Red Barnet før finanslovsforhandlinger: Uddannelsessystemer risikerer at kollapse

Uddannelsen for hundredvis af millioner af børn i verdens fattigste lande er i dyb krise. I cirka hvert fjerde land i verden er der stor risiko for, at uddannelsessystemerne kollapser, lyder konklusionen i en ny rapport fra Red Barnet, som vi netop har offentliggjort.

Det er blandt andet faktorer som klimaforandringer, mangel på covid-19-vacciner, intern fordrivelse og angreb på skoler, som bringer adgangen til skolegang i fare.

Rapporten dokumenterer også, hvordan manglende fjernundervisning og de økonomiske konsekvenser af coronakrisen betyder, at børn ikke vender tilbage i skole, selv når de åbner igen.

Op mod 16 millioner børn risikerer ikke at vende tilbage til skolebænken efter nedlukningerne. Og da vi ikke har set coronapandemiens fulde omfang i Afrika, frygter vi, at tallet er endnu højere.

258 millioner børn og unge går ifølge UNESCO’s seneste tal ikke i skole, og vi risikerer derfor at tabe en hel generation af børn og unge, som aldrig får lært at læse, regne eller skrive.

Kun 0,5 procent af verdens skolebudget går til lavindkomstlande. Med så lille et budget kan skolesystemer i lavindkomstlande ikke levere kvalitetsuddannelse.

Helle Gudmandsen
Red Barnet, international uddannelseschef

Alarmerende finansielle forhold
Red Barnets rapport viser en række alarmerende finansielle forhold, som er årsagen til, at lavindkomstlandes uddannelsessystemer er så svage. Af alle de penge, som bruges på uddannelse i verden, anvendes 65 procent af det samlede budget i lande med den højeste indkomst.

Kun 0,5 procent af verdens skolebudget går til lavindkomstlande. Med så lille et budget kan skolesystemer i lavindkomstlande ikke levere kvalitetsuddannelse.

Værst står det til i otte lande, som er voldsomt ramt af kriser og konflikter – blandt andet Mali, Somalia og Afghanistan. Det er samtidig lande, hvor store dele af befolkningen er internt fordrevne, og hvor mange også er tvunget til at flygte uden for landets grænser for at beskytte sig selv og deres børn.

For disse mennesker spiller uddannelse en særdeles væsentlig rolle. Flygtninge påpeger ofte, at de ønsker sig en bedre fremtid for deres børn, at børnene kan vokse op i sikkerhed og ikke mindst få en uddannelse.

Danmark kan spille en afgørende rolle
Hvis FN’s verdensmål fire, der handler om kvalitetsuddannelse for alle, skal opnås i 2030, er det helt centralt, at vi handler nu.

Skolesystemer skal have de nødvendige ressourcer til at sikre fortsat læring, når krisen rammer. Verden har lært meget af pludselig at stå med 1,6 milliarder børn, som ikke kunne komme i skole under coronapandemien.

Men muligheden for fjernundervisning skal styrkes, og lærerne skal opkvalificeres. I de mest kriseramte lande skal der genopbygges skoler og uddannes lærere.

Det er dog helt urealistisk, så længe kun 0,5 procent af verdens uddannelsesbudget går til lavindkomstlande. Danmark kan derfor spille en afgørende rolle ved at øge bistanden til uddannelse i skrøbelige og kriseramte lande.

Den nye udviklingspolitiske strategi ’Fælles om Verden’ placerer uddannelse i kriser centralt i forhold til målet om at skabe fredelige og modstandsdygtige samfund, hvor folk kan se en fremtid for sig selv.

Derfor opfordrer Red Barnet til, at finansieringen følger med de gode visioner.

Vi opfordrer forligspartierne bag den udviklingspolitiske strategi til i finanslovsforhandlingerne at sikre 400 millioner kroner til Global Partnership for Education (GPE) og 200 millioner kroner til Education Cannot Wait (ECW) - begge multilaterale uddannelsesfonde, som støtter skrøbelige uddannelsessystemer og sikrer uddannelse, når krisen rammer.

Hvis vi ønsker at forebygge fordrivelse og irregulær migration, er det afgørende også at investere langsigtet i at opbygge samfund, der kan tilbyde sikkerhed, uddannelse og en reel fremtid for børn og deres familier.

Helle Gudmandsen
Red Barnet, international uddannelseschef

Finansiering på finansloven
Finansieringen skal dække nærområder, men sandelig også uddannelse i de værst ramte lande med alarmerende lav uddannelsesfinansiering, og hvor børn derfor har mindst chance for at komme i skole.

Det er vigtigt at sætte ind i lejre og nærområder, hvor folk allerede er drevet på flugt. Men hvis vi ønsker at forebygge fordrivelse og irregulær migration, er det afgørende også at investere langsigtet i at opbygge samfund, der kan tilbyde sikkerhed, uddannelse og en reel fremtid for børn og deres familier.

Regeringens finanslovsforslag lægger op til en reduktion i den danske støtte til GPE og en minimal stigning i støtten til ECW. Samlet vil regeringens finanslovsforslag betyde et fald i finansieringen til uddannelse i kriseramte lande og slet ikke den nødvendige stigning, som der er behov for.

Red Barnet håber derfor, at forligspartierne bag udviklingsstrategien står sammen om, at uddannelse for de mest udsatte børn og unge i skrøbelige stater og i nærområderne skal prioriteres.

Finanslovsforhandlingerne må derfor også resultere i en stigning i den danske finansiering til uddannelse i kriseramte lande. Kun derved kan vi leve op til verdensmål fire og bidrage til at sikre kvalitetsuddannelse for alle børn i hele verden.