Mindeord: Chefkonsulent og formand for dansk-mongolsk selskab Henrik Madsen (53)

Lørdag 24. februar afgik Henrik Madsen ved døden på Rigshospitalet som følge af et pludseligt hjerteanfald fire dage tidligere. Han var omgivet af gamle venner fra Aarhus og den nærmeste familie. Henrik var en verdensmand og vil blive savnet af familien, kolleger og sine mange venner for sit nærvær, begejstring og store samfundsengagement.

I Henrik mødte man en varm, intellektuel og humoristisk mand med stor appetit på verden omkring sig. Han havde altid gang i noget og kunne fortælle om kommende projekter – enten professionelt for Region Hovedstaden, hvor han var chefkonsulent for digital udvikling, eller som frivillig i mange sammenhænge, især som spejder. Han var aktiv i det daglige spejderarbejde i Virum-Sorgenfri, spejderfonden Asocio, i Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet og Samrådet af børne- og ungdomsorganisationer samt de senere år ansvarlig for opbygning af Ungdommens Hus på Folkemødet på Bornholm.

Det vigtigste for Henrik var dog altid at være noget for andre. Han insisterede på fællesskabet. Og selvom han havde mange tætte venner fra mange år, var Henrik også altid dine venners ven. Han havde åbenheden, intellektet og nysgerrigheden til at være med alle vegne. Han nægtede, at noget skulle stå i vejen for en fest, og han var som regel den sidste, der gik i seng – for eksempel på Roskilde Festival, hvor han deltog fast med en gruppe venner i over 30 år. Han var også sjældent den første, der stod op, men ellers tog han sig ikke af at være fyldt 50 år. ”Never trust an old man who listens to Neil Young”, som der stod på en af hans T-shirts. Han elskede musik, litteratur og film og spiste aldrig morgenmad uden Politiken, der lå fast på bordet i lejligheden i Ole Suhrs Gade i København.

Som en del af studierne på statskundskab i Aarhus var Henrik et år i England på Lancaster University. Allerede dengang nød han at rejse og gjorde det meget hele livet. Enten i den blå konsulentskjorte, som frivillig spejder eller for at besøge nære venner rundt i Europa. Et land fik dog en særlig plads i Henriks hjerte: Den første rejse til Mongoliet i 2003 tændte et 15 år langt engagement for at styrke spejderbevægelsen i landet med den blå himmel og de endeløse stepper. Han var ofte initiativtageren, projektlederen og fundraiseren, der skabte rammerne, så andre kunne udfolde visionerne til værdi for hundredvis af børn og unge i hele landet. Han efterlader sig en kæmpestor og ung vennegruppe i Mongoliet, der kender Henrik som manden fra Danmark, der stod bag det meste. De senere år var han tilmed formand for Dansk Mongolsk Selskab, hvor han brugte sin utrættelige energi på skabe opmærksomhed om det, der måske nok blev hans andet hjemland.

Det hører med til Henriks historie, at han som 20-årig blev lam i benene efter en bilulykke i Indien. Siden da kørte han på fire hjul gennem tilværelsen. Hjulene gjorde på mange måder Henrik hurtigere og stærkere end de fleste, trods de store forhindringer, han har levet med og altid ville trodse – og som vi andre meget sjældent hørte om. Han insisterede på, at hjulene ikke var en begrænsning, og hans ukuelighed har været en enorm inspirationskilde for alle andre. Nu er hjulene skiftet ud med vinger. Henrik, push the sky away!

Mindeordet er skrevet af Frederik Fredslund-Andersen (seniorkonsulent, Dansk Ungdoms Fællesråd), Rasmus Bro Henriksen (forlagsredaktør, Kristeligt Dagblads Forlag) og Rune Siglev (seniorkonsulent, PenSam).