International tendens: Impact-investeringer nedbryder siloer mellem donation og investering

Når fonde udvikler nye strategier, bliver de ofte udtænkt med vandtætte skotter mellem planerne for de filantropiske uddelinger på den ene side og fondens investeringsarbejde på den anden.

Sådan har det været i mange år, ud fra devisen om at jo flere penge fonden kunne tjene på aktivsiden, desto flere penge ville der være at bruge af på uddelingssiden, for eksempel ved donationer til forskning, kultur eller det sociale område.

En ny international investeringstendens udfordrer denne vanetænkning. Impact-investeringer er en samlebetegnelse for investeringer foretaget med intentionen om at generere social eller miljømæssig effekt samtidig med finansielt overskud. Impact-investering kan blive foretaget i både eksisterende og nye markeder på markedsvilkår afhængig af investorens strategiske mål.

Den amerikanske CEO Amit Bouri fra impact-investerings-organisationen GIIN besøgte i sidste måned Danmark. GIIN er eksponent for denne tendens og har været en driver i den kursændring, der lige nu finder sted blandt flere af de store fonde i blandt andet USA, hvor der i stigende grad fokuseres på et engagement på aktivsiden for at sikre synergi med det filantropiske formål.

Banker og pensionskasser var blandt de første til at springe med på den nye investeringsbølge. Fra udlandet peger flere fonds- og investeringseksperter nu på, at impact-investering er vejen frem – også for fondene.

Det er derfor, at ikke bare store kommercielle spillere som Deutsche Bank, Goldman Sachs og JP Morgan, men også fonde som Bill og Melinda Gates Foundation, Ford Foundation, The Rockefeller Foundation og City Foundation støtter GIIN i arbejdet med at analysere og dele best practice på området.

Udfordrer vanetænkningen
Impact-investerings-begrebet er komplekst og kan – som så meget andet nyt og perspektivrigt fra udlandet – være problematisk at overføre i et 1:1-forhold til en dansk kontekst.

Men der er ingen tvivl om, at tilgangen har en styrke i, at det udfordrer vanetænkning om, at sociale og miljømæssige problemer skal adresseres udelukkende gennem filantropiske donationer, partnerskaber eller egne proaktive driver-indsatser. Og at markedsinvesteringer udelukkende skal fokusere på at opnå økonomisk succes.

Rejsen fra ren filantropi over missionsrelaterede investeringer parallelt med uddelinger til en 100 procent værdibaseret investeringsstrategi er en langsigtet udviklingsrejse for den enkelte organisation. Og målet er bestemt heller ikke, at hele aktivporteføljen fra den ene dag til den anden skal omlægges med et trylleslag.

Men hvor det tidligere udelukkende var en negativ screening for investeringer i for eksempel våbenindustri eller miljøskadelige aktiviteter, der var i fokus, er de amerikanske front runners på området langt mere proaktive i deres investeringsstrategi.

Finansiel performance
For fondene er incitamentet, at de kan opnå et rimeligt afkast, der samtidig bidrager til fondens kerneforretning og strategiske mål på fx det sociale eller miljømæssige område.

Men hvordan klarer impact-investeringerne sig finansielt?

Banker og pensionskasser var blandt de første til at springe med på den nye investeringsbølge. Fra udlandet peger flere fonds- og investeringseksperter nu på, at impact-investering er vejen frem – også for fondene. 

Susanne Dahl
Filantropisk rådgiver og stifter af Copenhagen Philanthropy

Spørger man GIIN's medlemmer, angiver 15 procent, at afkastet overgår forventningerne til den finansielle performance, 76 procent, at det flugter med forventningerne, mens kun 9 procent angiver, at investeringerne underperformer i forhold til de finansielle forventninger.

Der ligger med andre ord et stort, uudnyttet potentiale for innovation og større muskelkraft netop der. Et potentiale for at udnytte fondenes lange investeringshorisont, den unikke platform, der kan forbinde offentlige og private partnerskaber og muligheden for investeringer med høj risiko.

Inspiration fra USA og Europa
De fleste cases på impact-investering er fortsat at finde i USA, men også i Europa begynder de gode eksempler at spire frem, for eksempel fra England, Schweiz og Finland.

GIIN peger selv på en case fra England, når de skal eksemplificere, hvad impact-investering eksempelvis vil sige for en fond. Esmée Fairbairn Foundation investerede for eksempel 750.000 britiske pund i Bridges Social Entrepreneur Fund. Deres mål er at styrke livskvalitet i UK, og investeringerne sikrer, at finansieringskløften afhjælpes for social entreprises, der ønsker at skalere.

Fonden investerede midlerne i Bridges Social Entrepreneur Fund som et svar på behovet som equity-lignende funding til sociale entreprenører. Et andet eksempel er millioninvesteringer i for eksempel grønne virksomheder, som samtidig uddeler filantropiske midler til miljømæssige indsatser.

Men hvordan kommer en fond i gang med at nedbryde siloerne mellem klassiske uddelinger og aktivportefølje? Her kommer en inspirationsguide til, hvilke overvejelser fondens investeringsansvarlige bør gøre sig, og hvilke spørgsmål der hjælper dem godt i gang:

Hvad er impact-investering for os?

Impact-investering er en samlebetegnelse for investeringer i virksomheder, ngo'er og fonde med intentionen om at generere social eller miljømæssig effekt samtidig med finansielt overskud. Impact-investering kan blive foretaget i både eksisterende og nye markeder på markedsvilkår afhængigt af investorens strategiske mål.

På trods af denne definition er det centralt, at den enkelte fond definerer, hvad impact-investering betyder for netop dem. Er det for eksempel impact-investering, hvis et medicinalfirma investerer i forskning, der kan løse en af de store folkesygdomme?

Desuden betyder juridiske forskelle fra land til land, at begrebet skal defineres i forhold til den nationale kontekst, det anvendes i. Som fond bør man derfor begynde med at gøre sig klart, hvad man selv anser for at være impact-investering.

Hvad skal vores impact-investerings-profil være?

Det er centralt at stille sig selv spørgsmålet om, hvilken impact-investerings-profil der ønskes og at analysere både tidligere uddelinger og ikke mindst undersøge, hvilke af de presserende behov i omverdenen, der er mest oplagt for den enkelte fond at inddrage i arbejdet.

Hvilke rødder har vi som fond, og hvilke ruter er der i omverdenen et behov for, at vi følger?

Nogle vælger FN’s verdensmål – SDG’erne - som pejlemærker, så uddelinger og investeringer kan gå op i en højere enhed.

Hvad forventer vi os af afkastet?

Selvom det lyder besnærende, at afkastet i visse tilfælde kan være næsten lige så godt i sociale og grønne investeringer som andre, så kan det måske også være værd for fondene at skifte fokus fra økonomisk afkast til impact og værdiskabelse, når det kommer til aktivsiden.

Ifølge GIIN's medlemmer angiver 15 procent, at afkastet overgår forventningerne til den finansielle performance, 76 procent at det flugter med forventningerne, mens kun ni procent angiver, at investeringerne underperformer i forhold til de finansielle forventninger.

Forventningsafstemning er altså her kodeordet – og her er det nok vigtigt at stille forventningerne realistisk og holde sig fondens overordnede mål for øje.

Hvilke krav stiller det til organisationen?

Der er med impact-investering tale om et paradigmeskift, som kræver markant kompetenceudvikling, ekstern rådgivning eller organisationsændringer, hvor silotænkningen mellem investerings- og uddelingssiden blødes op.

Hvor investeringsafdelingen tidligere primært opererede ud fra ønsket om størst muligt økonomisk afkast, skal porteføljen i et impact-investerings-perspektiv skridt for skridt nu omlægges til at fokusere på den dobbelte eller tredobbelte bundlinje, hvor også socialt og/eller miljømæssigt afkast er i fokus.

---------------------------------
Susanne Dahl er filantropisk rådgiver og stifter af Copenhagen Philanthropy. Hun er desuden fast klummeskribent i Altinget, hvor hun skriver om internationale tendenser inden for fonde og filantropi. Hun har en baggrund blandt andet fra den danske fondsbranche samt en executive mastergrad i Ledelse og Innovation fra Aarhus Universitet med afhandling om fonde, co-creation og brugerinvolvering.