Prehn: "Vi gør noget for de fattigste og de svageste, når vi gør noget for klimaet”

SOMMERMØDE: Det er kun godt for de fattigste befolkninger, når Danmark bruger udviklingsmidler på klima- og naturbeskyttelse, sagde udviklingsminister Rasmus Prehn på Altingets Sommermøde. 

"Vi gør noget for de fattige og de svageste, når vi gør noget for klimaet. Tingene hænger sammen," sagde udviklingsminister Rasmus Prehn (S) fredag. 
"Vi gør noget for de fattige og de svageste, når vi gør noget for klimaet. Tingene hænger sammen," sagde udviklingsminister Rasmus Prehn (S) fredag. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Daniel Bue Lauritzen

Det er ikke problematisk at bruge udviklingsmidler til at bekæmpe klimaforandringer og naturødelæggelser.

Tværtimod er det i de allerfattigste og mest pressede befolkningers største interesse, at det danske udviklingsarbejde også har et grønt skær.

Sådan lød det fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S), da han fredag deltog i en debat om naturbevarelsens rolle i udviklingssamarbejdet på Altingets Sommermøde.

”Den der debat, hvor der er nogen, der siger, at når vi gør noget for klimaet, så svigter vi de fattige. Nej! Vi gør noget for de fattige og de svageste, når vi gør noget for klimaet. Tingene hænger sammen,” sagde Rasmus Prehn.

Man bliver nødt til at tænke over, hvordan man kan producere mere, uden at det går ud over naturen. Men vi står jo i en moralsk lidt svær position, når vi står og siger: 'I må ikke gøre, som vi gjorde. I må ikke udnytte jorden, ligesom vi gjorde. I må ikke bruge den samme gødning.'

Anne Mette Kjær
Formand for Udviklingspolitisk Råd

Produktion i pagt med naturen
Debatten, der var arrangeret af WWF Verdensnaturfonden, havde som overordnet spørgsmål, om udviklingspolitik uden grønne løsninger er som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Og selvom udviklingsministeren ikke svarede direkte på det metaforiske rammespørgsmål, efterlod han ingen tvivl om sit syn på sagen. 

Han fortalte blandt andet, at han for at sikre, at udviklingspolitikken har et holistisk og grønt fokus, er i tæt dialog med blandt andet sin ministerkollega fra Miljø- og Fødevareministeriet Lea Wermelin (S).

"Det gør vi netop for at bevare skoven i udviklingslandene. Det er en del af vores udviklingspolitik, fordi vi ved, at det hænger sammen."

WWF's generalsekretær, Bo Øksnebjerg, argumenterede for sagen ved blandt andet at fortælle om konsekvenserne af, at befolkninger i landområder i Afrika rydder skov for at kunne producere fødevarer.

Problemet er, fortalte han, at den nyoprettede landbrugsjord hurtigt bliver udpint, og så står man tilbage uden hverken natur eller fødevarer.

Derfor skal Danmark være med til at understøtte bedre fødevareproduktion i landene, mente han. 

”Historisk set har det været på den måde, at man har brugt naturen til at skabe nogle rigdomme. (…) Men den viden, vi har i dag, er jo, at man kan gøre det her ikke på trods eller bekostning af naturen, men i pagt med naturen,” sagde Øksnebjerg. 

Læs også

Befolkningstilvækst presser naturen
Et af de største problemer, der presser naturen i Afrika, er, at kontinentets befolkning vokser enormt hurtigt.

Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd, fortalte i debatten, at man allerede i 2050 forventer en samlet afrikansk befolkning på over to milliarder mennesker. 

Det skaber et enormt fødevarebehov, og derfor må man som donorland ikke bare fokusere på naturbevarelse og håbe på, at det også skaber bedre vilkår for befolkningerne, sagde hun.

”Der er ikke nogen automatik, men med en god og fornuftig politik, selvfølgelig i samarbejde med landenes regeringer, kan man godt kombinere det, så det bliver den her win-win. Men der opstår ikke nødvendigvis nogen win-win-situation mellem natur og øget fødevareproduktion,” sagde hun. 

Derfor erklærede professoren sig også enig i, at udviklingsarbejdet skal være med til at skabe bedre produktionsformer i de afrikanske landbrug, hvis ikke naturen skal stå tilbage som taberen.

”Man bliver nødt til at tænke over, hvordan man kan producere mere, uden at det går ud over naturen. Men vi står jo i en moralsk lidt svær position, når vi står og siger: 'I må ikke gøre, som vi gjorde. I må ikke udnytte jorden, ligesom vi gjorde. I må ikke bruge den samme gødning.'"  

Du kan her se eller gense den en time lange debat, der blandt andet handlede om behovet for at bremse befolkningstilvæksten på det afrikanske kontinent, mulighederne for at forlænge værdikæderne i fødevareproduktionen, og hvordan man rejser mere privat kapital til grønne investeringer i ulandene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00