Debat

Ny debat: Danskernes opbakning til ulandsbistand daler

DEBAT: Danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet er faldet. Er det et problem, og hvad kan vi i så fald gøre ved det? Et nyt hold af debattører tager debatten.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Andersen
Fagdebatredaktør 

Danskernes opbakning til ulandsbistanden er dalende, viser en ny rapport fra analyseinstituttet Wilke. I 2010 var 76 procent af danskerne tilhængere af udviklingsbistanden. I 2016 var tallet faldet til kun 60 procent.

Samtidig er mange i tvivl om, hvorvidt bistanden gavner, og hvad pengene går til.

Altinget benytter anledningen og har spurgt et nyt hold af debattører: Er det et problem, at opbakningen og kendskabet til ulandsbistanden falder, og hvad skal vi i så fald gøre ved det? Hvad er årsagen, og hvor skal der sættes ind, hvis tilliden til udviklingssamarbejdet skal være større?

Mød panelet her.

Andreas Gylling ÆbeløAndreas Gylling Æbelø
Andreas Gylling Æbelø er tiltrædende direktør i AIDS-Fondet og kommer fra en stilling som chefrådgiver i kommunikationsbureauet Advice. Han har tidligere været særlig rådgiver for handels- og udviklingsministeren og hovedbestyrelsesmedlem i Røde Kors. Andreas er uddannet cand. mag. i retorik fra Københavns Universitet.

Thomas Ravn-PedersenSophie RytterThomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter
Hhv. direktør og redaktør for Verdens Bedste Nyheder. Thomas Ravn-Pedersen er uddannet journalist og har tidligere haft ledende stillinger i Folkekirkens Nødhjælp og Danmarks Radio. Sophie Rytter er uddannet journalist og har tidligere arbejdet for Amnesty International og Ekstra Bladet.

Anders LadekarlAnders Ladekarl
Generalsekretær i Røde Kors. Anders Ladekarl blev som nyuddannet ansat som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og kom i 1994 til Dansk Flygtningehjælp som leder af organisationens internationale afdeling. I 2002 blev han international chef i Dansk Røde Kors og blev ved Jørgen Poulsens fratræden generalsekretær. Han er uddannet ba.mag. i historie og cand.polit. 

Steen M. AndersenSteen M. Andersen
Generalsekretær i Unicef. Steen M. Andersen er desuden bestyrelsesmedlem i Danmarksindsamlingen og er tidligere formand for bestyrelsen for de 36 Unicef-afdelinger i de industrialiserede lande og medlem af Unicefs globale ledelsesteam i New York. Han er cand.mag. i historie og engelsk.

Mie RoesdahlMie Roesdahl
Generalsekretær for Oxfam IBIS Danmark. Mie Roesdahl har tidligere været leder af bl.a. uddannelsesafdelingen på Institut for Menneskerettigheder, udsendt seniorrådgiver for Udenrigsministeriet i Nepal, leder af et forskningsprojekt på KU og haft sit eget konsulentfirma. Hun er kandidat i internationale udviklingsstudier fra RUC og har Ph.d.-studier fra bl.a. statskundskab på KU og Harvard.

Ulla TørnæsUlla Tørnæs (V)
Udviklingsminister. Ulla Tørnæs er tidligere undervisningsminister, uddannelses- og forskningsminister og minister for udviklingsbistand. Hun har desuden været medlem af Europa-Parlamentet. Hun har påbegyndt jura-studier.

 Holger K. NielsenHolger K. Nielsen (SF)
Udenrigs- og udviklingsordfører. Holger K. Nielsen er tidligere udenrigsminister og formand for SF. Han har siddet i Folketinget siden 1981. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og dansk.

Mette GjerskovMette Gjerskov (S)
Udviklingsordfører. Mette Gjerskov er tidligere fødevareminister og har været medlem af Folketinget siden 2005. Hun er tidligere formand for Dansk Røde Kors, Gundsø lokalafdeling 1994-2005. Hun er uddannet cand.agro. 

Michael Aastrup JensenMichael Aastrup Jensen (V)
Udenrigs- og udviklingsordfører. Michael Aastrup Jensen er uddannet akademiøkonom fra Det Danske Erhvervsakademi, Randers. Han har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005 og er desuden formand for den danske delegation til Europarådet. Fra 1998 til 2006 var han medlem af byrådet i Randers Kommune og var fra 2002 til 2006 borgmester samme sted. Han har tidligere arbejdet som blandt andet salgs- og marketingkoordinator.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00