IMS: Vi kan ikke fikse Google, Facebook og TikTok, men vi bør skabe demokratiske alternativer

Teknologi som demokratisk værktøj er svært at være imod. Omvendt er der ikke meget tvivl om, at de førende tech-giganter i dag på mange måder fejler, når det gælder demokratifremmende løsninger. Hvordan beskytter vi demokratiet med teknologiske løsninger, og hvem skal levere dem? Det er et af spørgsmålene, når Udenrigsministeriet i dag inviterer til virtuel Tech for Democracy-konference med ministre, tech-giganter, tech-ambassadør og civilsamfund. 

Blandt hovedtalerne er den filippinske journalist og Nobels fredspris-modtager Maria Ressa. Hun repræsenterer ikke kun den undersøgende, faktabaserede og lokale magtkritiske journalistik, når den er bedst. Ressa er også en benhård kritiker af de globale strukturer og incitamenter, som Facebook, Google, TikTok og andre tech-giganter har skabt og tjent milliarder på, og som i disse år udnyttes af autoritære kræfter, oversvømmer os med disinformation og udfordrer vores demokratier.

Digital infrastruktur gør det nemt at kvæle demokratiske samtaler
Nobel-komitteens motivation for at tildele Ressa prisen er “[hendes] indsats for at forsvare ytringsfrihed, som er en forudsætning for demokrati og vedvarende fred”. Filippinske Ressa har grundlagt og leder det digitale nyhedsmedie Rappler, som står bag nogle af de mest innovative digitale redskaber til gavn for journalistikken. Med Sharktank har Rappler for eksempel udviklet et monitoreringsredskab til sociale medier, som har bidraget til at afdække et netværk af hjemmesider og Facebook-profiler – alle med links til præsident Duterte - der står bag en omfattende deling af falsk information rettet mod regeringskritiske stemmer.

Det mest grufulde eksempel på tech-giganternes manglende evne eller vilje til at gribe ind i tide var folkemordet på rohingyaerne i Myanmar

Jesper Højberg
Direktør, International Media Support

På trods af journalister som Maria Ressas formidable indsats har vi med den nuværende indretning af vores digitale infrastrukturer (søgemaskiner, internetkabler, sociale medie platforme og app stores), gjort det for let for autoritære kræfter at kvæle demokratiske samtaler og styre vores opmærksomhed væk fra de forandringer, der er behov for.

Netop den tætte sammenhæng mellem digitale infrastrukturer, ytringsfrihed og frie, uafhængige medier er IMS's (International Media Support) arbejdsområde. Vi støttede blandt andet Rapplers Sharktank, så værktøjet blev udbredt til andre medier i Asien. Til dagens Tech for Democracy-konference bidrager vi, som civilsamfundspartner, med vores erfaringer fra 20 års arbejde med lokale medier på verdens digitale frontlinjer – der, hvor det både fysisk og digitalt er sværest og farligst at producere og distribuere god og faktabaseret journalistik.

Tech-giganter spreder disinformation og konspirationsteorier
Vi har set, hvordan forretningsmodellerne bag lokal journalistik er blevet undermineret af især Facebook’s og Google’s modeller, der hiver annoncekronerne væk fra indholdsproducenterne og over til egne digitale platforme. Samme forretningsmodeller har gjort det lukrativt, både økonomisk og politisk, at sprede disinformation og konspirationsteorier om alt fra Covid19 til demokratiske valghandlinger.

De lokale journalister, der modarbejder disinformationen og bedriver lokal magtkritisk journalistik med høje etiske standarder - i flere tilfælde med livet som indsats - bliver samtidig udsat for et hidtil uset niveau af trusler og hadtale online. Den slags koordinerede kampagner er disproportionalt ofte rettet mod kvindelige journalister som Maria Ressa og andre marginaliserede grupper. Det mest grufulde eksempel på tech-giganternes manglende evne eller vilje til at gribe ind i tide var folkemordet på rohingyaerne i Myanmar, hvor Facebook senere indrømmede medansvar. Senest diskuteres Facebooks rolle i den eskalerende vold og krigshandlinger i Etiopien. Listen er lang.

Tech-giganter har samfundsmæssigt vidensmonopol
Men benspændene for demokrati og menneskerettigheder stopper ikke ved enkeltsager om disinformation, hadtale og mord og endsige diskussioner om algoritmestyret moderation. Som Harvard-professoren Shoshana Shubof dokumenterer i bogen The Age of Surveillance Capitalism, samles størstedelen af data og dermed viden om vores samfund i dag hos en håndfuld amerikanske og nogle få kinesiske virksomheder.

hvis vi kun støtter og udfører reaktive tiltag, såsom fakta-check, kan vi blive ved for evigt

Jesper Højberg
Direktør, International Media Support

Som journalist, civilsamfundsorganisation, forsker eller sågar stat er det derfor i dag tæt på umuligt at danne sig et reelt billede af fundamentale demokratiske problemer, som for eksempel omfanget og konsekvenserne af disinformation. Ifølge Shubof er vi på vej mod en præ-Gutenberg samfundsorden, hvor et samfundsmæssigt vidensmonopol i dag er opretholdt af nogle få tech-giganter, i stedet for at være opretholdt af kirken

Når Facebook i september blev afsløret i at bruge denne viden til at opprioritere pro-Facebook historier og dermed nedprioritere samfundsrelevant kritik, og EU-domstolen i sidste uge stadfæstede en dom mod Google for at underminere digital konkurrence, er det akutte behov for demokratifremmende alternativer tydeligt.

Med det in mente, må vi, når vi som samfund taler om teknologi for demokrati, ikke lade os forblænde af enkelte smarte apps som løsning på større socio-politiske problemer, men i stedet have modet til at tænke og handle ambitiøst, proaktivt og langsigtet.

Vi kan ikke ignorere den skade, der allerede er sket
Hos IMS ser vi tre parallelle prioriteter: 1. Damage control 2. Diagnosticering og 3. Digital infrastruktur i offentlighedens interesse. For det første kan vi ikke ignorere den skade, der allerede er sket. Journalister, lokale medier og andre menneskerettighedsforkæmpere på verdens digitale frontlinjer er i dag så pressede, at der er et enormt behov for økonomisk, politisk og teknisk støtte for blot at opretholde status quo. Men hvis vi kun støtter og udfører reaktive tiltag, såsom fakta-check, kan vi blive ved for evigt.

Som den anden prioritet bliver vi derfor nødt til at diagnosticere. Vi må og skal vide mere om, hvordan vores digitale infrastrukturer virker, og hvad de gør ved demokratiet lokalt og globalt. Lokale journalister og forskere skal derfor have ressourcer, teknisk kunnen og øget adgang til den data, som tech-giganterne i dag monopoliser, så vi alle får ny viden at handle ud fra.

Lokalt forankrede teknologiløsninger skal gavne demokratiet
Endelig og mest ambitiøst skal vi investere, både økonomisk og politisk, i en pluralistisk og lokalt forankret teknologiudvikling, der skaber og opretholder alternativer til vores nuværende digitale infrastruktur.

Med Tech for Democracy har Danmark trådt de første skridt i den rigtige retning.

Jesper Højberg
Direktør, International Media Support

Lokale journalister, lokale tech-entreprenører og andre civilsamfundsaktører udvikler i øjeblikket mængder af lovende løsninger, der er designet til at sikre offentlighedens og demokratiets interesser. Mange af disse løsninger, som for eksempel Front Porch Forum eller Public Spaces Coalition, tager udgangspunkt i, at lokal kontekstforståelse og lokalt engagement er der, hvor tech-giganternes modeller er svagest og dermed bedst kan udfordres. Hvordan nye løsninger, som starter i det små, kan skaleres ansvarligt, bliver et af de definerende spørgsmål i de kommende år.

Her står det danske Udenrigsministerium sammen med det danske civilsamfund stærkt, i kraft af en lang national historie om at sikre offentlighedens interesse. Og måske endnu vigtigere i denne sammenhæng: vi er fra dansk side kendt internationalt for at skabe multi-stakeholder koalitioner med fokus på at, at demokratiske interesser varetages og fremmes gennem udviklingsarbejde, både i det helt lokale og det globale. 

Med det danske Tech for Democracy-initiativ har vi en unik mulighed for at skifte samtalen, innovationen og ressourcerne væk fra et begrænset fokus på at fikse Facebook, fikse YouTube eller fikse TikTok. I stedet skal vi gå efter sammen at skabe, styrke og skalere lokalt forankrede løsninger, der er designet til at gavne offentlighedens interesse, demokrati og menneskerettigheder. 

Maria Ressa og hendes nyhedsorganisation, Rappler, har vist vejen for, hvordan lokal journalistik og innovativ brug af teknologiske løsninger kan stå op imod såvel autoritære ledere samt den nuværende, skadelige digitale infrastruktur. Det er mit håb, at et sådan modigt og innovativt eksempel bliver reglen og ikke undtagelsen. Med Tech for Democracy har Danmark trådt de første skridt i den rigtige retning.