Radikale: Hvis vi ikke vil modtage flygtninge, må vi betale os fra det

DEBAT: Det er naivt at stræbe efter nationale løsninger på flygtningekrisen. Krisen skal løses gennem EU og store investeringer i lokale modtagercentre i nærområdet. Afviser EU-lande fælles løsninger, må de betale sig fra det, skriver EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen (R). 

Af Sofie Carsten Nielsen (R)
EU-ordfører

Hvorfor er det, at flygtninge og migranter stadig optager så mange europæere, når strømmen er faldet så voldsomt de seneste år?

Nok fordi frygten for kaos fylder hos de fleste af os. Vi vil gerne have styr på, hvor både flygtninge og migranter befinder sig, og vi vil have kontrol i Europa.

Vi danskere tror i al almindelighed på institutioner, herunder EU, som basis for aftaler. Aftaler som basis for handling. Og handling i samarbejde mellem de europæiske lande som basis for løsninger.

Vi ønsker i Radikale Venstre, at der kommer fuld kontrol med, hvilke mennesker der kommer til Europa, hvem der får asyl, og at de, der ikke kan få asyl, kommer ud af Europa igen.

Danmark tørrer ansvaret af på nabolande
Men vi har hidtil bevæget os i en stik modsat retning. De seneste tre år har et paradigme indfundet sig, hvor Danmark skubber ansvaret fra sig. Det nuværende flertal i Folketinget har indført grænsekontrol ved den danske grænse, selvom det ikke kan stoppe en eneste flygtning.

De penge ville være givet så meget bedre ud ved at sende betjente og mandskab til den ydre grænse. Regeringen har skåret massivt i bistanden, der skal sikre, at færre flygter. Og stort set hver gang, det handler om løsninger i EU-fællesskabet, siger Støjberg, hjulpet afsted af Socialdemokraterne, nej.

Nej til kvoteflygtninge. Nej til fordeling af flygtninge mellem EU-lande. Nej til fordeling af økonomisk ansvar. I stedet er der opstået en egoistisk idé om, at lykken ligger i bilaterale aftaler.

Danmark skal åbenbart lave en eksklusiv klub med andre EU-lande, som siger nej til flygtninge og migranter, som resten af EU-landene så må tage sig af. Det er vanvittigt usolidarisk. For man tørrer ansvaret af på naboerne. Og problemerne forbliver uløste, så længe alt for mange gør som Danmark.

Jeg savner mod og villighed til at tage ansvar. Tør vi, så kan vi.

Forslag: Medlemslande må betale sig fra medansvar
Solidaritet er nøgleordet. Radikale Venstre har fremlagt forslag til en fælles løsning på flygtninge- og migrantsituationen. Europa-Kommissionen har fremlagt lignende forslag.

Vi ønsker, at der oprettes EU-finansierede modtagecentre i de lande, flygtningene i dag rejser igennem på deres vej mod Europa. Flygtninge skal som udgangspunkt opnå beskyttelse i de lande, hvor modtagecentrene ligger.

EU vil derefter modtage en andel af flygtningene, som fordeles mellem medlemslandene i henhold til deres økonomiske formåen. Hvis man ikke vil modtage flygtninge via omfordeling, må man betale. Det har EU-Kommissionens formand foreslået på det seneste EU-topmøde.

Lokale modtagercentre kræver løfter om støtte fra EU
Ingen tredjelande vil selvfølgelig huse modtagecentre, hvis ikke der er markante fordele i det for dem. Så det er rent blålys at bilde folk ind, at vi bare kan sætte flygtninge på en flyver fra Danmark til et modtagecenter.

Det kan kun ske gennem europæiske, langsigtede aftaler, som alle parter kan se sig selv i. Det betyder langsigtet finansiering fra EU til at drive centrene, omfattende investeringer i uddannelse, arbejde og attraktive frihandelsaftaler.

EU skal have et stærkere mandat til at håndtere flygtninge og migranter.

Tusindvis af grænsevagter er vigtigt skridt
De 10.000 ekstra grænsevagter, som Kommissionens formand foreslår, kan eksempelvis tjekke personers identiteter, afvise irregulære immigranter, tjekke rejsedokumenter og hjælpe til med hjemsendelse i et hurtigere tempo om nødvendigt.

Denne del har statsministeren bakket op om. Tak for det. Det var et vigtigt skridt i den rigtige retning. Dansk Folkeparti siger her nej til grænsekontrol. Det skal man vist være taktik-ekspert for at forstå.

Og endelig er det helt centralt, at der bliver taget store skridt fremad på klimaområdet, så færre flygter på grund af klimaforandringer. Går man op i, at der kommer færre flygtninge, burde man have klimaforandringerne øverst på sin dagsorden.

Løsningen findes i EU-fællesskab – ikke i national sologang
Holdbare løsninger ligger i forpligtende aftaler mellem EU-landene. Det er en skam, at Danmark så ofte skuer indad.

Har man slet ikke opdaget, at alle de fremskridt, vi hidtil har set, ligger i EU-regi? Var det ikke EU-Tyrkiet-aftalen, der sendte asyl- og migranttallet ned?

Det er ligeledes i EU-regi, at man har opnået enighed om modtagecentre. Og der er i EU-regi, at man nu tager de første spæde skridt til en aftale med Egypten om modtagecentre.

Hyppigt hører man, at ”EU har fejlet” fra de partier, som ønsker dansk enegang. Men EU er os selv. Vi har os selv – og vores nationale sologang – at takke for modgang. Og vi har selv ansvaret for fremgang.

Forrige artikel Enhedslisten: Vi har brug for et paradigmeskifte i flygtningepolitikken Enhedslisten: Vi har brug for et paradigmeskifte i flygtningepolitikken Næste artikel L&F: Fødevareklyngen er helt central for verdensmålene L&F: Fødevareklyngen er helt central for verdensmålene
  • Anmeld

    Anne Albinus

    EU-Egypten aftalen

    Trist at læse Carsten-Nielsens ukritiske holdning til en EU-Egypten aftale.

    t.o.

    https://www.fyens.dk/udland/Egypten-afviser-migrantlejre-men-tilbyder-laegehjaelp-og-skole/artikel/3286327
    og
    https://www.ecre.org/editorial-egypt-plays-the-migration-game/

    "It is not surprising that Egypt will be the next subject of a European migration agreement: el-Sisi has shown that he is ready to play the migration game with his attempts to garner concessions through inflating the numbers of refugees hosted, the constant veiled threats about allowing departures, and the suggestion that he is all that stands between Europe and 97 million Egyptians. As the failures elsewhere and the mooted success in Turkey show, it is easiest to make migration control agreements with strongmen because they don’t care about domestic opposition (or have already dealt with it – there are thousands political prisoners in Egypt and journalists risk their lives; European researchers are not safe either as the death of Giulio Regeni shows).

    There is an underlying neo-colonialism to these agreements. Smug Europeans claim they have succeeded by bribing or threatening foreign leaders. In fact, those leaders are content to exploit Europe’s self-inflicted migration panic for their own ends. The media often repeats the neo-colonialism by emphasising money – the references to the EU-Turkey deal that appeared in the Egypt coverage this week still focus only on money, as though EUR 6 billion, most of which has gone to implementing partners and not to the Turkish government, were enough to buy the support of the “poor” little Turkey."