanden virker.

Når vi på Christiansborg gerne vil give handlekraftige svar på migrationskrisen – så er der stor enighed på tværs af det politiske spektrum for at øge støtten til nærområderne, men nærområderne er allerede overbelastede, og fattige lande er ikke godt gearet til at modtage massive flygtningestrømme eller løse den globale migrationskrise.

I 2016 ankom der én million flygtninge til Uganda, mens Danmark modtog 6.000. Dansk udviklingsbistand til Uganda er målrettet og effektiv, men problemet er enormt. Der er ingen nemme løsninger, og vi skal sige det højt.

Pressede NGO'er
Mange udviklingsorganisationer er pressede på at skulle samle penge ind og forfalder, trods deres store indsigt, også til de lette løsninger, når de skal sælge deres budskaber. Borgerne og især børn i udviklingslande beskrives som magtesløse ofre, der med blot små donationer kan løftes ud af fattigdom og elendighed.

Men udviklingsorganisationerne undervurderer danskerne, der godt kan se, at man ikke udrydder sult eller børnedødelighed, selv om man donerer en 50’er. Jeg vil opfordre de danske udviklings- og humanitære organisationers kommunikationsfolk til at gennemføre en faglig og professionel debat om, hvordan vi bedre kan forklare kompleksiteten i udviklingsbistanden, så folk ikke på sigt bliver skuffede over, at problemerne fortsætter trods donationer, faderskaber og plant-et-træ-aktier.

FN’s 17 verdensmål er en god anledning. De vedgår netop kompleksiteten, de er indbyrdes forbundne og kræver handling både i Nord og Syd – der er veje, men de er ikke nemme. Kan vi styrke informationen om det og om målene, så er vi på vej.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

0:000:00