S-ordfører: Misset FN-mål for udviklingsbistanden skyldes “rent tekniske forhold”
En uventet stor vækst i dansk bni, og at ukrainske flygtninge er kommet hurtigt i arbejde. Det er årsagerne til, at Danmark i 2022 for første gang i over 40 år ikke når FN’s målsætning om at bruge mindst 0,7 procent af bni på udviklingsbistand. Socialdemokratiets udviklingsordfører, Jesper Petersen, kalder begge dele for tekniske forhold.
Christina Houlind
JournalistDet er regeringens ønske og politik, at Danmark bør bruge 0,7 procent af sit bni på udviklingsbistand og dermed leve op til FN’s minimumsanbefaling.
Udenrigsministeriet har oplyst følgende til Altinget:
"Danmark har foretaget den endelige indrapportering af den danske udviklingsbistand for 2022 til OECD-DAC den 15. juli 2023. Baseret herpå udgør udviklingsbistanden 0,67 procent. af bni. Som vanligt gennemgår OECD-DAC nu de indsendte tal fra DK og andre donorlande med henblik på at offentliggøre de endelige bistandsprocenter sidst på året. Fra dansk side forventes ikke, at denne gennemgang fører til ændringer i den danske bistandsprocent."
"At Danmark ikke når 0,7 procent. målsætningen i 2022 skyldes primært to ting: At bni i 2022 har udviklet sig i en markant mere gunstig retning end forudset, og at udgifterne til især fordrevne fra Ukraine er blevet mindre end forventet. Det skyldes blandt andet, at flere ukrainere end forventet er kommet i arbejde."
Derfor ærgrer det også Socialdemokratiets udviklingsordfører, Jesper Petersen, at den danske bistand for 2022 lander på 0,67.
Ifølge ham er det dog ikke et resultat af politiske beslutninger, men spørgsmål om tekniske forhold.
Udvikling
