Røde Kors: 75 år efter vedtagelsen af krigens regler står vi ved en afgørende skillevej

Humanitær folkeret under pres

Vi ser flere og flere tilfælde, hvor krigens regler bliver fortolket elastisk. Reglerne er skabt med en vis elasticitet, så det var muligt for alle lande at blive enige om dem, men problemet er, at elastikken lige nu nærmer sig bristepunktet.

Vi ser alt for mange tilfælde, hvor balancen mellem militær nødvendighed og humanitet – et helt centralt princip i den humanitære folkeret – bliver fortolket helt uforholdsmæssigt i den militære nødvendigheds favør. Alt for mange menneskeliv bliver tabt på grund af dette.

Røde Kors har i høj grad oplevet hvordan neutral, uafhængig, humanitær handling helt åbenlyst bliver politiseret, og hvordan misinformation bringer den humanitære indsats i fare.

Krigens regler kan afværge de værste konsekvenser af en væbnet konflikt.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Falske fortællinger om humanitære organisationer hæmmer ikke kun vores arbejde, men udsætter de mennesker, vi forsøger at beskytte og hjælpe, såvel som det humanitære personale, for fare.

Her har vi brug for, at Danmark siger fra og støtter op om neutrale, humanitære organisationer. Vi kan ikke understrege nok gange, at parterne i en konflikt er forpligtet til at respektere krigens regler og dermed sikre beskyttelse af civile og humanitær adgang.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at den humanitære folkeret hver dag beskytter civile og andre, der er påvirket af væbnet konflikt. Ambulancer får lov at passere checkpoints, krigsfanger får besøg, familiemedlemmer får kontakt igen efter at have været adskilt. Det hører vi bare ikke om.

Krigens regler træder først i kraft i væbnede konflikter, hvor alle andre regler groft sagt er blevet opløst. Reglerne kan ikke løse væbnede konflikter, men de kan være med til at mindske den menneskelige lidelse, og de kan skabe tillid mellem konfliktens parter. Dét kan i sidste ende øge sandsynligheden for, at parterne kan forsones.

Det betyder altså, at krigens regler kan afværge de værste konsekvenser af en væbnet konflikt. Mere kan – og bør – vi ikke forvente, for ellers bliver vi skuffede.

Fremtiden for krigens regler

Selvom reglerne er under pres, er der også håb. For to år siden var det svært at forestille sig, at den Internationale Domstol ville stille krav til en af konfliktens parter midt i en krig, og vi ser, at både den Internationale Domstol og den Internationale Straffedomstol forsøger at holde konfliktens parter ansvarlige for brud på krigens regler i blandet andet Sudan og i konflikterne mellem Rusland-Ukraine og Israel-Gaza.

Så hvordan ser fremtiden ud for den humanitære folkeret? Risikerer tillidskrisen at blive så stor, at reglerne mister sin troværdighed og relevans? 

Vi må igen understrege, at den humanitære folkeret rent faktisk gør en forskel. Men hvis den skal forblive relevant, er det vigtigt, at vi insisterer på, at reglerne bliver respekteret og bliver fortolket i god tro.  

Danmark i FN's sikkerhedsråd

Nu kan Danmark tage et vigtigt skridt med sin plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025 og 2026, hvor regeringen har gjort den humanitære folkeret til en central prioritet.

Det er helt tydeligt, at der er et begrænset forhandlingsrum for nye aftaler inden for den humanitære folkeret. Det vil derfor blive en vigtig opgave under Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet at sikre, at den eksisterende beskyttelse i Genèvekonventionen ikke bliver udhulet eller undergravet.

Når viljen er der til at opretholde respekten for krigens regler, kan vi redde liv.

Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors

Under krigen i Ukraine har Danmark har gjort en stor indsats i fællesskab med andre stater for at sikre, at de personer, der forbryder sig mod den humanitære folkeret, drages til ansvar. Blandt andet har den danske regering sammen med 42 andre lande henvist situationen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol. Retsforfølgning er helt afgørende for at opretholde respekten for krigens regler.

Danmark har vigtig læring at dele ud af fra sin egen, årtier lange deltagelse i internationale indsatser og fra arbejdet med Danmarks militærmanual og med at integrere den humanitære folkeret i egne militære operationer. Ved at tage udgangspunkt i dette, kan Danmark bidrage til at forebygge, at krigens regler bliver overtrådt.

Det kunne eksempelvis være ved at fokusere på undervisning og uddannelse i den humanitære folkeret, eller ved at skubbe på for, at flere lande styrker deres alt for svage tilsynssystemer og kommandoveje og integrerer humanitære folkeret i de nationale regler, procedurer, militærdoktriner og træning.

De humanitære konsekvenser og den menneskelige lidelse, som er en konsekvens af de konflikter, vi ser i for eksempel Ukraine, Gaza og Sudan, kan kun afhjælpes med politisk vilje. Når viljen er der til at opretholde respekten for krigens regler, kan vi redde liv. Måske kan det også løse tillidskrisen.