Støttepartier fik rituelt hævet ulandsbistanden en smule i finansloven: “Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt"

For tredje år i træk er der blevet sat 100 millioner kroner ekstra af til klimabistand, selvom støttepartier havde håbet på langt mere. Enhedslisten kalder tendensen “uacceptabel”, mens SF mener, at det “holder dagsordenen i live”. 

Flere af støttepartierne har kritiseret regeringen for at finansiere klimabistanden inden for den eksisterende ramme for udviklingsbistanden frem for at finde nye penge til området.
Flere af støttepartierne har kritiseret regeringen for at finansiere klimabistanden inden for den eksisterende ramme for udviklingsbistanden frem for at finde nye penge til området.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det kan føles som et deja-vu, når man ser på finansloven for 2022 med udviklingspolitiske briller.

For tredje finanslov i træk har støttepartierne nemlig under forhandlingerne presset regeringen til at finde omkring 100 millioner kroner ekstra til klimabistand.

Men det er slet ikke nok. Faktisk er det både “uacceptabelt” og “utroværdigt”, mener Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00