Bliv abonnent
Annonce
Kronik

Organisationer: Skibsfartsudledningerne stiger. En ambitiøs og global CO2-afgift på industrien er altafgørende

Som en af verdens største skibsfartsnationer har Danmark et ansvar for at sikre en ambitiøs og global CO2-afgift på skibsfart, der er en af verdens største CO2-udledere, skriver organisationer.<br>
Som en af verdens største skibsfartsnationer har Danmark et ansvar for at sikre en ambitiøs og global CO2-afgift på skibsfart, der er en af verdens største CO2-udledere, skriver organisationer.
Foto: Maersk.com
7. april 2025 kl. 02.00

A

Se alle afsendere i faktaboksen nedenfor

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skibsfartens grønne omstilling har i sandhed vist sig at være som at vende en supertanker, men i denne uge venter en unik mulighed.

Efter flere års forhandlinger i FN's søfartsorganisation (IMO) går vi i denne uge ind i slutspurten, inden det på fredag skal lykkes at vedtage en aftale om fremtidens regler for skibsfarten.

Fakta

Se alle indlægges afsendere her:

  • Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke
  • Mads Busck, seniorrådgiver hos Oxfam Danmark
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær hos CARE 
  • Jakob Kronik, co-generalsekretær & global chef hos Verdens Skove
  • Janice G. Førde, forkvinde og seniorkonsulent hos Kvindernes U-landsudvalg (KULU)
  • Elise Sydendal, aktivist hos Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Mette Müller Kristensen, direktør hos Globalt Fokus
  • Frederik Sandby, sekretariatsleder hos Klimabevægelsen
  • Anna Nilsdotter, generalsekretær hos WaterAid 

En af de vigtigste dele af aftalen bør være indførelsen af en global CO2-afgift på skibsfart. Her har Danmark, der sammen med Nederlandene leder EU's forhandlingsgruppe, og som en af verdens største skibsfartsnationer, en afgørende rolle at spille. 

Hvis skibsfart var et land, ville den ifølge Verdensbanken være den sjettestørste udleder af drivhusgasser i verden. Vi opfordrer Danmark til at lægge alle diplomatiske kræfter bag, at der på fredag vedtages en ambitiøs CO2-afgift, der både er til gavn for klimaet og verdens mest klimasårbare mennesker.  

En ambitiøs afgift vil accelerere den grønne omstilling

Skibsindustrien har traditionelt været fritaget for brændstofafgifter på internationalt farvand. De internationale skibsfartsudledninger steg cirka 15 procent fra 2012 til 2023. Hvis vi skal nå de globale klimamål, må en sektor med så markant et klimaaftryk selvfølgelig også omstille sig. Og det skal gå stærkt. 

I 2023 lykkedes det efter to årtiers svære forhandlinger at vedtage et mål om, at skibsfarten skal være i netto-nul “omkring 2050.” Samtidigt blev der vedtaget, at dette mål skal nås via et teknisk og et økonomisk incitament, og det er netop, hvordan disse incitamenter skal udformes, der skal nås til enighed om nu på fredag.

Desværre er der opstået uenighed om, hvorvidt der skal vedtages et økonomisk incitament i form af en global CO2-afgift på skibsfart. 

Anna Nilsdotter, Elise Sydendal m.fl.

Desværre er der opstået uenighed om, hvorvidt der skal vedtages et økonomisk incitament i form af en global CO2-afgift på skibsfart. 

En global CO2-afgift vil ellers være et afgørende redskab til at drive omstillingen fremad ved at skabe et økonomisk incitament for rederier til at investere i grønne teknologier og brændstoffer. 

Den internationale valutafond (IMF) anslår, at indtægterne fra en CO2-afgift på skibsfart på 75 dollars per ton CO2 i 2030 og stigende til 150 dollars i 2040 vil kunne indbringe 75 milliarder dollars i 2030 og 150 milliarder dollars i 2040.

Det svarer til næsten 1.000 milliarder danske kroner — et beløb, der kan gøre en enorm forskel for klimaet og verdens mest sårbare lande. 

Provenuet skal hjælpe de mest klimaudsatte lande

En væsentlig del af provenuet fra afgiften skal gå til de mest klimasårbare lande og støtte klimatilpasningsprojekter og genopbygning, efter klimakatastrofer rammer. 

Særligt lande i det globale syd, som historisk har bidraget mindst til klimaforandringerne, står over for enorme udfordringer med stigende havniveauer, ekstremt vejr og ødelagte økosystemer. Disse lande står nu med en uoverkommelig regning.

Igen og igen kan civilsamfundet konstatere, at de lande, herunder Danmark, der har det historiske ansvar for udledningerne, ikke har den politiske vilje til at betale denne regning.

Senest blev man på FN's klimatopmøde COP29 i Aserbajdsjan enige om, hvor stort et beløb verdens rige lande skal bidrage med for at hjælpe de mest udsatte og klimasårbare lande ud af klimakrisen, men beløbet er helt utilstrækkeligt og langt under niveau i forhold til de udgifter, som FN anslår, lande i det globale syd vil have i takt med klimakrisens eskalering de kommende årtier.

Der er derfor akut behov for at finde penge til klimasikring og opbygning efter klimakatastrofer i udviklingslandene. Selvom de lande, der udleder mest CO2, må forpligte sig til at tage deres del af ansvaret, bør de brancher og sektorer, der forurener mest, også begynde at betale deres del af regningen.  

En afgift kan være en stabil og forudsigelig kilde til klimafinansiering. Behovet for netop sådanne kilder blev så meget desto tydeligere, da USA (verdens største bistandsyder) fra den ene dag til den anden for nylig skar stort set al bistand. Den drastiske beskæring lider mange klimaprojekter i det globale syd nu under.  

Et stort ansvar hviler på Danmark

Over 60 lande — herunder sårbare østater og en række andre lande i det globale syd — har støttet et forslag om en afgift på op til 150 dollars per ton CO2, som Danmark har været med til at stille. Med den store opbakning var der en forhåbning om, at dette forslag ville blive vedtaget. 

Men en lille håndfuld lande, herunder storeksportører af fossile brændsler, som for eksempel Saudi Arabien og BRIKS-landene, har nu sat hælene i.  

Singapore har præsenteret det, der fremstilles som et kompromisforslag. Men kompromisforslaget fremmer uhensigtsmæssige kortsigtede løsninger til fossile brændsler og rejser kun en brøkdel midler, sammenlignet med det forslag Danmark står bag. Det er derfor alt for uambitiøst til at kunne danne grundlag for et reelt kompromis. 

Hvis man går på kompromis omkring en utilstrækkelig aftale, vil vi kigge tilbage og se det som en spildt mulighed, der vil koste klimaet og udsatte lande dyrt mange år frem. 

Anna Nilsdotter, Elise Sydendal m.fl.

Som leder af EU's forhandlingsgruppe hviler der et stort ansvar på Danmark for at arbejde for en retfærdig aftale, der inkluderer en ambitiøs afgift. En omfordeling af provenuet fra afgiften til det globale syd kan sikre den nødvendige opbakning til at få vedtaget en ambitiøs aftale.

Hvis man går på kompromis omkring en utilstrækkelig aftale, vil vi kigge tilbage og se det som en spildt mulighed, der vil koste klimaet og udsatte lande dyrt mange år frem. 

I denne turbulente tid vil en aftale på fredag ikke alene være en sejr for klimaet og for de lande, hvor finansiering kommer til gavn. Det vil også sende et hårdt tiltrængt signal om, at det internationale samarbejde stadig kan levere, når det gælder. 

Danmark har et ønske om at være et grønt foregangsland, dette er en oplagt chance til at tage lederskab nu og sætte handling bag ordene. Vi har chancen for at sikre en aftale, der både reducerer udledninger og skaffer klimafinansiering til verdens mest udsatte lande. Den chance må vi ikke spilde. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026