Løkke: Europas asylproblemer behøver ikke løses i plenum

MINITOPMØDE: EU må indse, at ikke alle aspekter af Unionens asylproblemer skal håndteres af alle 28 EU-lande, lyder det fra statsministeren efter et hasteindkaldt krisemøde om migration i Bruxelles søndag aften.

BRUXELLES: Håndtering af flygtninge og migranter har de seneste år været en alvorlig knast i samarbejdet blandt de 28 EU-medlemmer. Det har vist sig umuligt at finde fælles fodslag om en reform af Unionens asylregler, og det har ledt til vild splittelse mellem landene.

Derfor er der nu en forståelse af, at det er værd at ”undersøge forskellige konstellationer”, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et hasteindkaldt minitopmøde blandt 16 EU-chefer søndag i Bruxelles, der netop havde som fokus at dæmme op for tilstrømningen af flygtninge og migranter til Unionen.

Dermed lægger han sig op ad den tyske kansler, Angela Merkel, der havde efterspurgt mødet. Kansleren er under stort politisk pres på hjemmefronten for at finde hurtige løsninger på de udfordringer, som Tyskland har med asylansøgere, der efter EU-reglerne burde have fået deres sag behandlet i det første land i Unionen, de ankom til, men som alligevel når op til de tyske grænser.

Hun efterlyser aftaler mellem enkelte lande, så de kan ”hjælpe hinanden uden altid at vente på alle 28 medlemmer”.

”Hvor det er muligt, skal vi finde europæiske løsninger. Hvor det ikke er muligt, skal vi bringe de villige sammen og udvikle en fælles ramme for handling,” sagde kansleren.

Indhold frem for form
Lars Løkke Rasmussen peger på, at det heller ikke var et samlet EU, der fik sat en prop i den såkaldte balkanrute, hvorfra hundredtusindvis af mennesker i efteråret 2015 vandrede ind i Unionen. Det var derimod enkelte lande, der begyndte at lukke deres grænser.

”Det var jo ikke udtryk for en EU28-konsensus. Det var udtryk for, at der var nogle, der begyndte at gøre noget,” sagde Løkke efter mødet.

Han nævner samtidig det pilotprojekt om etablering af et udrejsecenter i et tredjeland, som han sammen med sin østrigske kollega, Sebastian Kurz, forsøger at samle opbakning til, som et andet eksempel på noget, der heller ikke kommer til at omfatte alle, uden at det i hans øjne er et problem.

”Jeg er mere interesseret i indholdet end i form,” siger Løkke.

Luk grænserne
Det meste af det fire timer lange møde søndag eftermiddag gik dog ikke med at diskutere de migranter, som allerede er i Europa, men derimod hvad der kan gøres for at afskrække andre fra at gøre samme rejse.

Bedre sikring af de europæiske grænser og muligt samarbejde med de tredjelande, der fungerer som transitlande, er på tapetet.

På trods af at asyltallet i EU er faldet massivt og kun udgør en brøkdel af, hvad den gjorde, da flygtningekrisen toppede i sommeren 2015, står indvandringsspørgsmålet øverst på listen over de ting, europæiske borgere bekymrer sig over.

Derfor er Tyskland og Danmark langtfra de eneste lande, hvor emnet har kapret dagsordenen.

Også den nye italienske regering har migration helt i front. Premierminister Giuseppe Conte lagde en kontroversiel tipunktsplan på bordet til mødet, hvor han insisterede på, at det ikke længere per automatik skal være frontlinjelandene ved Middelhavet, der skal tage ansvaret for de både, der stævner ud særligt fra Nordafrika.

Fordel ansvaret
Italienerne vil have fjernet princippet om, at den nærmest havn også er der, hvor asylbehandlingen skal foregå. De vil også fordele ansvaret mere ligeligt mellem EU-landene.

For at understrege, at den mener, hvad den siger, har den italienske regering nægtet flere skibe adgang til italienske havne. Det startede for to uger siden med det meget omtalte Aquarius-skib, der endte med at sejle 700 ekstra sømil fra italiensk farvand til Valencia i Spanien med 629 migranter ombord. Nu gælder det blandt andre også det danske skib Alexander Mærsk, som af den italienske kystvagt blev bedt om at hjælpe med at redde 113 forulykkede migranter, men som søndag ikke kunne få lov til at lægge til kaj for at få dem i land.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhævede sagen på mødet over for sin italienske kollega, uden dog at ville løfte sløret for, hvordan det blev modtaget. Han gør dog klart, at han går ud fra, at italienerne har tænkt sig at leve op til deres internationale forpligtelser.

Ikke nogen akut krise
Den franske præsident, Emmanuel Macron, gjorde meget ud af at understrege, at der ikke er nogen akut flygtninge- eller migrantkrise i Europa, selvom de politiske bølger går højt lige nu. Derimod ser han et internt pres i en række lande.

“Det her er en politisk krise – det bliver vi nødt til at sige – som er bundet op på forskellig kontekst i flere medlemslande,” sagde Macron efter mødet.

”Er det det mest presserende på nuværende tidspunkt? Mindre end for et år siden. For vi har handlet effektivt. Og vi må anerkende og vise, at de europæiske løsninger har haft en virkning og sige det højt,” sagde han.

Og så mindede han om, at landene allerede får chancen for at debattere videre, når de mødes ved et topmøde i hele EU-kredsen i slutningen af ugen, hvor migrationsspørgsmålet kommer til at dominere dagsordenen. Her kommer også de mest flygtningekritiske EU-lande som Ungarn og Polen, der valgte at blive væk fra dagens møde i Bruxelles.

Forrige artikel Filosoffer til kamp for verdensmål: Filosoffer til kamp for verdensmål: "Der er en række værktøjer, politikerne kunne tage i brug, hvis bare de kunne tænke på andet end burkaer" Næste artikel Ny ministermåling: Se Samuelsens og Tørnæs' placering Ny ministermåling: Se Samuelsens og Tørnæs' placering