Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Anders Ladekarl

Røde Kors: 75 år efter vedtagelsen af krigens regler står vi ved en afgørende skillevej

Under alle konflikter, fra Myanmar og Sudan til Ukraine og Gaza, er det ofte de civile, der betaler den højeste pris, skriver Anders Ladekarl.
Under alle konflikter, fra Myanmar og Sudan til Ukraine og Gaza, er det ofte de civile, der betaler den højeste pris, skriver Anders Ladekarl.Foto: Bashar Taleb/AFP/Ritzau Scanpix
27. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver dag bliver vi overvældet af tragiske nyheder om væbnede konflikter – verden over. Det kan nogle gange føles svært at bevare håbet. Men det er ekstremt vigtigt, at vi forsøger at gøre netop dét. For selv i krig er der regler: Vi har den humanitære folkeret, som verdenssamfundet for 75 år siden forpligtede sig til under Genèvekonventionen i 1949.

For krigens ofre er reglerne livsvigtige. Krigens regler skal blandt andet beskytte civile og sikre humanitær adgang, så hjælpen kan komme frem. I Røde Kors har vi et særligt mandat til at hjælpe krigens ofre.

For 25 år siden kunne den Internationale Røde Kors Komité tælle 20 konflikter verden over. I dag er det tal steget til 120. Konflikter med både statslige og ikke-statslige aktører.

I skrivende stund står den humanitære folkeret ved en afgørende skillevej.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Under alle konflikter, fra Myanmar og Sudan til Ukraine og Gaza, er det ofte de civile, der betaler den højeste pris. Familier, der ikke ved, hvor de skal få deres næste måltid mad fra, hvordan de skal få medicin og sundhedshjælp, rent drikkevand eller tag over hovedet. Familier, der kæmper for at overleve.

I skrivende stund står den humanitære folkeret ved en afgørende skillevej. På grund af konflikterne i Ukraine, Israel og Gaza, har reglerne aldrig fået så meget opmærksomhed, som de gør lige nu.

Det bliver gang på gang understreget, hvor vigtigt det er, at krigens parter respekterer den humanitære folkeret og beskytter civile. Samtidig ser vi tydelige eksempler på, at respekten for den humanitære folkeret bliver alvorligt udfordret.

Man kan vel sige, at den humanitære folkeret lider under en tillidskrise. Men hvad har vi tilbage, hvis vi mister tilliden til og troen på den humanitære folkeret?

Læs også

Humanitær folkeret under pres

Vi ser flere og flere tilfælde, hvor krigens regler bliver fortolket elastisk. Reglerne er skabt med en vis elasticitet, så det var muligt for alle lande at blive enige om dem, men problemet er, at elastikken lige nu nærmer sig bristepunktet.

Vi ser alt for mange tilfælde, hvor balancen mellem militær nødvendighed og humanitet – et helt centralt princip i den humanitære folkeret – bliver fortolket helt uforholdsmæssigt i den militære nødvendigheds favør. Alt for mange menneskeliv bliver tabt på grund af dette.

Røde Kors har i høj grad oplevet hvordan neutral, uafhængig, humanitær handling helt åbenlyst bliver politiseret, og hvordan misinformation bringer den humanitære indsats i fare.

Krigens regler kan afværge de værste konsekvenser af en væbnet konflikt.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Falske fortællinger om humanitære organisationer hæmmer ikke kun vores arbejde, men udsætter de mennesker, vi forsøger at beskytte og hjælpe, såvel som det humanitære personale, for fare.

Her har vi brug for, at Danmark siger fra og støtter op om neutrale, humanitære organisationer. Vi kan ikke understrege nok gange, at parterne i en konflikt er forpligtet til at respektere krigens regler og dermed sikre beskyttelse af civile og humanitær adgang.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at den humanitære folkeret hver dag beskytter civile og andre, der er påvirket af væbnet konflikt. Ambulancer får lov at passere checkpoints, krigsfanger får besøg, familiemedlemmer får kontakt igen efter at have været adskilt. Det hører vi bare ikke om.

Krigens regler træder først i kraft i væbnede konflikter, hvor alle andre regler groft sagt er blevet opløst. Reglerne kan ikke løse væbnede konflikter, men de kan være med til at mindske den menneskelige lidelse, og de kan skabe tillid mellem konfliktens parter. Dét kan i sidste ende øge sandsynligheden for, at parterne kan forsones.

Det betyder altså, at krigens regler kan afværge de værste konsekvenser af en væbnet konflikt. Mere kan – og bør – vi ikke forvente, for ellers bliver vi skuffede.

Læs også

Fremtiden for krigens regler

Selvom reglerne er under pres, er der også håb. For to år siden var det svært at forestille sig, at den Internationale Domstol ville stille krav til en af konfliktens parter midt i en krig, og vi ser, at både den Internationale Domstol og den Internationale Straffedomstol forsøger at holde konfliktens parter ansvarlige for brud på krigens regler i blandet andet Sudan og i konflikterne mellem Rusland-Ukraine og Israel-Gaza.

Så hvordan ser fremtiden ud for den humanitære folkeret? Risikerer tillidskrisen at blive så stor, at reglerne mister sin troværdighed og relevans? 

Vi må igen understrege, at den humanitære folkeret rent faktisk gør en forskel. Men hvis den skal forblive relevant, er det vigtigt, at vi insisterer på, at reglerne bliver respekteret og bliver fortolket i god tro.  

Danmark i FN's sikkerhedsråd

Nu kan Danmark tage et vigtigt skridt med sin plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025 og 2026, hvor regeringen har gjort den humanitære folkeret til en central prioritet.

Det er helt tydeligt, at der er et begrænset forhandlingsrum for nye aftaler inden for den humanitære folkeret. Det vil derfor blive en vigtig opgave under Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet at sikre, at den eksisterende beskyttelse i Genèvekonventionen ikke bliver udhulet eller undergravet.

Når viljen er der til at opretholde respekten for krigens regler, kan vi redde liv.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Under krigen i Ukraine har Danmark har gjort en stor indsats i fællesskab med andre stater for at sikre, at de personer, der forbryder sig mod den humanitære folkeret, drages til ansvar. Blandt andet har den danske regering sammen med 42 andre lande henvist situationen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol. Retsforfølgning er helt afgørende for at opretholde respekten for krigens regler.

Danmark har vigtig læring at dele ud af fra sin egen, årtier lange deltagelse i internationale indsatser og fra arbejdet med Danmarks militærmanual og med at integrere den humanitære folkeret i egne militære operationer. Ved at tage udgangspunkt i dette, kan Danmark bidrage til at forebygge, at krigens regler bliver overtrådt.

Det kunne eksempelvis være ved at fokusere på undervisning og uddannelse i den humanitære folkeret, eller ved at skubbe på for, at flere lande styrker deres alt for svage tilsynssystemer og kommandoveje og integrerer humanitære folkeret i de nationale regler, procedurer, militærdoktriner og træning.

De humanitære konsekvenser og den menneskelige lidelse, som er en konsekvens af de konflikter, vi ser i for eksempel Ukraine, Gaza og Sudan, kan kun afhjælpes med politisk vilje. Når viljen er der til at opretholde respekten for krigens regler, kan vi redde liv. Måske kan det også løse tillidskrisen. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026