Sådan kan Danmark have million-efterslæb på ulandsbistanden og stadig nå centralt mål
To år i træk har Danmark ikke afsat nok penge til verdens fattigste. Regeringen skal derfor forholde sig til et voksende efterslæb på ulandsbistanden, når der skal forhandles ny finanslov. Alligevel kan målet om at bruge 0,7 procent af bni på ulandsbistand i 2022 måske stadig nås. Altinget guider dig gennem sagen her.
Christina Houlind
JournalistSiden april har der været historier i flere medier, som har rejst tvivl om, hvorvidt Danmark når sin målsætning om, at den danske ulandsbistand skal udgøre 0,7 procent af bni i 2022.
To måder at opgøre bistand på
Tilsagnsmetoden:
Her ser man på, hvor stor en del af del af det danske bni, som politikerne har afsat til udviklingsbistand på finansloven.
Udbetalingsmetoden:
Her ser man på, hvor stor en del af det danske bni, der faktisk er blevet udbetalt som udviklingsbistand. Det er den opgørelse, som OECD bruger og derfor den metode, som afgør, hvorvidt Danmark kan regne sig blandt de lande, der lever op til FN’s minimumsanbefaling om at bruge 0,7 procent af bni på udviklingsbistand.
Og Udenrigsministeriet har nu bekræftet, at der for andet år i træk kommer et efterslæb på det danske bidrag til verdens fattigste lande på grund af stor vækst i bni.
Udvikling
