Mads Fuglede
Peter SkaarupEfter partihop: Mads Fuglede mister alle sine udvalgsposter i Folketinget

Formand for Folketingets Nato Parliamentary Assembly, medlem af Udenrigsudvalget og meget mere.
Det er ikke så lidt, Mads Fuglede nu må skille sig af med, efter han tirsdag skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne.
Fuglede har nemlig ikke ret til at beholde sine udvalgsposter i Folketinget, eftersom hans partiskift sker, mens han er på barselsorlov.
Det skriver Politiken, der har fået indsigt i en korrespondance mellem Fuglede og Folketingets formand, Søren Gade (V), samt talt med Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt.
Mads Fugledes udvalgsposter bliver varetaget af hans suppleant, Kristian Pihl Lorentzen (V), mens den tidligere Venstre-politiker er på orlov. Derfor går posterne til Venstre, når Fuglede igen vender tilbage til Slotsholmen.
Det har resulteret i, at Danmarksdemokraternes nye medlem i dag har en tom flade på Folketingets hjemmeside over udvalgsposter.
Fuglede kan dog finde håb i det faktum, at Kim Edberg, der skiftede til Danmarksdemokraterne samme dag, kommer med hele 19 udvalgsposter fra Nye Borgerlige, eftersom han var en af partiets få medlemmer.
"Nu tog Kim Edberg et vognlæs udvalgsposter med over til os, så Mads Fuglede og alle andre i gruppen skal nok få rigeligt at rive i," oplyser Danmarksdemokraternes gruppeformand Peter Skaarup til Politiken.
Inden sin orlov sad Mads Fuglede i Forsvarsudvalget, Færøudvalget, Grønlandsudvalget, Indfødsretsudvalget, Kirkeudvalget, Uddannelses- og Forskningsudvalget, Udenrigsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udvalget vedrørende Det Etiske Råd samt som stedfortræder i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Herudover besatte han også posten som formand for Folketingets Nato Parliamentary Assembly.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- For Jakob Ellemann kom pligten først. Til sidst kunne han ikke tænde opvaskemaskinen
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Markant stigning i ngo-bidrag til dansk skyggerapport om menneskerettigheder

















