Kronik

Kronik: Dansk velfærdsteknologi kan eksporteres til Kina

KRONIK: Hvis vi forstår at implementere ernæringsteknologier, så de styrker den ældres motivation til at spise, har vi ikke alene løst en samfundsopgave, vi har også en stærk eksportvare, skriver Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg.

En del af de teknologier, der fokuserer på at forbedre
fødevarekvaliteten og undgå madspild, er oplagte områder for samarbejde mellem
nordiske og kinesiske eksperter inden for kunstig intelligens og
billedgenkendelse, skriver Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg.
En del af de teknologier, der fokuserer på at forbedre fødevarekvaliteten og undgå madspild, er oplagte områder for samarbejde mellem nordiske og kinesiske eksperter inden for kunstig intelligens og billedgenkendelse, skriver Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg.Foto: /ritzau/Ole Lind
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg
Hhv. professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, og leder af Future Lab, Sosu Nord, Aalborg

I såvel Kina som herhjemme og en lang række andre lande er levealderen stigende. I dag kan vi i Danmark forvente at leve næsten 50 år mere end i det 18. århundrede. Og selvom langt de fleste klarer sig i eget hjem, så er omkring hver femte over 80 år afhængig af plejetilbud som eksempelvis plejehjem og personlig pleje.

Ernæring og mad spiller en vigtig rolle i disse plejetilbud, og Danmark er kommet langt, når det gælder om at sætte fokus på madens betydning i den tredje alder.

Aalborg Universitet har sammen med det Nordiske Center ved Fudan Universitetet i Shanghai og Udenrigsministeriets Innovations Center og en række partnere inden for professionsuddannelse og velfærdsteknologi netop afholdt en konference, hvor danske løsninger og modeller blev præsenteret.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I denne kronik ser vi nærmere på mulighederne for, at danske vidensinstitutioner og virksomheder kan udveksle viden og erfaring med kinesiske aktører inden for Senior Care, således at vi får forståelse for, hvordan vi kan formidle de bedste danske løsninger inden for velfærdsteknologi, ernæringsplanlægning og fødevaresikkerhed.

Stigende behov for viden om pleje
Den demografiske og industrielle udvikling i Kina har skabt et stigende behov for viden om pleje til ældre. Antallet af ældre i forhold til den arbejdsdygtige andel af befolkningen stiger hurtigere i Kina end i noget andet land. Derfor er der stort fokus på at udvikle velfærdsydelser, der imødegår disse udfordringer.

Smart teknologi, hvor sensorer og digitale løsninger integreres, har et stort potentiale, som kan være med til sikre ældre en bedre ernæring.

Bent Egberg Mikkelsen og Bent Fuglsbjerg
Hhv. professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, og leder af Future Lab, Sosu Nord, Aalborg.

Kost og ernæring er i øjeblikket et tema, der har stor bevågenhed i Kina. Samtidig er behovet for teknologier i velfærdsydelserne genstand for tiltagende interesse.

I Danmark har velfærdsgastronomien ikke mindst for de ældre længe været på agendaen. De netop udkomne anbefalinger fra regeringens Advisory Board for mad, måltider og sundhed viser, at vi er kommet langt herhjemme, og at der nu er sat ord på de udfordringer, som vi skal arbejde videre med på området.

Der er således et rigtig godt afsæt for dansk forskning, uddannelsesinstitutioner og danske producenter af velfærdsteknologier, der med viden om kinesiske madtraditioner og -budget kunne være med til at udvikle og tilbyde services til den voksende kinesiske plejesektor.

Undgår madspild
Et af de områder, hvor Danmark står stærkt, er inden for velfærdsteknologiske løsninger til ældre. Ikke alene udvikling af teknologier, men også viden om implementering af teknologierne i velfærdsydelser er et område i stærk vækst.

Smart teknologi, hvor sensorer og digitale løsninger integreres, har et stort potentiale, som kan være med til sikre ældre en bedre ernæring. Samtidig kan teknologier, som leverer biomekanisk support, og fuldautomatiserede spiserobotter bidrage til højere grad af autonomi og gode måltidsoplevelser. Det har kineserne fået øje på. Eksempelvis inden for smart ernæringsmonitorering.

På Aalborg Universitet har forskere udviklet et såkaldt Dietary Intake Monitoring System (DIMS), der kan bestemme, hvor meget mad den enkelte har spist.

En del af de teknologier, der fokuserer på at forbedre fødevarekvaliteten og undgå madspild, er oplagte områder for samarbejde mellem nordiske og kinesiske eksperter inden for kunstig intelligens og billedgenkendelse. Kunstig intelligens giver nemlig helt nye muligheder, og med smart billedgenkendelse kan man groft sagt træne en computer til at vurdere, hvor meget den enkelte spiser.

Dermed kan man spare en af de helt store tidsrøvere i forbindelse med måltidet, og samtidig får køkkenchefen et direkte indblik i, hvor meget de enkelte afdelinger smider ud og dermed et helt nyt værktøj til reducere madspild.

Danske erfaringer bringes i spil
Velfærdsteknologi er ikke mindst interessant på grund af den demografiske udvikling, hvor befolkningens stigende aldring og faldende arbejdsstyrke giver kapacitetsudfordringer på velfærdsområderne.

Kinas massive industrielle og økonomiske vækst og deraf voksende behov for opbyggelse af velfærdssystemer giver anledning til at bringe Danmarks erfaringer med udviklingen af velfærdsstaten i spil.

I arbejdet med implementering af velfærdsteknologier har vi gennem de seneste 20 år identificeret en række kulturelle og folkesundhedsmæssige udfordringer, som indeholder viden, der kan være afgørende for succesraten, når teknologierne bringes ind i det enkelte menneskes hverdagsliv.
Et godt eksempel herpå er balancen mellem overkompensation og underkompensation i velfærdsydelserne.

Mens overkompensation kan være en bombe under folkesundheden og den velfærdskulturelle selvforståelse, kan underkompensation og motivationsarbejde være nøglen til øget folkesundhed og opbyggelse af en velafbalanceret velfærdskultur, der styrker borgernes selvdetermination og forståelse for de muligheder, der ligger i at bringe teknologier i anvendelse uden at miste integritet og autonomi.

I forhold til ernæring og sikring af, at ældre borgere får den rette ernæring, er lysten til at spise i sagens natur afgørende for ernæringstilstanden.

Så hvis vi forstår at implementere de ernæringsrettede teknologier på en sådan måde, at de styrker den ældres motivation til at spise, så har vi ikke alene løst en samfundsopgave, vi har også en stærk eksportvare.

Dansk-kinesisk samarbejde
For at lykkes med dette, må vi kombinere den forskning og udvikling, der blandt andet foregår på Aalborg Universitet med kulturforståelse og forståelse af mennesket som et intentionelt væsen med mangfoldige interesser i en kompleks verden.

Danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og universiteter er ikke overladt til sig selv, når og hvis de beslutter sig for at gå ind i et dansk-kinesisk samarbejde.

Danmark er nemlig til stede med et innovationscenter i Shanghai, og flere danske universiteter er forskningsmæssigt stærkt repræsenteret i det Nordiske Center på det førende Fudan University.

Der er således en god infrastruktur til rådighed for både virksomheder og forskningsinstitutioner, der vil styrke tilstedeværelsen i Kina.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

0:000:00