Social entreprenør: Glem bistand – det er arbejde, der løfter folk ud af fattigdom

Det er ikke ulandshjælp, der skal rette op på den globale ulighed. Bistanden har ikke det, der skal til, hvis klodens fattigste skal løftes ud af forarmelsen.

Det mener Leila Janah, stifter af flere socialøkonomiske virksomheder og forfatter til bogen Give Work. Hendes opskrift på bekæmpelse af global fattigdom er simpel: Giv de fattige et job!

“Giv de fattige en indkomst, som regeringer i udviklingslandene kan beskatte og bruge på at investere i sundhedssystemer, vandforsyning og kloakker – fuldstændig som vi har gjort i Vesten. Men det skal ske fra bunden, så vi skaber en trickle-up-økonomi,” siger Leila Janah.

Det store fødselslotteri
Leila Janah er lige kommet ud af kirurgi. En uge før besøget i København blev hun indlagt i Helsinki med voldsomme mavesmerter og opereret i to en halv time. Og for at føje spot til skade er hun bagefter blevet ramt af den værste influenza i sit liv.

Når man hælder penge i en skrøbelig stat, følger man en opskrift på korruption og katastrofer.

Leila Janah
Stifter, Samasource

Alligevel virker hun mere ukuelig end plaget under sit oplæg hos Bestseller Foundation. Hendes pointer falder skarpt og præcist, kun afbrudt af et hosteanfald i ny og næ.

Måske siger det noget om den stålsatte mentalitet, der har gjort den 35-årige forfatter og erhvervsleder til en skaber af innovative forretningsmodeller i feltet mellem velgørenhed og virksomhed.

I samme øjeblik, man flytter folk op i middelklassen, løser man en lang stribe fattigdomsrelaterede problemer. Og så forsvinder behovet for bistand.

Leila Janah
Stifter, Samasource

For Leila Janah selv illustrerer hendes situation en pointe om global ulighed.

”Jeg er heldig,” siger hun:

”Kirurgerne i Helsinki fandt en stor cyste på min æggestok, som samtidig havde snoet sig om sig selv. Hvis det var sket, mens jeg var ved vores servicecenter i det nordlige Uganda, havde jeg formentlig ikke været i live i dag. Men heldigvis var jeg i Finland.”

Geografien i sig selv afgør ikke bare vores muligheder i livet, men selve vores mulighed for at være i live, påpeger Leila Janah.

”Vi er spillere i et stort fødselslotteri. Det sted, vi er født, gør forskellen på, om vi skal leve eller dø.”

Leila Janah under sin præsentation hos Bestseller Foundation. [Foto: Mikkel Rytter Poulsen/Bestseller Foundation]

Arbejde fjerner behovet for bistand
Og sociale fremskridt er nøjagtig, hvad Leila Janah arbejder målrettet på – med markedet som sin spillebane.

”Det er markeder, der styrer verden. Vi lever i en global markedsøkonomi. Vores opgave er at gøre de markeder mere lydhøre over for sociale og miljømæssige udfordringer,” siger hun.

Leila Janah peger på, at verdens 2.000 største virksomheder bruger ikke mindre end 70 billioner kroner på indkøb af varer og tjenester. Til sammenligning ligger den samlede udviklingsbistand i størrelsesordenen 240 milliarder kroner.

”Hvis bare man kan flytte en brøkdel af virksomhedernes indkøb over til sociale leverandører, kunne man løfte millioner af mennesker ud af fattigdom,” siger Leila Janah. 

Derfor har hendes udviklingsorganisation, Samasource, taget det usædvanlige skridt at stifte virksomheder, der opererer på lige vilkår med andre private firmaer, men ikke med profit for øje. Deres succes skal måles på, om de formår at skabe job til fattige mennesker – og dermed flytte dem fra den uformelle til den formelle økonomi.

Det skaber nemlig en kædereaktion af positive effekter, pointerer Leila Janah.

”Vi ved, at hvis nogen tjener otte dollar om dagen i stedet for to, er risikoen for, at de lever i slum uden sundhedsforsikring, uden mad nok og uden skolegang til børnene meget lille. I samme øjeblik, man flytter folk op i middelklassen, løser man en lang stribe fattigdomsrelaterede problemer. Og så forsvinder behovet for bistand,” siger hun.

Og den positive kæde er længere endnu. For med selvforsørgende borgere kommer der skatteydere. Og det har en disciplinerende effekt på regeringer i udviklingslande, som ellers har en tendens til at placere deres loyalitet hos donorlande i stedet for hos deres egne befolkninger.

”Samtidig er arbejde en mere lige relation end bistand. Det er en udveksling af ydelser, der også tager de fattiges egne ideer og perspektiver i betragtning,” siger Leila Janah.

Bestseller Foundation støtter udvidelse
Det er netop Samasource, der bringer Leila Janah til Danmark. Hendes virksomhed er i stærk vækst. Sidste år omsatte Samasource for lidt over 9 millioner dollars (lidt over 50 millioner kroner, red.). I år forventer hun en omsætning på 16 millioner (knap 100 millioner kroner).

“Og hvis vi fortsætter med at vokse i samme hast som nu, rammer vi 100 millioner dollars (600 millioner kroner, red.) inden for fem år,” siger Leila Janah.

Væksten i omsætningen kræver skaber behov for flere medarbejdere. Og det kræver investeringer. Bestseller Foundation har netop sat 8 millioner kroner i hendes it-center i Kenya.

Det er anden gang, den danske fond investerer i centret, som hyrer unge fra det store slumområde Kibera i hovedstaden Nairobi til at løse simple it-opgaver for store tech-virksomheder. Med den nye investering kan Samasource udvide antallet af arbejdsstationer fra 290 til 555. Og det betyder, at antallet af ansatte kan øges fra 696 til 1332.

“Der er stort potentiale for at udvide centret i Nairobi yderligere – og også for udvidelser, både i andre dele af Afrika og andre steder, hvor Samasource kan bidrage til jobskabelse og opgradering og udnyttelse af talenter på bunden af samfundet,” siger Jannek Hagen, Investment Manager i Bestseller Foundation.

Slumområdet Kibera uden for Nairobi i Kenya, hvor Samasource finder ansatte. [Foto: Mikkel Rytter Poulsen/Bestseller Foundation]

Med sin tilgang placerer fonden sig et interessant sted i investeringsmarkedet, mener Leila Janah. For ikke mange investorer tør binde an med hybrider som Samasource.

“Da jeg startede Samasource, var det vanskeligt at rejse penge, fordi traditionelle donorer mente, vi mindede for meget om en virksomhed, mens venturekapitalisterne ikke forstod vores fokus på at bekæmpe fattigdom. Der var ikke tilstrækkeligt med penge til socialøkonomiske virksomheder, der opererer i spændet mellem de to yderpunkter,” siger hun.

Det er langsomt ved at ændre sig. Og her kan filantroper som Bestseller Foundation for alvor gøre en forskel, hvis de tør.

“Filantropi er i bund og grund bare en fancy måde at sige ‘omfordeling af rigdom’. Det afgørende er, hvordan man anbringer sine penge. Og der er det min opfattelse, at hver investeret dollar skal generere et socialt afkast. Derfor er det, som Bestseller Foundation gør, interessant,” siger hun.

Bistand er opskriften på ulykke
For det er igennem markedsmekanismerne, løsningen på den globale fattigdom skal findes, mener Leila Janah. Traditionel udviklingsbistand har hun ikke meget til overs for.

”Den traditionelle hjælp kan være meget umyndiggørende og paternalistisk over for mennesker med lav indkomst. Det skaber en dynamik med os mod dem, hvor vi er giverne, og de er modtagerne,” siger Leila Janah.

Den dynamik i samspil med, at pengene ofte går til ustabile lande, hvis demokratiske fundament er vakkelvornt, har uheldige effekter, mener hun.

”Mange af disse lande var jo aldrig skabt til at blive demokratier. Det var kolonier, hvis formål var at levere naturressourcer, der skulle sendes tilbage til koloniherrerne. Så når man hælder penge i en skrøbelig stat, følger man en opskrift på korruption og katastrofer – for de folk, der modtager pengene, opfører sig jo bare rationelt inden for et mislykket system,” siger Leila Janah.

Men er der ingen situationer, hvor bistand giver mere mening end arbejde?

”Jo, der kan være situationer, hvor man ikke kan tilbyde arbejde – for eksempel blandt flygtninge, som er afskåret fra at arbejde og ikke har lov at modtage en løncheck gennem det formelle system,” siger Leila Janah.

Hun tilføjer, at der også kan være særlige forhold i kølvandet på en naturkatastrofe og situationer, hvor man ikke ville kunne købe en vare, for eksempel vand, selv hvis man havde råd til det.

”I sådan nogle tilfælde kan bistand give mening,” siger hun og tilføjer:

”Misforstå mig ikke: Jeg støtter ideen med bistand, omfordeling af rigdom. Men der er måder, som er smartere at gøre det på end andre.”

Kontanter skaber lokale markeder
Den snedigste form for bistand er, ifølge Leila Janah, at give kontanter.

”Lad være med at skabe et eller andet, som, du tror, de fattige har brug for. Overfør nogle penge i stedet. Det er meget mere effektivt,” siger hun.

Ikke alene løser pengeoverførslen det akutte problem, forklarer hun, men det skaber markeder.

”Hvis en gruppe mennesker pludselig har penge mellem hænderne, er der en, der har mulighed for at starte et bageri og begynde at sælge brød. Og på den måde stimulerer man den lokale økonomi, samtidig med at man støtter de fattigste og ikke nogle velhavende entreprenører,” siger Leila Janah.

Men hvordan ved du, at modtagerne vil bruge pengene fornuftigt?

”Hvis man giver penge til familier, som lever for mindre end en eller to dollar om dagen, har de en tilbøjelighed til at bruge pengene på nøjagtig de rigtige ting. Og giver man pengene til kvinder, stiger den sandsynlighed,” siger Leila Janah og tilføjer:

”Og det behøver du heldigvis ikke at tage mit ord for. Det findes der solide data på.”

Leila Janah peger på erfaringer fra organisationen Give Direct og fra Grameen Bank, der har mikrolån til ikke mindst kvinder.

”Kvinder bruger 90 procent af deres løn på sundhed, uddannelse, mad og nødvendigheder til familien. Når man lever i ekstrem fattigdom, så bruger man enhver ekstra indkomst på at få dækket sine basale behov. I modsætning til du og jeg,” tilføjer hun:

”Vi er nok mere tilbøjelige til at bruge vores penge på noget sjovt.”