Konservativ: EU kan danne grobund for en global klimabevægelse

DEBAT: Diplomatiet har ikke været stærkt nok til at løfte klimaopgaven. Der må en folkelig bevægelse til, og den kan EU være med til at skabe, skriver konservativ spidskandidat Pernille Weiss.

Af Pernille Weiss
Konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet

Det er nok ikke gået nogen forbi, at vi står med en stor opgave: Hvordan sikrer vi klimaet uden at hæmme udviklingen?

Her i Danmark er vi langt fremme, men vi hænger desværre også lidt i bremsen. Således har regeringen netop meldt ud, at den ønsker en udsættelse af EU's vandmiljøkrav. De blev vedtaget helt tilbage i 2000 og skulle have været opfyldt i 2009. Men den deadline er blevet udskudt flere gange, og nu vil regeringen altså udsætte den igen.

Der ønskes yderligere planperioder ud over 2027, og at medlemslandene får mulighed for i et vist omfang at gøre brug af samtlige af direktivets undtagelsesbestemmelser efter 2027. Det er simpelthen for slapt!

Ambitiøse mål og gode intentioner er intet er værd uden reel handling. Dét skal vi politikere blive bedre til at respektere.

Klimaet mærkes af manglende handling. Tilsvarende forplumres debatten, når dele af den yderste venstrefløj fordrejer klimakamp til klassekamp.

Det skete også i sidste uge, hvor områder af demonstrationen på Christiansborg Slotsplads blev overskygget af blandt andet maling-vandalisme. Det er et udtryk for manglende respekt for vores fælles rum og ressourcer – og ikke mindst misbrug af det, der nærer den fælles vilje til at løse klimaets udfordringer på tværs af utopiske ideologier fra en for længst svunden tid.

Det holder ikke!
Men hvad gør vi så med klimaet? Det kan virke som en næsten umulig opgave, fordi den har så utrolig mange facetter. Først og fremmest er der selvfølgelig de teknologiske aspekter − hvordan løses problemerne i praksis?

Dette er en kæmpe opgave for vores videnskabsfolk, men den er ikke umulig. Lande som Danmark har igennem de seneste årtier udviklet teknologier og energikilder, som alle kan bidrage til at sikre en mere klimavenlig udvikling.

Men hvis vi allerede har teknologien, hvorfor er der så ikke sket det store endnu? Svaret er for mig simpelt: Diplomatiet har ikke været stærkt nok til at løfte opgaven.

Foregangslande som Danmark har ikke haft tilstrækkelig pondus på den globale scene til at vende udviklingen. Efter et utal af klimatopmøder og konferencer har vi stadig ikke sikret internationale aftaler, hvor lande for alvor forpligter sig til klimakampen.

Et godt eksempel på dette så vi, da USA's præsident Donald Trump så let som ingenting droppede den amerikanske tilslutning til Parisaftalen. Sådan noget må ikke ske! Det holder jo ikke, at en af verdens største økonomier og klimasyndere uden videre trækker sig fra sine internationale forpligtelser.

Igennem flere århundreder har vi i Vesten draget stor nytte af industrialiseringens fordele − og dét forpligter. Vi bør gå forrest i klimakampen. Det har amerikanerne ikke indset. Endnu.

Heldigvis er vi europæere, og i særdeleshed vi skandinaver, mere ansvarsbevidste, når det drejer sig om at tage ansvar for vores klimabelastning.

Folkelige bevægelser
Da jeg i sidste uge var i Bruxelles, hørte jeg Greta Thunberg tale i Kommissionen og gå foran i en stor demonstration. Den svenske skolepige er det perfekte eksempel på, hvor meget den folkelige bevægelse i Norden har været med til at danne fortrop i EU.

Sådan noget får klimakampen til at slå rod i vores demokratiske samfund. Dette er både Greta og det nyligt fremsatte danske borgerforslag eksempler på.

De folkelige bevægelser har igennem historien haft stor indflydelse på udviklingen af vores samfund. Mærkesager, som syntes umulige, er gennem vores historie blevet indført på baggrund af folkelige bevægelser. Tænk blot på demokratiet, kvindekampen, opgøret med slaveri samt homoseksuelles kamp for ligestilling.

Fælles for alle disse samfundsændringer er, at de begyndte med en folkelig bevægelse. Bevægelserne er også kendetegnet ved, at de har størst succes, når de spiller inden for eksisterende regler. Det danske demokrati − et af de bedste og stærkeste i verden − blev indført ved at knytte an til det eksisterende monarki, og kvindernes kamp frem mod 1915 var først og fremmest baseret på den fredelige oprettelse af Dansk Kvindesamfund.

Med de folkelige, fredelige bevægelser for klimaet i Norden kan vi gennem EU’s spilleregler gå forrest og sikre de nødvendige politiske tiltag. Samtidig har folkelige bevægelser det for vane at sprede sig − som det var tilfældet med oplysningstiden og ligestilling. Ved at EU går forrest, er det mit håb, at vi kan skabe en global folkelige bevægelse.

Der findes desværre nogle få magtfulde og rige menneske i denne verden, som ikke har nogen interesse i at fremme klimakampen, og som i dag aktivt er med til at bremse den − blandt dem findes beklageligvis også den amerikanske præsident.

Når klimakampen til tider synes umulig, grundet disse menneskers evindelige modstand, bør vi huske den britiske poet Percy Bysshe Shelleys kloge ord: ”We are the many, they are the few".

Forrige artikel Martin Henriksen: Flygtninge skal hjem – hellere i dag end i morgen Martin Henriksen: Flygtninge skal hjem – hellere i dag end i morgen Næste artikel Mission Øst: Nordkorea er den glemte katastrofe Mission Øst: Nordkorea er den glemte katastrofe
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Dyrtidsportioner, skattelettelser, pesticider, atomkraft, traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Det er en ulykke af dimensioner om atomkraft, pesticider, radiorør, transistorer, integrerede kredsløb og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange skattelettelser, lønforhøjelser, velfærdsgoder, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.