Verdensmålsrådgiver til ngo'er: Stå fast på etik, og accepter markedets magt

For en del år siden var jeg formand for den arbejdsgruppe i Isobro, der skulle udarbejde Danmarks første sæt af indsamlingsetiske retningslinjer.

Vi var en lille gruppe, hvor mange forskellige holdninger var repræsenteret. En mente stort set ikke, at der var behov for sådanne retningslinjer.

En anden red den etiske høje hest i en grad, at det stort set ville være umuligt at samle penge ind, i hvert fald med et overskud, som er acceptabelt.

Den pågældende havde i den grad styr på etikken. Men ikke på økonomien. For et par år senere måtte organisationen lukke som følge af dårlig økonomi. Jeg skriver ikke dette for at hænge nogen ud. Men eksemplet viser, at også ngo'er er nødt til at tænke kommercielt.

Accepter markedet og overlev

De børn, som jeg har arbejdet for i næsten et kvart århundrede, kan glæde sig over mit blødende hjerte. De kan leve og endda i nogle tilfælde overleve af de penge, som jeg og mine kolleger har været i stand til at sende videre takket være succesfuld fundraising.

Markedsmekanismerne gælder også for ngo'er

Steen M. Andersen
Rådgiver og konsulent, Steen Andersen Consult

Betyder det, at alt er etisk acceptabelt? Nej, på ingen måde. Men for det første skal du nok få det at vide, hvis du og din organisation er gået for langt.

Telefoner og sociale medier gløder, og det lærer man af. Men det gør de også og med rette, hvis din indsamling giver et meget lille overskud eller måske endda ender med et underskud:

"I skal ikke bruge mine penge til så amatøragtigt arbejde," eller "det hele går jo bare op i administration". Kritikerne står i kø. Markedsmekanismerne gælder også for ngo'er.

Etisk grænseland

Hvor går grænsen mellem acceptable og uacceptable fundraising metoder? 

For mig er der flere retningslinjer ud over det selvfølgelige, at det skal være i overensstemmelse med lovgivning, GDPR og lignende: Når du viser virkeligheden, skal det være på en måde, der hverken udstiller eller stigmatiserer individer eller lokale samfund.

Viser du individer, som kan identificeres, skal du have deres eller deres forældres/værges tilladelse. Du skal undlade billeder af vold, ofre for vold og lignende.

Jeg har haft et stort billedarkiv af børn, der havde trådt på en landmine. Vi viste ikke lemlæstelsen, men barnet med en protese, der også signalerede håb.

Jeg vil til enhver tid hellere have en respektfuld visning af virkelige hændelser og individer end den iscenesatte, hvor der for eksempel står med småt, at de medvirkende er skuespillere og statister. Sminke og strygere skal så få dig til at give. Der går min grænse i forhold til, hvad jeg betragter som følelsesporno.

Økonomiske kvaler

Måske skal vi betragte dem, der kan få glæde af en given ngo's arbejde som aktionærer, og se på, hvordan vi giver dem størst mulig værdi

Steen M. Andersen
Rådgiver og konsulent, Steen Andersen Consult

Rigtigt mange ngo'er slås med økonomien. De har styr på formål og projekter, men de har ikke penge nok til for alvor at gøre en forskel.

Når jeg i mit nuværende virke som konsulent taler med dem, så oplever jeg ikke sjældent en tilbageholdenhed og i visse tilfælde en uvilje mod at anvende kommercielle metoder, for eksempel som at indgå i partnerskaber med virksomheder.

Selvfølgelig skal man ikke sælge sin sjæl i et partnerskab, og man skal være bevidst om den værdi, som man bringer ind i partnerskabet. Men når det er i orden, og man husker på, at virksomheden jo også skal have noget ud af det, så er der for mig at se ikke nogen fare ved det.

Værdier og gensidig respekt kan føre det langt. Det kan give en sikker indtjening i en usikker verden. Og i sidste ende kan man måske også stille spørgsmålet:

Hvis man kan skaffe et anseligt beløb til at leve op til formål, hvad enten det er hjælp til mennesker eller dyr, hjælp til naturen eller klimaet, er det så etisk korrekt i forhold til det eller dem, som man kunne have hjulpet, at sige nej tak til partnerskabet? Lever man så som ngo op til sin formålsparagraf?

I erhvervslivet taler man om shareholder value, altså værdi for aktionærerne. Måske skal vi betragte dem, der kan få glæde af en given ngo's arbejde som aktionærer, og se på, hvordan vi giver dem størst mulig værdi.