Modsvar til Rasmus Nielsen: Du mangler forståelse for verdens demokratiske udvikling

Laveste andel demokratiske lande siden 1986

Som mange overskrifter allerede har slået fast, bliver 2024 det største valgår nogensinde.

4,2 milliarder mennesker i mere end 60 lande, herunder USA, Indien, Pakistan og Indonesien, skal i år vælge deres fremtidige politiske ledere.

Behovet for investeringer i demokratiet og i de partier, der hver dag kæmper i demokratiets navn, er åbenlyst.

Mathias Parsbæk Skibdal
Direktør, Dansk Institut for Partier og Demokrati

De samfundsmæssige effekter af valgene er enorme. Den geopolitiske balance kan skride. EU’s og USA’s støtte til Ukraine kan falde.

Valg betyder noget. Politik betyder meget.

De kommende valg vil samtidig give en indikation af, om den globale demokratiske tilbagegang, vi har set de seneste år, vil fortsætte. Eller om den demokratiske modstandskraft er stærk nok til at trække verden i en anden retning.

Andelen af verdens befolkning, der lever i demokratiske samfund, er nu på niveau med 1986. Det var før, jeg havde lært at udtale Reagan, Gorbatjov og Schlüter.

Kun to procent af verdens befolkning lever i lande, hvor demokratiet er i fremgang. To procent. Den lader vi lige stå.

Behovet for investeringer i demokratiet og i de partier, der hver dag kæmper i demokratiets navn, er derfor åbenlyst.

Verden har brug for solid, demokratisk infrastruktur og folkeligt forankrede demokratikulturer. Det er bolværket, når autokrater og populister griber ud efter magten og forsøger at undergrave demokratiet.

Danmark er et demokratisk forgangsland

175 år efter grundlovens oprettelse er danske demokratiske erfaringer i høj kurs. Vores politiske partier og deres ekspertise er langt mere værdifuld, end de får kredit for.

Det har Rasmus Nielsen tilsyneladende ikke opdaget.

Han lader til at sidde fast i en forældet opfattelse af, at danske partier kun ønsker at anvende danske bistandskroner "til at gavne partierne selv".

Er det i Rasmus Nielsens øjne således problematisk, når pro-demokratiske partier i så forskellige lande som Ukraine, Kenya og Nepal eksempelvis kigger mod Danmark for inspiration, når demokratiets skellet og ressourcer skal decentraliseres?

Når de indgår i partnerskaber med danske partiorganisationer for at lære om demokratisk organisering og folkelig inddragelse?

Eller når de besøger danske kommuner for at forstå, hvordan en demokratisk kultur kan gro fra klasseværelset på den lokale folkeskole og helt ind i folketingssalen?

Heldigvis er der folk med større politisk og udviklingsfaglig indsigt, der kan se, at dette er en ressource og en historie, vi kan være stolte af.

Partier bruger ikke pengene på sig selv

På præcis samme måde som vi kan være stolte af den ekspertise og erfaring, der ligger i det danske civilsamfund, som forvalter størstedelen af den danske udviklingsbistand med nænsomt opbygget faglighed og engagement.

Han lader til at sidde fast i en forældet opfattelse af, at danske partier kun ønsker at anvende danske bistandskroner "til at gavne partierne selv".

Mathias Parsbæk Skibdal
Direktør, Dansk Institut for Partier og Demokrati

I stedet spekulerer Rasmus Nielsen lemfældigt i, hvordan "danske partier bevilger sig selv skattekroner", eller om det mon kan udelukkes, at de medarbejdere, der bruger deres arbejdsliv på at bygge langsigtede partnerskaber mon "arbejder for partiets egne formål".

Dermed negligerer han ikke kun det seriøse udviklingsarbejde, som instituttet sammen med Folketingets partier og en række demokratiske partnerorganisationer har udført gennem de sidste 14 år.

Han taler ganske enkelt også mod bedre vidende, uden at have gjort sig den anstændighed rent faktisk at undersøge, hvordan instituttet forvalter sine midler.

At engagere de danske partier i demokratifremmende udviklingssamarbejder i en tid, hvor autokrati undertrykker demokrati, er der derfor ikke med til "at skænde Folketingets omdømme".

Det er i den grad med til at styrke både Folketingets og de danske partiers allerede fremragende internationale renommé.

Drop de ubegrundede anklager

Det ville klæde Rasmus Nielsen ikke at ty til grundløse anklager og spekulationer, men rent faktisk at gå ind i debatten om, hvordan Danmark som demokratisk foregangsland kan bidrage til demokratiets udbredelse i en krisetid.

Det ville klæde både Rasmus Nielsen og Altinget ikke at ty til grundløse anklager og spekulationer.

Mathias Parsbæk Skibdal
Direktør, Dansk Institut for Partier og Demokrati

Et spørgsmål som også vil være centralt, når Dan Jørgensen (S) næste år skal føre pennen for Danmarks kommende udviklingspolitiske strategi.

Spørger man de demokratiske kræfter i Ukraine, Myanmar eller Tanzania er de ikke i tvivl: Der er behov for i endnu højere grad at prioritere støtten til demokratiudviklingen i verden. Bringe de politiske partier endnu mere i spil. Investere mere i dem.

Den demokratiske kamp er nemlig en fælles kamp. Vi ér fælles om verden. Og de politiske partier er en afgørende kraft i at sikre mere demokrati i verden.

Ingen udvikling uden demokrati. Intet demokrati uden demokratiske partier.