Lykketoft: Verdens ulighed er grotesk

Mogens Lykketoft
Mogens LykketoftFolketingets formand, fhv. minister (S), kommende formand, FN's generalforsamling

DEBAT: FN's kommende bæredygtighedsmål skal forpligte medlemslandene til en global model for økonomisk udvikling. Men vi kan ikke udrydde ekstrem fattigdom ved bare at løfte alle i samme takt i en verden med så groteske uligheder i levevilkår, skriver Mogens Lykketoft, nuværende formand for Folketinget og kommende formand for FN's Generalforsamling.

Af Mogens Lykketoft (S)
Nuværende formand for Folketinget og kommende formand for FN's Generalforsamling

Min første og største opgave som formand for FN’s generalforsamling det kommende år bliver at få vedtaget verdenssamfundets nye, fælles mål for bæredygtig udvikling på et topmøde for alverdens stats- og regeringschefer i New York.

Arbejdet med målene for verdens udvikling frem til 2030 er i fuld gang, og der gøres et flot og meget ambitiøst arbejde fra FN-systemet, i medlemslandene og i de stærkt engagerede folkelige organisationer verden over.

Som bekendt skal de nye mål for bæredygtig udvikling 2015-2030 afløse årtusinde-målene for de forrige 15 år, hvor det faktisk er lykkedes at løse kerneopgaven at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker i denne verden.

En formidabel opgave
De nye mål løfter ambitionen til helt at udrydde den ekstreme fattigdom på de næste 15 år. Det er i sig selv en formidabel opgave. Men det nye er også, at FN vil forpligte sine medlemslande til en global model for økonomisk udvikling, der sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed: Vi kobler de gode, gamle mål om bekæmpelse af fattigdommen sammen med kravet om en anden type vækst end den, der både har skabt Vestens høje levefod og Østens ambitioner om at gå samme vej.

Der er kun én klode, og den befolkes af tre gange så mennesker som for 70 år siden. Og hvert af disse syv milliarder mennesker bruger i gennemsnit mere af klodens ressourcer og reservekapital, end hvert enkelt menneske gennemsnitligt gjorde dengang. Et par milliarder mennesker i Asien og andre steder griber lige nu med stor hast ud efter det livsmønster, vi har skabt i USA og Europa. Vi ved dybest set, at det ikke er nok med én klode, hvis de nåede målet. De kan ikke få, og vi kan ikke beholde den nuværende ødsle livsform.

I fremtiden skal vi leve anderledes ressourcebevidst. Vi skal standse op i afbrændingen af fossil energi, vi skal have en bæredygtig energiforsyning, og vi skal i voldsomt meget større omfang genanvende mineraler og andre råstoffer. Ellers udløser vi uoprettelige miljøskader. Ellers kan klimakatastrofen, der oversvømmer hundreder af millioner menneskers nuværende boplads, afsmelter en afgørende del af verdens drikkevandsreserver og udløser helt uoverskuelige folkevandringer, hurtigt blive uigendrivelig.

Situationen er alvorlig
Der er brug for handling nu, hvis vi ikke skal nå uopretteligt at forrykke naturens og klodens balance og sætte en serie af kaos og konflikter i gang - oven i de alt for mange, der allerede udfolder sig.

De store spillere er heldigvis ved at indse situationens alvor. Både EU, USA og Kina har meldt sig til med meget mere forpligtende mål om at reducere CO2-udslippet for at imødegå klimakatastrofen. Det giver håb om, at COP21 i Paris til december kan lave dét spring fremad, som vi blev snydt for i København i 2009.

Nødvendigheden af bæredygtig udvikling handler også om, at verdens fattigdom ikke alene skal udryddes ved fortsat økonomisk vækst – om end den måtte blive mindre klimabelastende og ressourcetung end hidtil. Social bæredygtighed opnås kun ved at kombinere økonomisk udvikling med en langt mere effektiv omfordeling af velstand mellem landene og inden for de enkelte lande.

Verdens ulighed er grotesk, når 80 milliardærer tjener lige så meget som den fattigste halvdel af menneskeheden. Vi kan ikke udrydde den ekstreme fattigdom ved bare at løfte alle i samme takt i en verden med så groteske uligheder i levevilkår og muligheder. Fattigdommens onde cirkel brydes kun, når staterne får magt til at afkræve deres mest velhavende borgere og selskaber et meget større bidrag til fællesskabet. Først da kan alle fattige mennesker få deres børn i skole og få adgang til ordentlig sundhedspleje.

Hårdt mod hårdt
Det handler om udviklingsbistand, javel. Men det handler måske endnu mere om, at vi globalt insisterer på, at rige mennesker og rige virksomheder skal betale skat i de lande, hvor de tjener pengene; at vi forener kræfterne i bekæmpelse af skatteflugt og skattesnyd og sætter hårdt mod hårdt over for de øer og lande, der leverer skattely. Multinationale selskabers skatteundvigelse koster udviklingslandene et beløb, der er mere end dobbelt så stort som den globale udviklingsbistand!

Derfor er kampen for bæredygtig udvikling også en kamp, der kræver demokratiernes opgør med tag-selv-bordet for oligarker, finansielle institutioner og verdensomspændende firmaer. Og det er en hård kamp mod dén korruption, der berøver så fattige lande de nødvendige indtægter til at modarbejde fattigdommen.

Opgaven i New York i september bliver ikke bare at få vedtaget de fine målsætninger. Det bliver nok så meget at få regeringerne til at forpligte sig til at løfte opgaverne både på hjemmebanen og i det internationale samfund og til løbende at rapportere om graden af målopfyldelse både til deres egne borgere og til resten af verden.

De rimeligt gode resultater fra de foregående 15 år - og den stærkt voksende forståelse for nødvendigheden af højere tempo i indsatsen - giver håb om, at 2015 bliver året, hvor vi for alvor giver os i kast med at overkomme menneskehedens vældige udfordringer.

Forrige artikel DUF: Glem ikke de unge i bæredygtighedsmålene Næste artikel Udviklingsdebatten sætter fokus på FN's bæredygtighedsmål Udviklingsdebatten sætter fokus på FN's bæredygtighedsmål
Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

GENBOSÆTNING: Regeringen vil sikre, at de kvoteflygtninge, som skal til Danmark, har den rette alder, motivation og uddannelse. Det såkaldte integrationspotentiale blev ellers droppet af en S-minister i 2014. EL undrer sig.