
Efter knap to år som selvstændig erhvervsdrivende, tiltræder journalist og tidligere tv-vært Paula Larrain nu stillingen som seniorrådgiver i Amnesty International Danmark.
Det oplyser Amnesty til Altinget.
Her skal hun være med til at drive og udvikle Amnestys arbejde med frihedsrettigheder fra det danske hovedkontor.
"Som barn af politiske flygtninge, barnebarn, datter og niece til politiske fanger har kampen for frihed og demokrati fyldt i mit liv, fra jeg var ganske lille. Som journaliststuderende var menneskerettighederne mit fagspeciale og emnet i min hovedopgave, som journalist/redaktør mit kompas og som debattør mit fokus," skriver hun selv i et opslag på LinkedIn.
"Derfor er det både naturligt for mig – og også lidt bevægende på sådan en historisk måde – at kunne få lov til at beskæftige mig direkte med det, jeg brænder mest for," fortsætter hun.
Paula Larrain er uddannet journalist og har i mange år deltaget i samfundsdebatten om blandt andet demokrati og menneskerettigheder.
Hun har en fortid som nyhedsvært og radiovært på DR og som journalist og redaktør på Berlingske og Ekstra Bladet. I 2022 var hun redaktør for Altinget Etik og Tro. Hun er også forfatter til flere bøger.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- For Jakob Ellemann kom pligten først. Til sidst kunne han ikke tænde opvaskemaskinen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Markant stigning i ngo-bidrag til dansk skyggerapport om menneskerettigheder
- Ny DI-chef vil bruge dansk erhvervsliv som løftestang for rettigheder i Afrika















