Refugees Welcome: Flygtninge bliver heldigvis danskere med tiden

Af Michala Clante Bendixen
Leder af Refugees Welcome, redaktør på refugees.dk og landekoordinator på European Web Site on Integration

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og flertallet af Folketinget har fået en mærkelig idé om, at der kun findes et vist antal pladser i Danmark til flygtninge – at vi må sende nogle retur for at få plads til nye.

Selvfølgelig kan man ikke tage imod et uendeligt antal, men et samfund er dynamisk. Det ændres og tilpasses konstant. Der skabes nye jobs, og en flygtning tager ikke en plads fra en anden.

Selv i de to perioder, hvor der ankom flest flygtninge til Danmark: Bosnierne i 1990'erne og syrerne i 2016 blev de relativt nemt fordelt i kommunerne og udgør intet problem i dag.

Paradigmeskiftet siger, at flygtninge kun skal være her i få år, og at der skal fokuseres på hjemrejse fremfor integration. Det er også en misforståelse, som vil skabe store problemer i fremtiden – både for flygtningene og det danske samfund.

Vi smed heldigvis ikke de chilenske og iranske flygtninge ud, som kom hertil i 1970'erne, og heller ikke de jugoslaviske, som kom i 1990'erne. De er danskere i dag og en vigtig del af vores samfund.

Ifølge FN skal flygtninge tilbydes en varig løsning, en mulighed for at skabe en ny fremtid i sikkerhed – ikke bare et kortvarigt ophold. 

Michala Clante Bendixen
Leder af Refugees Welcome, redaktør på refugees.dk og landekoordinator på European Web Site on Integration

Men så let går det ikke i fremtiden. Myndighederne har for nylig inddraget hundreder af somaliske flygtninges opholdstilladelse, og syrerne står nu for tur. Danmark er det første land i Europa, som vil sende flygtninge hjem til Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Varig løsning er den rigtige
Ifølge FN skal flygtninge tilbydes en varig løsning, en mulighed for at skabe en ny fremtid i sikkerhed – ikke bare et kortvarigt ophold.

Det giver god mening af to grunde: For det første er konflikterne sjældent kortvarige (tænk for eksempel på de 30-årige krige i Afghanistan, Somalia og Sri Lanka).

For det andet slår man nye rødder i det land, der har taget imod en, hvilket betyder, at andre menneskelige hensyn end beskyttelsesbehov får betydning med tiden – ikke mindst for børnene.

Flygtninge har allerede én gang mistet alt, fået tæppet trukket væk under sig, været bange for at miste deres liv og har oplevet frygtelige ting. De er startet helt forfra, ofte alene, et nyt og ukendt sted. For en flygtning er det altafgørende at føle sig sikker på, at dette ikke vil ske igen.

Flygtninge skal blive
Vi trygge og forkælede danskere kan ikke forestille os, hvor mange flygtninge der ligger søvnløse om natten rundt om i landet med hjertebanken over, om de vil blive sendt tilbage til ruinerne, fængslerne, diktatoren, de tilfældige bomber.

Hele sidste år var det kun 239 flygtninge, som kunne leve op til de urimeligt høje krav og fik permanent ophold. Hele integrationsindsatsen er baseret på, at flygtninge skal blive her. Det tager tid at lære dansk og komme ind på det danske arbejdsmarked.

Dette står i skarp kontrast til idéen om midlertidige ophold – hvor er incitamentet til at blive en aktiv del af det danske samfund, når opholdstilladelsen kan inddrages når som helst? Hvor er en virksomheds incitament til at ansætte en flygtning?

Og hvorfor gælder uddannelse ikke på lige fod med job, når det gælder permanent ophold? Vi kommer til at skabe rodløse, frustrerede mennesker, som vejer negativt i statistikkerne.

Det er naturligt, at man som udlænding ankommer af én grund, og så ændrer tingene sig gennem årene, og man har en anden situation. Men for nylig er det bestemt, at tilknytning ikke skal betyde noget, når det gælder flygtninge. Derfor tæller job, uddannelse, sprog og så videre næsten ingenting længere, som det gjorde tidligere.