Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kvinder på arbejdsmarkedet og sociale medier

27. maj 2013 kl. 23.30

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Hansen
Executive vice president, Arla Foods

Et af Det Arabiske Initiativs fokusområder er ligestilling. Inden for dette område mærker vi i Arla to ting, som på bare få år har udviklet sig i den rigtige retning.

Den ene er kvinders muligheder for at arbejde i Saudi-Arabien. I modsætning til de fleste andre arabiske lande havde vi i mange år ikke kunnet ansatte kvinder på vores mejeri i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh.

Men i april sidste år fik vi de første kvindelige medarbejdere i produktion og pakkeri. Lige nu har vi omkring 30 saudiske kvinder ansat, og vi har en kvindelig teamleder for dem. Det har været en særlig udfordring, fordi kvinder og mænd ikke må arbejde sammen, og derfor var der nogle praktiske ting, der først skulle i orden, såsom særlig indgang for kvinderne, eget bederum og selvfølgelig et ekstra omklædningsrum med dametoilet. Vi sørger også for, at de bliver kørt til og fra arbejde, da kvinder i Saudi ikke selv må køre bil. 

Fakta
Det Arabiske Initiativ fylder ti år til sommer, og en ny treårig strategi for initiativet ligger klar. Derfor inviterer Altinget | Udvikling politikere, ngo'er, forskere og fagfolk til at debattere Det Arabiske Initiativ - dets forhold til Det Arabiske Forår samt danske bidrag til demokratiseringsprocesser og interkulturel dialog i regionen.

Mød vores debatpanel her.

Dette er sidste runde af debatten om Det Arabiske Initiativ. Næste runde handler om civilsamfundsstrategien. Skriv til kafr@altinget.dk med indspark.

Stabile medarbejdere
På salgskontoret ved siden af mejeriet er der nu også et lille team af kvinder, der arbejder med markedsresearch. Som i de fleste andre lande er det kvinderne, der står for indkøbene, og derfor er det en fordel at have kvinder ansat til at interviewe andre kvinder om deres indkøbsmønstre og behov.

Vi er glade for de kvindelige kolleger. De er pligtopfyldende og yder en god indsats. Vi fornemmer, at de er glade for at få muligheden for at være en del af arbejdslivet, tjene penge til familien og bruge deres kompetencer.

Mange saudiske kvinder får en god uddannelse, men de fleste får ikke mulighed for at bruge den til noget, når først de bliver gift.

Finn S. Hansen
Executive vice president, Arla Foods

Mange saudiske kvinder får en god uddannelse, men de fleste får ikke mulighed for at bruge den til noget, når først de bliver gift. I stedet fokuserer de deres energi på manden, børnene, huset og familiens måltider. Med et job får de en mere selvstændig rolle i samfundet - og hvem ved, om det giver mod på mere. Muligheden er der i hvert fald.

Aktive på sociale medier
Den anden markante udvikling er kvindernes tilstedeværelse på de sociale medier. Kvinderne har som alle andre meninger og interesser, men især de saudiske kvinder har ikke mange muligheder for at udtrykke sig i det offentlige rum. Inden for hjemmets fire vægge er nettet og sociale medier nu blevet et nyt vindue ud til omverden med helt nye muligheder for at blande sig og udtrykke sig.

Sidste år lancerede Arla en arabisk Facebook-side med navnet SahawHana, hvor emnet er madlavning. Brugerne deler deres egne opskrifter, og kokke og ernæringsvejledere giver tips til god mad og sund livsstil. På bare et år har siden fået næsten 400.000 fans, hvoraf over 90 procent er kvinder.

Generelt bruges Facebook, Twitter osv. flittigt til meningsudvekslinger, dog er en del anonyme med en opdigtet profil, men alligevel. Det viser, at kvinderne i den grad er til stede i den arabiske verden og gerne vil deltage, hvis de får muligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026