Julesamtale med Naser Khader

JULESAMTALE: Efter at have været væk fra politik i en periode er Naser Khader ikke længere bange for ikke at blive valgt. I dagens julekalenderinterview fortæller han om sine tatoveringer og om en oplevelse, der gjorde ham politisk bevidst som 11-årig i Syrien.

Hjemvendt fra USA. Naser Khader sidder igen i Folketinget, denne gang for Konservative. Han vil blive ved, så længe han har en mission.Foto: Sofie Amalie Klougart/Scanpix

14. december 2015 kl. 01.00

Kasper Kaasgaard

Redaktør

Jeg har selvtillid og har vist, at jeg kan klare mig uden for politik. Jeg er i overskud og jeg siger tingene uden at pakke dem ind, fordi jeg ikke er bange for ikke at blive genvalgt.
Naser Khader (K)
Medlem af Folketinget

Jeg har ikke fulgt en serie hele vejen igennem siden Columbo. Der har jeg til gengæld set det hele – flere gange.
Naser Khader (K)
Medlem af Folketinget

Fakta

Naser Khader er født 1. juli 1963 i Damaskus, Syrien. Han blev valgt til Folketinget første gang i 2001 for Radikale. Siden da er han blevet valgt for Ny Alliance (senere Liberal Alliance) og nu Konservative.

Han er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet i 1993. Før det har han læst mellemøststudier ved Odense Universitet. Derudover har han en master i teologi fra 2015.

Den master tog han, mens han var senior fellow ved Hudson Institute i Washington. Her er han nu non-resident fellow.

Naser Khader er blandt andet integrationsordfører og udenrigsordfører for Konservative.

Hvorfor gik du ind i politik?

Så længe jeg kan huske, har jeg gjort mig klog på alt muligt og blandet mig i alt. I gymnasiet var jeg meget snakkesalig i samfundsfag, og min lærer mente, jeg skulle engagere mig i politik.

Jeg meldte mig ind i Radikale, lige efter jeg blev student, og var passivt medlem. Men jeg havde ingen forestilling om at være aktiv politiker.

Udvikling

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Udvikling

Kommentar

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?

Politikerne kræver retten til at slette sig selv fra den historie, de skrev, da de sendte os i krig. Hensynet til deres eftermæle vejer åbenbart tungere end ansvaret for 44 faldne danskere og tusindvis af skadede veteraner, skriver Morten Kromann.