Kvinfo præsenterer ny strategi: Vi har lyttet til de kritiske røster

Ligestillingsspørgsmålet skal gøres relevant og nærværende – også for mænd og i etniske minoritetsmiljøer.

Den adgang, som de sociale medier har givet til særligt politikere og debattører, tror jeg, har forværret ligestillingen. Vi ser kvindelige meningsdannere, der fravælger at deltage i debatter, fordi de ikke orker voldtægtstrusler og generelt skældsord rettet mod deres køn.

Henriette Laursen
Direktør i Kvinfo

Sådan lyder et af fokuspunkterne i Kvinfos nye strategi for 2018-2020, som i dag, torsdag, offentliggøres i forbindelse med kvindernes internationale kampdag.

”En af de bevægelser, vi foretager os, er, at vi skal gå fra et kvindefokus til et kønsfokus. Dermed ikke sagt, at vi har fokuseret for enøjet på kvindernes rettigheder før i tiden, for det har der været gode historiske grunde til,” siger direktør i Kvinfo Henriette Laursen.

Da hun i april sidste år overtog posten som Kvinfo-direktør, var det i efterdønningerne af et turbulent politisk stormvejr.

Kulturminister Mette Bock (LA) havde måneden forinden besluttet at fratage Kvinfo dets opgave som biblioteksvirksomhed, mens integrationsminister Inger Støjberg (V) meddelte, at hun ønskede at sløjfe de cirka to millioner kroner, som ministeriet støttede Kvinfos mentorordning med.

”Første skridt i at lukke Kvinfo,” lød det dengang fra Liberal Alliances ligestillingsordfører, Laura Lindahl, der beskrev centeret som ”et politisk projekt” og ”statsfeministisk propaganda”.

Vigtigt, at vi lytter
Et af de første møder, Henriette Laursen tog initiativ til som nykåret direktør, var med netop Laura Lindahl – Folketingets måske skarpeste Kvinfo-kritiker.

”Kritikken var vi nødt til at lytte til. Vi er en institution under Kulturministeriet, der skal stå til rådighed for politikerne som et brugbart videnscenter. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til de forhåbninger, politikerne har til vores arbejde,” siger Henriette Laursen.

Laura Lindahl fastholder dog sin kritik og mener fortsat, at Kvinfo har en dagsorden som kvindernes forlængede arm.

”Det kan godt være, at de ikke er lige så fremadstormende på de venstreorienterede dagsordener, som de har været tidligere. Men deres dagsorden er stadig den samme,” siger Laura Lindahl og erindrer, at den nye direktør hurtigt var ude og understrege, at K’et i Kvinfo stod for køn og ikke for kvinder.

”Det er hun overhovedet ikke lykkedes med, og nu har hun siddet der i snart et år. Der er ikke blevet taget fat på nogle af de grundlæggende udfordringer, som mænd står over for i forhold til ligestilling,” siger hun.

Ifølge Henriette Laursen ”arbejdes der på sagen”, men hun understreger:

"Vi kan jo ikke nå at folde projekter hurtigere ud, end vi har finansiering til.”

Hun opfordrer Laura Lindahl til at udvise forståelse for Kvinfos og ikke mindst ligestillingskampens historik:

”Da man i 1979 grundlagde Kvinfo, fyldte kvinderne forsvindende lidt i historiebøgerne, og derfor har jeg stor anerkendelse for den opgave, som Kvinfo har påtaget sig med at udfylde et stort hul i danmarkshistorien,” siger Henriette Laursen og forklarer, at udfordringerne fortsat er til stede.

”Ligesom der er udfordringer for mænd, er der fortsat udfordringer for kvinder. Hvis man vil fremme ligestillingen, må man erkende, at der er udfordringer, og at det handler om køn,” siger hun.

#MeToo har skabt fælles forståelse
Mest kendetegnende ved ligestillingskampen det seneste år har uden tvivl været #MeToo-bevægelsen, hvor sexismerelaterede overgreb og chikane er blevet belyst på sociale medier.

Bevægelsen er siden blevet et prioriteret emne for virksomheder og fagforeninger, og også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har kaldt det for et ”wakeupcall”.

Ifølge Kvinfo-direktøren har #MeToo genkaldt en mere udbredt fælles forståelse af, at der fortsat er udfordringer på ligestillingsområdet.

”Kvinfo bliver altid – og især op til den 8. marts – spurgt til, om der egentlig stadigvæk er noget ligestilling at kæmpe for. Det spørgsmål hører vi i dag forbavsende sjældent, og det tror jeg skyldes MeToo-bevægelsen,” siger Henriette Laursen.

Sociale medier har forværret ligestillingen
Omvendt peger Kvinfo-direktøren på, at ligestillingen også har fået et tilbageslag som følge af sociale medier og den digitale udvikling.

”Den adgang, som de sociale medier har givet til særligt politikere og debattører, tror jeg, har forværret ligestillingen. Vi ser kvindelige meningsdannere, der fravælger at deltage i debatter, fordi de ikke orker voldtægtstrusler og generelt skældsord rettet mod deres køn,” forklarer hun.

Ved kommunalvalget i 2017 udgjorde kvinder kun 32 procent af de opstillede, og så sent som i dag, torsdag, har Kvinfo i samarbejde med Amnesty offentliggjort en undersøgelse om trusler mod kvindelige folketingspolitikere.

”Det er klart, at hvis vi ønsker en mere ligelig repræsentation i kommunalbestyrelser og Folketing, så er det ret alvorligt. Vi har alle en forestilling om, at ligestillingsdagsordenen altid er i fremskridt. Men i forhold til de sociale medier, mener jeg, at vi har sprunget et dannelseselement over, som har gjort tingene værre,” siger Henriette Laursen.

Minoritetskvinder øverst på dagsordenen
Men ifølge Laura Lindahl bør Kvinfo fremadrettet i højere grad fokusere på kvindeundertrykkelse i de etniske minoritetsmiljøer, som ifølge politikeren bør stå øverst på dagsordenen.

Men her påpeger Henriette Laursen, at Kvinfo allerede bruger 70 procent af dets midler til projekter i Mellemøsten under Udenrigsministeriet, arbejder med at skaffe nydanske kvinder i arbejde og har konkrete projekter på vej, der skal formidle et bedre vidensgrundlag for indsatser over for minoritetskvinder – både, når det gælder social kontrol, og når det gælder andre problemstillinger.

”Men det tager mere end et år,” siger hun.

Mænd skal stadig betale børnepenge
Spørger man Laura Lindahl til et specifikt område, hvor manden oplever strukturel undertrykkelse, fremhæver hun, at fædrene fortsat skal give børnebidrag til mødrene i tilfælde af eksempelvis en skilsmisse.

Men den udfordring er ikke så simpel at løse, mener Henriette Laursen.

”Umiddelbart synes jeg, at pengene skal følge dem, der drager mest omsorg for børnene. Herfra ønsker vi også et mere ligeligt ansvar for børneomsorgen, men så længe omsorgsfordelingen er skæv, så giver det også mening, at der er nogle særlige hensyn,” siger Henriette Laursen.

Bruger du ikke samme argumentation, som når folk siger, at virkeligheden i dag er, at mændene ønsker at være direktører, mens flest kvinder ønsker at være pædagoger?

”Det ved jeg ikke. Jeg tænker, at der er en række forudsætninger, der skal på plads, før vi når det mål. Mænds rettigheder til barsel er blandt andet med til at gøde jorden for en mere ligelig fordeling. Men så længe, vi ikke når derhen, kan der godt være et argument for en skævfordeling.”