Debat

MS: Blokade af Gaza blokerer for fred

Poya Pakzad
Poya Pakzad Politisk analytiker, MS

DEBAT: Israels blokade af Gaza er en form for kollektiv afstraffelse mod civilbefolkningen i Gaza, der skal tvinge lederne i Hamas til at ændre kurs. Og det står i vejen for fred, skriver Poya Pakzad, politisk analytiker, MS.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Poya Pakzad
Politisk analytiker, Mellemfolkeligt Samvirke

Allerede før blokaden af Gaza-striben blev indført, stod det grelt til med Gazas økonomi og udvikling. Ved årtusindskiftet var mere end 80.000 indbyggere dagligt afhængige af nødhjælp fra UNRWA.

Blokadepolitikken er en form for kollektiv afstraffelse, Israel påfører civilbefolkningen i Gaza for at tvinge lederne i Hamas til at ændre kurs.

Poya Pakzad
Politisk analytiker, MS

FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD) advarede så tidligt som i 2003 om, at de jævnlige israelske lukninger af grænsen drænede Gazas økonomi til kanten af kollaps. UNCTAD opfordrede Israel til at ”løfte blokaden af Gaza”.

FN’s daværende specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder, den sydafrikanske folkeretsprofessor John Dugard, konstaterede, at Gaza befandt sig på ”randen af en humanitær katastrofe”.

Fakta
Fra 23. september og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på Israel-Palæstina-konflikten.

Mød denne måneds debatpanel her.

Udviklingsdebatten på Altinget : udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet. 

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Bevidst blokade-strategi
I årene op til blokaden dalede Gazas landbrugsproduktion med flere millioner dollars på grund af rydninger af land, afgrøder og drivhuse, der skulle gøre plads til etableringen af en israelsk ’bufferzone’ ved grænsen.

Den daværende direktør for verdensbanken, James Wolfensohn, understregede i 2005, at belejringen af Gaza måtte ophøre, hvis man ville genoplive økonomien og stoppe den voldscyklus mellem Israel og Gaza, de jævnlige lukninger havde medført.

Dette var alt sammen, inden blokaden officielt blev indført, men det sætter Gazas nuværende ulykke i perspektiv. Bufferzonen langs grænsen mod Israel optager i dag mere end 30 procent af Gazas landbrugsareal. Sammen med tre destruktive israelske angreb, gentagne bombninger og en omfattende blokade er det med til at gøre 800.000 af beboerne i Gaza afhængige af UNWRA's maduddelinger.

Økonomien er reelt kollapset, infrastrukturen er sønderbombet, og FN advarer om, at Gaza vil være helt ubeboeligt inden år 2020, medmindre blokaden løftes omgående.

Den israelske blokade blev altså indført, før Hamas vandt parlamentsvalget i 2006, og inden Hamas’ magtovertagelse i Gaza i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i 2007 iværksat af USA, Israel og elementer af det palæstinensiske selvstyre.

Konsekvensen af blokaden er ”unægteligt en udbredt lidelse, skabt hovedsageligt af Israel, men med den aktive meddelagtighed fra det internationale samfund i særdeleshed USA og EU”, har økonomiprofessor Sara Roy fra Harvard Universitet skrevet.

Fastholder palæstinensere på sultegrænse
Blokadepolitikken er en form for kollektiv afstraffelse, som Israel påfører civilbefolkningen i Gaza for at tvinge lederne i Hamas til at ændre kurs. I 2006 forklarede daværende premierminister Ehud Olmerts rådgiver, Dov Weisglass, at den israelske blokade var designet til at ”placere palæstinenserne på en diæt, men ikke at få dem til at dø af sult”.

"Israelske embedsmænd har gentagent bekræftet over for ambassaden, at de har til hensigt at fastholde Gazas økonomi på det lavest mulige niveau, som kan opnås, uden at man udløser en humanitær krise,” hedder det i en indberetning fra 2008 fra den amerikanske ambassade i Tel Aviv, som blev lækket af WikiLeaks.

I 2012 fik den israelske menneskerettighedsorganisation Gisha aktindsigt i hemmeligholdte regeringsdokumenter med omhyggelige beregninger af det minimum af kalorier, befolkningen i Gaza har brug for for ikke at sulte.

Ligesom med bosættelserne på Vestbredden begrunder Israel blokaden af Gaza-striben med behovet for ”sikkerhed”. Men effekten er den modsatte. Angrebet på Gazas økonomi er konstant årsag til voldsudvekslinger mellem Israel og Hamas. Med det følger nye krav om at skabe mere sikkerhed – med mere vold og ødelæggelse til følge.

EU må skride til handling
Det er ikke nok med flotte ord fra EU om, at blokaden skal ophæves – EU må sætte politisk handling bag. Israels blokade af Gaza begrundes med sikkerhedshensyn, men virkeligheden er, at Israel bevidst holder Gazas befolkning på sultegrænsen.

Situationen i Gaza var katastrofal, allerede før blokaden blev indført for otte år siden og længe før de seneste bombardementer, som kostede mere end 2000 palæstinensere livet fra juli til august.

USA, EU og udenrigsminister Martin Lidegaards udtalelser om, at blokaden skal hæves ”samtidigt” med en afvæbning af Gaza, ekkoer hult som en gentagelse af det israelske krav om ”demilitarisering til bytte for genopbygning”. Det er en garant for, at ophævelsen af blokaden aldrig vil ske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poya Pakzad

Politisk-økonomisk rådgiver, Enhedslisten, jourhavende redaktør, Eftertryk
selvlært

0:000:00