Debat

Institut for Menneskerettigheder til kritiker: Vi er uafhængige og kritiske

REPLIK: Tilgangen til, hvordan menneskerettigheder beskyttes bedst, kan variere. Men kritikken af os er forkert, skriver Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm fra Institut for Menneskerettigheder.

Debattør Erik Boel synes, at Institut for Menneskerettigheder ikke gør nok. Vores utallige rapporter og høringssvar siger noget andet, skriver Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm.
Debattør Erik Boel synes, at Institut for Menneskerettigheder ikke gør nok. Vores utallige rapporter og høringssvar siger noget andet, skriver Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm
Formand og næstformand i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder

Erik Boel retter i Altinget kritik mod Institut for Menneskerettigheders ledelse. Han fremhæver, at instituttets kerneopgave er at stå vagt om menneskerettighederne, og at udgangspunktet er det juridiske. Det er vi naturligvis enige med ham i.

Vi er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og dermed en uafhængig og kritisk rådgiver på menneskerettighedsområdet. Vi overvåger, hvordan det går med menneskerettighederne og siger fra, når Danmark ikke gør det godt nok.

Erik Boel synes ikke, at vi gør nok, men vores utallige høringssvar og rapporter giver mange eksempler på vores arbejde, og lad os fremhæve nogle af dem.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mange eksempler på indsatser
Instituttet skrev først et kritisk høringssvar til lovforslaget, der gik forud for indførelsen af reglen om tre års ventetid på familiesammenføring for flygtninge med midlertidig opholdstilladelse.

Efterfølgende har instituttet støttet en af dem, som reglen ramte, da han klagede over reglen for danske domstole. Vi har ligeledes indtrådt i sagen for Menneskerettighedsdomstolen, hvor den ligger nu. Ligesom Europarådets Menneskerettighedskommissær og FN's Flygtningehøjkommissariat også har indtrådt i sagen.

Har Erik Boel ret, når han siger, at instituttet ikke er partipolitisk uafhængigt, og at vi ikke holder fokus på at beskytte menneskerettighederne? Svaret synes vi er ligetil. Nej, det er ikke korrekt.

Dorthe Elise Svinth og Jesper Lindholm
Formand og næstformand i bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder

Når for eksempel tre søstre, der havde været udsat for massivt omsorgssvigt og systematiske overgreb fra deres plejefamilie, fik oprejsning og erstatning ved Østre Landsret, var det med instituttet som støtte og direktøren som medprocedør.

Og når det i dag er forbudt at diskriminere mennesker med handicap, er det ikke mindst takket være instituttets mangeårige indsats på området – naturligvis sammen med andre gode kræfter.

Vi kan også pege på kritik af ulovligt adskilte asylpar, sænkningen af integrationsydelsen, den hårde tone på de sociale medier over for navnlig kvinder og minoriteter, Kriminalforsorgens brug af strafcelle, den dårlige kvalitet af tolkningen i retsvæsenet, praksis om humanitært ophold til alvorligt syge flygtninge og den omfattende brug af tvang i psykiatrien.

Og for 14 dage siden advarede instituttet i klare vendinger Folketinget mod at vedtage regeringens lovforslag om at fratage børn født i konfliktzoner deres statsborgerskab. Og der er mange flere eksempler.

Læs også

Instituttet styrker uafhængige institutioner
På det internationale område fremhæver Erik Boel – med rette – behovet for uafhængige institutioner. Også her har instituttet været langvarigt aktivt med at oprette og styrke uafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioner, for eksempel i Kirgisistan og Tadsjikistan.

Her har vi stået i spidsen for etableringen af landenes første ombudsmandsinstitutioner, der i dag bidrager væsentligt til at øge borgernes kendskab til deres rettigheder og forbedre deres adgang til retshjælp.

Og siden 2016 har vi med EU-støtte stået i spidsen for et verdensomspændende program, som har styrket mere end 80 nationale menneskerettighedsinstitutioners kapacitet til blandt andet at overvåge, om virksomheder og regeringer overholder menneskerettighederne i deres hjemlande.

Målet med det internationale arbejde er, at staterne selv får etableret de nødvendige institutioner og den nødvendige lovgivning. På den måde er vi med til at skabe den infrastruktur, der giver borgerne en bedre beskyttelse af deres rettigheder.

Forskellige tilgange til målet
Vi ser ikke stiltiende til, når de stater, som vi samarbejder med, krænker menneskerettighederne. Men kritikken leverer vi oftest direkte over for vores partnere.

Denne tilgang er på ingen måde ny. Det startede i Sydafrika i 1994 og er fortsat lige siden – også i Kina, hvor vi begyndte projekter i 1999. Den dag i dag er vores arbejde fortsat koncentreret om langsigtede partnerskaber.

Andre organisationer har samme formål, men anvender andre indsatser og metoder. Og vi tror på, at alle indsatser skal anvendes, når man skal opnå resultater, der fremmer menneskerettighederne.

Så har Erik Boel ret, når han siger, at instituttet ikke er partipolitisk uafhængigt, og at vi ikke holder fokus på at beskytte menneskerettighederne? Svaret synes vi er ligetil. Nej, det er ikke korrekt.

Men vi anerkender, at der kan være forskellige tilgange til, hvordan man bedst når målet om at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Lindholm

Lektor, ph.d. i folkeret, menneskerettigheder og asyl, Aalborg Uni, Studienævnsformand, medlem, styregruppen for MIX - Center for Displacement, Migration and Integration, leder, Research Group on Global and Transnational Law
cand.jur., Aarhus Uni.

0:000:00