Messerschmidt: Flygtningekonvention­en er en møllesten om halsen på Vesten

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat

Det er svært at finde en borger i den vestlige verden, som ikke gerne vil have sin stat til at give penge, endda mange penge, til at afhjælpe nøden for andre mennesker – også langt borte. Men FN's Flygtningekonvention virker i dag som en bremse på virkningsfuld og anstændig humanitær hjælp.

Konventionen havde en tidsbegrænset berettigelse efter Anden Verdenskrig, med nazisternes forbrydelser i nær erindring og de efterfølgende fordrivelser af millioner af mennesker. Men konventionen havde reelt udtjent sig selv, da Vesten havde sejret i den kolde krig over socialist-tyrannierne i øst.

I stedet blev Flygtningekonventionen en slags hellig bog for en ny type tyranni: en global klasse af statsbetalte moralister, der ser det som deres opgave at fjerne alle hindringer for enhver folkevandring, der har retning mod den vestlige verden. Og som enhver anden hellig bog åbner FN's Flygtningekonvention op for kreative fortolkninger: fra flygtningeadvokater, ngo'er og ikke mindst aktivistiske dommere, som tjenstvilligt tilsidesætter landenes egne love for at fremme "ånden" i de fritsvævende konventioner.

Problemet er, at hundredtusinder af skatteborgerlønnede globale humanister og aktivister har haft succes med at udstrække begrebet ”flygtning” til det meningsløse.

Morten Messerschmidt (DF)

De virkelige flygtninge må blive
Flygtningekonventionen tvinger ethvert land, der har underskrevet den, til at behandle selv den mest himmelråbende grundløse asylansøgning – fra lande som Pakistan, Tunesien, Marokko, Senegal, Gambia. Derfor er Italien og Grækenland ved at segne under byrden.

Flygtningekonventionen giver samtidig forrang til de migranter, som har pengene og kræfterne til at tage rejsen og spille med i det store asyl-lotteri, mens de virkelig trængende må blive i flygtningelejrene i nærområderne.

Flygtningekonventionen giver forrang til de migranter, som har pengene og kræfterne til at tage rejsen og spille med i det store asyl-lotteri, mens de virkelig trængende må blive i flygtningelejrene i nærområderne.

Morten Messerschmidt (DF)

Og den rare følelse af godhed, som beruser flygtningevennerne i modtagerlandene? Prisen for at behandle migranternes fup-ansøgninger, for at integrere og familiesammenføre, afslører åbenlyst, hvad godheden reelt er: nemlig selvfed tossegodhed, endda til en eksorbitant overpris.

For hvori består godheden i Angela Merkels åbne invitation, når Tysklands årlige udgift til sine 1,2 millioner asylansøgere er tre gange højere end hele UNHCR's budget? Er Sveriges rødgrønne og pæne borgerlige virkelig mere godhjertede end Sverigedemokraternes skimlede kældermennesker, når Sverige bruger det samme beløb på at tage imod 270.000 asylansøgere, som UNHCR bruger på at hjælpe de 68 millioner flygtninge på globalt plan, som vi altid hører om?

De 68 millioner "flygtninge" er i øvrigt et komplet oppustet antal, som de selvudråbte flygtningevenner nævner igen og igen, når de skal nedgøre det antal, som Danmark har modtaget.

Tror ikke på en revision
Den temmelig snævre fortolkning i FN's Flygtningekonvention  lyder: "...en person, som nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller sine politiske anskuelser, som befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller pga. sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse".

Jeg gav gerne asyl til en modig forfatter og dertil hans familie, som eksempelvis på grund af sine sympatier for Vestens og kristendommens værdier blev forfulgt af mullaherne i den tidligere sovjetrepubllik Bhrutalistan; problemet er, at hundredtusinder af skatteborgerlønnede globale humanister og aktivister har haft succes med at udstrække begrebet "flygtning" til det meningsløse.

For dem er enhver, som" flygter" til nabolandsbyen på grund af den årlige oversvømmelse, eller som den lokale medicinmand har kastet onde øjne på, en flygtning. I deres statistik er 68 millioner mennesker i dag "på flugt": fra et klima, der er for koldt, for varmt, for vådt eller for tørt; fra arbejdsløshed, fra kønsdiskrimination, fra hårdt slid, lave lønninger og arbejdsulykker; fra valgsvindel, korruption, hustrumishandling og børnearbejde.

Kort sagt: Den slags livsbetingelser, såvel naturgivne som menneskeskabte, som også var livsvilkårene for millioner af almindelige mennesker i den vestlige, kristne verden gennem århundreder.

Jeg tror ikke på en revision af FN's Flygtningekonvention; alliancen mellem de lande, der leverer migranterne, og den globale humanist-elite er alt for stærk. Derfor har modtagerlandene kun den udvej at suspendere deres deltagelse, og det må Danmark gøre i første omgang. Det skulle nok være muligt at udøve ægte og mere retfærdig godhed alligevel.