Organisationer: Skibsfartsudledningerne stiger. En ambitiøs og global CO2-afgift på industrien er altafgørende

Skibsfartens grønne omstilling har i sandhed vist sig at være som at vende en supertanker, men i denne uge venter en unik mulighed.

Efter flere års forhandlinger i FN's søfartsorganisation (IMO) går vi i denne uge ind i slutspurten, inden det på fredag skal lykkes at vedtage en aftale om fremtidens regler for skibsfarten.

En af de vigtigste dele af aftalen bør være indførelsen af en global CO2-afgift på skibsfart. Her har Danmark, der sammen med Nederlandene leder EU's forhandlingsgruppe, og som en af verdens største skibsfartsnationer, en afgørende rolle at spille. 

Hvis skibsfart var et land, ville den ifølge Verdensbanken være den sjettestørste udleder af drivhusgasser i verden. Vi opfordrer Danmark til at lægge alle diplomatiske kræfter bag, at der på fredag vedtages en ambitiøs CO2-afgift, der både er til gavn for klimaet og verdens mest klimasårbare mennesker.  

En ambitiøs afgift vil accelerere den grønne omstilling

Skibsindustrien har traditionelt været fritaget for brændstofafgifter på internationalt farvand. De internationale skibsfartsudledninger steg cirka 15 procent fra 2012 til 2023. Hvis vi skal nå de globale klimamål, må en sektor med så markant et klimaaftryk selvfølgelig også omstille sig. Og det skal gå stærkt. 

I 2023 lykkedes det efter to årtiers svære forhandlinger at vedtage et mål om, at skibsfarten skal være i netto-nul “omkring 2050.” Samtidigt blev der vedtaget, at dette mål skal nås via et teknisk og et økonomisk incitament, og det er netop, hvordan disse incitamenter skal udformes, der skal nås til enighed om nu på fredag.

Desværre er der opstået uenighed om, hvorvidt der skal vedtages et økonomisk incitament i form af en global CO2-afgift på skibsfart. 

Anna Nilsdotter, Elise Sydendal m.fl.

Desværre er der opstået uenighed om, hvorvidt der skal vedtages et økonomisk incitament i form af en global CO2-afgift på skibsfart. 

En global CO2-afgift vil ellers være et afgørende redskab til at drive omstillingen fremad ved at skabe et økonomisk incitament for rederier til at investere i grønne teknologier og brændstoffer. 

Den internationale valutafond (IMF) anslår, at indtægterne fra en CO2-afgift på skibsfart på 75 dollars per ton CO2 i 2030 og stigende til 150 dollars i 2040 vil kunne indbringe 75 milliarder dollars i 2030 og 150 milliarder dollars i 2040.

Det svarer til næsten 1.000 milliarder danske kroner — et beløb, der kan gøre en enorm forskel for klimaet og verdens mest sårbare lande. 

Provenuet skal hjælpe de mest klimaudsatte lande

En væsentlig del af provenuet fra afgiften skal gå til de mest klimasårbare lande og støtte klimatilpasningsprojekter og genopbygning, efter klimakatastrofer rammer. 

Særligt lande i det globale syd, som historisk har bidraget mindst til klimaforandringerne, står over for enorme udfordringer med stigende havniveauer, ekstremt vejr og ødelagte økosystemer. Disse lande står nu med en uoverkommelig regning.

Igen og igen kan civilsamfundet konstatere, at de lande, herunder Danmark, der har det historiske ansvar for udledningerne, ikke har den politiske vilje til at betale denne regning.