Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Hjælp Afrika af med gæld før coronakrisen rammer

DEBAT: Et stop for betaling af renter og afdrag kan sikre 350 milliarder kroner til 69 af de fattigste lande i verden. Pengene vil være afgørende for de forgældede landes corona-respons, skriver Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

En ethiopisk sundhedsarbejder sprøjter desinficerende væske på gaden for at forhindre udbredelsen af coronavirussen.
En ethiopisk sundhedsarbejder sprøjter desinficerende væske på gaden for at forhindre udbredelsen af coronavirussen.Foto: Tiksa Negeri/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Coronavirussen hærger også Afrika og andre udviklingslande verden over – lande, hvor staten ikke har penge til omfattende støtteordninger til virksomheder og deres ansatte.

Lande, hvor sundhedssystemer på ingen måde er gearet til at tackle en pandemi, og hvor millioner af mennesker bor i tæt slum, uden vand og sanitet.

Faktisk anslår FN, at 75 procent af befolkningerne i udviklingslandene mangler adgang til det mest basale våben i kampen med coronaen – sæbe og vand, og samtidig står de skrøbelige og gældsramte lande foran økonomiske tab på den forkerte side af 220 milliarder dollar. Op mod halvdelen af alle jobs i Afrika kan  forsvinde på grund af pandemien.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Stop for renter og gæld
Med andre ord skal Afrika og de andre udviklingsregioner have en håndsrækning udefra, og det skal være nu, og her er et to-årigt rentefrit gældsmoratorium - stop for betaling af renter og afdrag på udviklingslandenes enorme gældsposter - en hjælp, der umiddelbart kan leveres af kreditorerne: Den Internationale Valutafond (IMF), OECD-lande, Kina og private banker.

Et sådant stop for renter og afdrag kan sikre mere end 50 milliarder dollar - næsten 350 milliarder kroner - til 69 af de fattigste lande i verden. Pengene, der skulle være brugt på at servicere gæld, kan så i stedet bruges til at håndtere og bekæmpe coronakrisen og den økonomiske krise, som pandemien allerede har udløst i mange fattige lande.

Coronavirussen risikerer at udløse en sundheds-katastrofe i Afrika. Og derfor skal Etiopien og de alle de andre gældsramte udviklingslande ikke bruge deres sparsomme midler på at betale af på deres gæld.    

Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Vores seneste research viser klart, at renter og afdrag på gæld går ud over investeringer i sundhed, uddannelse og andre ydelser, som folk har brug for. Adskillige lande som Congo, Gambia, Ghana, Kenya, Zambia og Sierra Leone brugte allerede før coronakrisen flere penge på at servicere gæld end på sundhed og uddannelse tilsammen.

Derfor er et stop for renter og afdrag en effektiv måde at skaffe midler på, og heldigvis står vi ikke alene i Mellemfolkeligt Samvirke med opfordringen til at suspendere betalingen af renter og afdrag, der for nogle af de fattige landes vedkommende ligger beslag på op mod 40 procent af statsbudgettet.

Også ledelsen i Verdensbanken og IMF har netop helt ekstraordinært opfordret G20-landene til at indføre et gælds-moratorium. G20 - sammenslutningen af verdens 20 væsentligste økonomier - mødes på topniveau 15. april lige inden Verdensbankens og IMFs forårsmøder den 16-17. april, så det er nu, de rige lande skal stå offentligt frem og støtte gælds-moratoriet.

Udviklingsminister Rasmus Prehn afsatte for nylig en milliard kroner til corona-respons i det globale syd. Det er godt. Men et gælds-moratorium vil være en effektiv måde at sikre, at langt større beløb kommer de udsatte lande til rådighed, når de ikke skal betale renter og afdrag på lån. Skrøbelige lande skal ikke betale renter og afdrag på gæld, mens deres sundhedssystemer bryder sammen.

Kan udløse sundhedskatastrofe
Mennesker må komme før kreditorerne. Sker det ikke, risikerer vi at tabe alle de fremskridt, der er sket i udviklingslandene i de seneste par årtier. Den advarsel lyder også fra FNs Udviklingsprogram, UNDP.

“Uden støtte fra det internationale samfund risikerer vi, at fremgang over de sidste to årtier går tabt, siger lederen UNDP, Achim Steiner.

Også Afrikas ledere selv kalder på en gældslettelse sammen med en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 100 milliarder dollar. For som premierministeren i Etiopien  - et af de afrikanske lande med størst gæld – forklarer i et debatindlæg i Financial Times: Mens de avancerede økonomier ruller hidtil usete økonomiske redningsplanker ud, er det ikke en mulighed for de afrikanske stater. Men hvis virussen ikke overvindes i Afrika, vil den blot vende tilbage til resten af verden.

”De afrikanske økonomier står ved en afgrund. Lad mig illustrere det med situationen i mit eget land. Etiopien har gjort stabile fremskridt i arbejdet med at sikre sundhedsydelser i de seneste to årtier. Men intet har forberedt os på de trusler, som covid-19 udgør. Adgangen til basale sundhedsydelser er fortsat en undtagelse – ikke normen. Selv det at tage almindelige og fornuftige forholdsregler så som at vaske hænder er ofte en ubetalelig luksus for halvdelen af befolkningen, som mangler adgang til rent vand. Selv det at holde afstand – der umiddelbart ikke koster noget – er svært at gøre. Vores livsstil bygger i den grad på fællesskaber med udvidede familier, der på traditionel vis deler livets glæder og byrder sammen og deler måltiderne af samme tallerken,” skriver Abiy Ahmed Ali.

Derfor risikerer coronavirussen at udløse en sundheds-katastrofe i Afrika. Og derfor skal Etiopien og de alle de andre gældsramte udviklingslande ikke bruge deres sparsomme midler på at betale af på deres gæld.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)

0:000:00