Debat

Oxfam Ibis: Covid-19 kræver øget bistand til de fattigste lande

DEBAT: Oxam Ibis har publiceret en rapport, der opfordrer rige lande til at handle solidarisk og hjælpe de fattige lande. Det kræver yderligere udviklingsbistand og ikke nye lån, skriver Hannah Brejnholt.  

I Mali er der tre respiratorer til en befolkning på knap 20 millioner mennesker. Covid-19-krisen risikerer at kaste 80 millioner afrikanere ud i fattigdom, skriver Hannah Brejnholt.
I Mali er der tre respiratorer til en befolkning på knap 20 millioner mennesker. Covid-19-krisen risikerer at kaste 80 millioner afrikanere ud i fattigdom, skriver Hannah Brejnholt.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hannah Brejnholt
Seniorpolitisk rådgiver – udviklingsfinansiering, Oxfam Ibis

I Afrika er kurven for covid-19 ikke knækket. Tværtimod ser det, ifølge verdens sundhedsorganisation WHO, ud til, at smittetallet stadig stiger.

Og det betyder, at mange afrikanske lande befinder sig i en meget svær situation.  Sundhedssystemer, der allerede var dårligt rustede inden sundhedskrisen, er ved at bryde sammen, og statskasserne er langt fra robuste nok til at løfte store hjælpepakker. 

Rapport opfordrer til øget bistand
Ifølge New York Times er der i Mali bare tre respiratorer til en befolkning på knap 20 millioner mennesker. Og samlet set risikerer covid-19-krisen at kaste op imod 80 millioner afrikanere ud i fattigdom.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Covid-19 er en udefrakommende krise, og værnet imod den er at stå sammen, hører vi igen og igen. Det er en ekstraordinær global krise, der kræver ekstraordinær global solidarisk handling.

I onsdags udkom rapporten "Whatever it takes" fra Oxfam med en opfordring til de rige lande om at handle solidarisk.

Covid-19 skelner efter sigende ikke mellem fattig og rig, men det er ikke rigtigt.  

Hannah Brejnholt
Seniorpolitisk rådgiver – udviklingsfinansiering, Oxfam IBIS

Konkret opfordrer rapporten til at give de fattige landes økonomier en saltvandsindsprøjtning i form af øget international bistand og eftergivelse af gæld.

Ikke tid til lån
Danmark og andre rige lande har allerede givet løfte om at sætte de fattigste landes gæld på pause, hvilket er et rigtig vigtigt og godt skridt, men der skal mere til.

Med covid-19 risikerer en lang række afrikanske lande syd for Sahara ifølge Verdensbanken for første gang i 25 år, at væksten falder.

For olieproducerende lande, hvis vækstrater man har set meget optimistisk på, har krisen allerede nu haft store finansielle konsekvenser.

Og med faldende vækst og indtægter vil der være langt færre penge at investere i offentlige ydelser som hospitaler, skoler og jobs til unge, som er noget af det mest centrale for at nå Verdensmålene i 2030.

Læs også

Hertil kommer en kønsmæssig slagside. Kvinder varetager den største byrde i forhold til ubetalt omsorgsarbejde – altså at passe børn, ældre og syge, og den slags arbejde kommer covid-19-krisen til at skabe mere af.

Samtidig er der flere kvinder end mænd, der arbejder under ikke formaliserede forhold, hvilket gør deres indkomst usikker under kriser.

Udviklingsbistand skal bekæmpe ulighed
FN har vurderet, at der det på verdensplan vil kræve 2,5 billioner (altså 2.500.000.000.000) at modstå covid-19-krisen.

Heraf skal 500 milliarder USD findes i form af udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande. Oxfam estimerer i sin rapport, at OECD-landenes andel er omkring 300 milliarder USD.

Sammen med de andre nordiske lande har Danmark en stærk ”track record” om at være blandt de mest progressive donorer.

Derfor bør Danmark også være med til at rejse yderligere udviklingsbistand – og sikre, at pengene gives som udviklingsbistand og ikke som lån. Store og dyre lån er nemlig med til at forværre landenes økonomiske situation.

Skal vi lykkes med at hjælpe de fattige lande bedst muligt ud af covid-19-krisen er der også brug for, at Danmark i internationale fora skubber på for, at udviklingsbistand i endnu højere grad fokuseres på at bekæmpe ulighed og sikre offentlige goder som sundhed, uddannelse og social sikkerhed.

Og at den fokuseres på at sikre mere ligestilling mellem kønnene og understøtter civilsamfundet, så borgere kan holde deres regeringer til ansvar og være med til at sikre, at der indføres progressiv beskatning.

Social slagside
Covid-19 skelner efter sigende ikke mellem fattig og rig, men det er ikke rigtigt.

Den har flere uretfærdige slagsider, og den fremhæver de store udfordringer, der er i samfund med svage sociale sikkerhedsnet og underfinansierede offentlige instanser – herunder sundhedsvæsener.

Skal udkommet af krisen være ”build back better”, kræver det store offentlige investeringer, der tager højde for kønsaspektet samt stærke progressive skattesystemer til at finansiere den slags reformer – og det er præcis noget af det, udviklingsbistanden kan være med til at støtte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00