Red Barnet og PlanBørnefonden: Udviklingspolitisk strategi fokuserer for lidt på børn

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har efter måneders forhandlinger netop landet en ny udviklingspolitisk strategi med bred parlamentarisk opbakning. Strategien har også modtaget ros fra det civilsamfund, som jo skal være med til at sørge for, at den bliver til virkelighed i verdens fattige og skrøbelige lande og i de humanitære kriser.

Den nye strategi fortjener i den grad ros for de mange vigtige ambitioner og målsætninger. Vi er særligt glade for det markante fokus på pigers rettigheder og ligestilling sammen med prioritering af adgang til uddannelse.

Og så fremhæves unge som prioriteret målgruppe – hvilket giver anledning til undren over manglende særskilt fokus på børn. For børn er ikke det samme som unge. Børn er en særligt sårbar gruppe i præcis de kontekster, som strategien prioriterer. Og børn har sværest af alle ved at blive set og hørt.

En særlig indsats for pigers rettigheder og ligestilling
At pigers rettigheder og ligestilling, såvel som bekæmpelse af kønsbaseret vold, står så centralt i den nye strategi, er fantastisk. Og det står ikke bare centralt, det er en tværgående prioritet i både det humanitære arbejde og det langsigtede arbejde. Det er der massivt brug for.

Hvert år bliver 12 millioner piger under 18 år tvangsgift. Næsten hver fjerde pige i alderen 15-19 år er hverken under uddannelse, oplæring eller i arbejde. Omtrent 12 millioner piger mellem 15-19 år i udviklingsområder bliver hvert år mødre. Aldrig har det været mere afgørende at holde fast og øge fokus på netop den kerneprioritet fra dansk side.

Nogle stater og myndigheder trækker i den forkerte retning, og en milliard piger og kvinder lever i lande, der ikke opnår ligestilling i 2030 – medmindre vi virkelig sætter ind og samarbejder på den her dagsorden. Samtidig har konsekvenser af Covid-19 forstærket mange af de eksisterende uligheder for piger og kvinder.

Ingen skal lades i stikken
Når det kommer til at fremme pigers rettigheder og ligestilling, er uddannelse helt afgørende. Særligt i de skrøbelige og kriseramte kontekster, hvor piger i forvejen har det sværest. 128 millioner børn og unge går ikke i skole i kriseramte områder. 67 millioner af dem er piger.

Derfor er vi i PlanBørnefonden og Red Barnet glade for at se, at uddannelse er så markant et prioriteret indsatsområde i den nye strategi. Vi kan slet ikke mindes, at adgang til uddannelse før har stået så klart og tydeligt som tværgående prioritet i en dansk udviklingspolitisk strategi. Man må så også sige, at hvis ikke nu, hvornår så: Covid-pandemien har skabt en historisk uddannelseskrise, og vi frygter, at millioner af børn aldrig vender tilbage.

Covid-pandemien har skabt en historisk uddannelseskrise, og vi frygter, at millioner af børn aldrig vender tilbage.

Dorthe Petersen og Janne Tynell
Hhv. direktør for PlanBørnefonden og stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet

Nu skal prioriteringen selvfølgelig følges op med øget finansiering, før det tæller, og her ser vi fremad, til de kommende finanslovsforhandlinger. Det vil gøre en verden til forskel – ikke bare for piger, men for alle børn, at dansk finansiering til uddannelse øges.

Det skal dog ikke kun løses gennem bistand. Vi skal som NGO’er selvfølgelig også styrke samarbejdet og partnerskabet med blandt andet den private sektor og fonde og derigennem sikre flere midler.

Børns rettigheder og muligheder er fremtiden
Der er virkelig meget at rose den nye strategi for samt det brede forlig bag. Det eneste, vi er ærgerlige over, er det manglende særskilte fokus på børn.

Børn er forudsætningen for en positiv, fredelig og bæredygtig fremtid i skrøbelige kontekster og udviklingslande. Børn udgør næsten halvdelen af verdens flygtninge og fordrevne. Og børnene i dag er lige om lidt unge mennesker, som skal engageres i demokratiske og fredsopbyggende processer og i arbejde.

De forudsætninger og redskaber, som unge har brug for for at kunne dette, skal vi investere i allerede, mens de er børn. På den måde kan de blive ressourcestærke borgere, som kan bidrage til udviklingen i deres lokalsamfund såvel som regionalt og globalt.

Vi er da også overbeviste om, at der er bred enighed mellem regeringen og Folketinget om, at både børn og unge er vigtige i de danske humanitære- og udviklingsindsatser. Derfor vil vi skrue endnu mere op for vigtigheden af børns rettigheder og beskyttelse i verdens skrøbelige og humanitære kontekster i vores dialog med udviklingsministeren og -ordførere og med Udenrigsministeriet herhjemme såvel som ude. Det er helt afgørende, at børn – og ikke "kun" de unge - kommer i fokus.

Vi har været i arbejdstøjet længe, og vi kan ikke vente med at bidrage til, at Danmarks nye udviklingspolitiske strategi bliver til virkelighed i skrøbelige kontekster og udviklingslande i verden – og at den skaber en bedre verden for børn af i dag og unge af i morgen.