Mellemfolkeligt Samvirke: Gør som i Aarhus og Gaza – invester i unge i krisesituationer

Kirsten Hjørnholm
Leder af det humanitære program i Mellemfolkeligt Samvirke
Da DR nyheder for nogle uger siden bragte en historie fra Aarhus om, hvordan unge er inddraget i kommunens covid-19 indsats, fik jeg øjeblikkelig billeder fra Gaza ind på nethinden: Historien fra Aarhus er nemlig nærmest en-til-en med det arbejde, jeg sidder med til dagligt i Gaza fra min post i Mellemfolkeligt Samvirke.
I september havde Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) samme problem som mange andre borgmestre - nemlig at covid-19 spredte sig hurtigt blandt unge. Men i stedet for at komme med formaninger og tale ned til kommunens unge, inviterede borgmesteren 18 unge frivillige indenfor og gav dem rum til at rådgive og lede kommunens indsatser for at få smitten ned.
Resultatet var, at smitten blandt unge faldt til et niveau lavere end andre aldersgrupper og dermed bidrog de unge aktivt til at bringe den generelle smitterisiko ned i Aarhus. At blive inddraget i arbejdet gav tilmed de unge håb i en svær tid.
Fra Aarhus til Gaza
Nøjagtigt det samme ser vi i vores arbejde med unge i det sydlige Gaza. I en ny evaluering af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med organisationens første humanitære bevilling dokumenteres det, hvordan unge i et område, som FN ikke tøver med at kalde umuligt for mennesker at bo i, rent faktisk har succes med at lede lokale kriseindsatser.
Overalt i verden har unge resolut udvist lederskab og uddelt masker, opsat vaskestationer, dræbt farlige corona-myter og været i kritisk dialog med myndighederne om den lokale eller nationale indsats.
Kirsten Hjørnholm
Leder af det humanitære program i Mellemfolkeligt Samvirke
De unge hjælper ikke blot dem selv, men også deres samfund og får troen tilbage på, at de kan gøre en forskel og have indflydelse på eget liv.
Livsbetingelserne for unge i Aarhus og Gaza kan naturligvis ikke sammenlignes, men så meget desto mere imponerende er det, at unge kvinder i Gaza, som selv har oplevet kønsbaseret vold og undertrykkelse fra alle sider, kan lede covid-19 indsatser og rådgive lokale myndigheder om, hvordan områdets covid-19 karantænefaciliteter skal køres ansvarligt.
Og Gaza - og Aarhus - er ikke de eneste steder, hvor der er succes med at investere i unges lederskab og organisering i kriseindsatser.
Overalt i verden har unge resolut udvist lederskab og uddelt masker, opsat vaskestationer, dræbt farlige corona-myter og været i kritisk dialog med myndighederne om den lokale eller nationale indsats. De spiller også ofte en vigtig rolle, når demokratiet er i krise, sådan som vi set det lige nu i Myanmar.
Unge udnyttes
Men selvom unge i mange lande udgør unge den største befolkningsgruppe, og selv om kloden nu står med verdenshistoriens største unge-generation, så har de generelt ikke adgang til beslutningsgivende fora for væsentlige samfundsspørgsmål - heller ikke når det angår deres egne livsbetingelser. Og slet ikke når krisen rammer.
Når og hvis unge endelig inddrages, så udnyttes de som gratis arbejdskraft eller til politiske formål. I kriseindsatser passer de dårligt ind i voksen- og børneprogrammer, og indsatsen for at forhindre eksempelvis pigers børneægteskaber eller trafficking er kronisk underfinansieret.
Det problem kalder på en løsning og har gjort det længe, og netop derfor lancerede FNs humanitære chef, Mark Lowcock midt i februar et nyt sæt retningslinjer, som skal hjælpe alle humanitære aktører med at inddrage unge mere og give dem bedre beskyttelse i kriser og katastrofer.
FN-chefens initiativ er ikke kun et indirekte skulderklap til Aarhus-borgmesteren for at inddrage de unge. De nye retningslinier er også et direkte indspark til Danmarks kommende udviklings- og humanitære strategi, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) netop nu arbejder med.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde















