Revolutionen har ædt sine børn

Af Bjørn Førde og Karina Pultz
Hhv. direktør og projektmedarbejder, Dansk Institut for Flerpartisamarbejde

Det var især den egyptiske ungdom, som stod forrest i kampene på Tahrirpladsen i januar og februar 2011. Det var unge mennesker, kvinder og mænd, som dannede Facebook-grupper, og med deres tweets mobiliserede millioner til at gå på gaden. 

Lederskabet i de nye og genvitaliserede gamle partier består gennemgående af ældre herrer. Parlamentet, som blev stemt ind i efteråret 2011, bestod ligeledes af gamle mænd. Aldersgennemsnittet i det Shura-råd, som indtil videre har fået lov til at blive siddende, trækker ikke ligefrem nedad i regnestykket.

Over for dette står nu de politisk engagerede unge egyptere, og de er frustrerede! De kender gadens parlament og er gode til at mobilisere til demonstrationer og events. De udtrykker deres foragt for lederskabet af Egypten med smukke graffitimalerier på de grå betonbarrikader, som skal holde dem væk fra centrale institutioner i det egyptiske styre.

Men de har svært ved at få indflydelse på de forhandlinger og den politiske proces, som skal føre den egyptiske transitionsproces videre.

Generationskløften
Unge politikere i Egypten taler om en generationskløft i egyptisk politik. De ældre herrer, som leder de politiske partier, har gennemgået årtiers politiske konflikter i skyggen af Mubaraks regime. De har en lang historie sammen. Mange af dem har siddet i fængsel sammen, og de har forsøgt at skabe alternativer til Mubarak. De nærer mistillid til hinanden, og de har svært ved at mødes om selv helt grundlæggende fælles politiske dagsordener.

Mange analyser peger på, at unge politikere er mere villige til at samarbejde for at sikre fremtidens Egypten.

Bjørn Førde og Karina Pultz
Dansk Institut for Flerpartisamarbejde

Mange analyser peger på, at unge politikere er mere villige til at samarbejde for at sikre fremtidens Egypten. Men de unge har svært ved at få gennemslagskraft. De har brug for massiv støtte for at bevare den indflydelse på udviklingen i Egypten, som de havde under januar-revolutionen. 

Institut for Flerpartisamarbejde har i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Dansk Egyptisk Dialog Institut (DEDI) lanceret et ungdomsprogram, hvor vi støtter de unge egyptiske politikere i at styrke indsatsen for unge mennesker i de politiske partier.

Det er en stor udfordring at gøre partipolitik attraktivt for deres politisk tænkende og engagerede jævnaldrende. Dels fordi politikere i almindelighed har et utroligt dårligt ry i Egypten, og dels fordi partipolitisk arbejde fremstår mere tørt end den høje puls ved gadens parlament.

Dialogbroen
Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) arbejder ikke under rammen for Det Arabiske Initiativ, men vores tilgang læner sig op ad principperne og værdierne i programmet.

For os er det vigtigt, at både danske og egyptiske ungdomspolitikere tager ideer med hjem fra vores fælles seminarer. Det er vigtigt for os, at erfaringsudvekslingen sker i øjenhøjde, selvom der er milevidt mellem partiernes udviklingsstadier.

De danske unge sidder og nørkler med paragraffer for at forfine detaljerne i deres demokratiske partiapparater. De egyptiske unge forsøger at finde løsninger på, hvordan de kan sikre sig ikke at blive infiltreret af sikkerhedstjenesterne. Danskerne går arm i arm og danner venskaber på tværs af partiskel, når de mødes. Egypterne ser på hinanden med skepsis og mistro. Og husker på de gadekampe, de alle deltog i for få uger siden. På hver deres side.

Så erfaringsudveksling mellem Danmark og Egypten er i sandhed en vanskelig udfordring. Men de egyptiske unge er dedikerede til at oversætte de danske erfaringer og ideer til, hvordan de får opbygget demokratiske strukturer med stærke lokalafdelinger til deres egen kontekst. De danske unge kan tage en frisk saltvandsindsprøjtning af politisk passion og nye udenrigspolitiske perspektiver med hjem i bagagen fra Egypten.