Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb

I løbet af september begynder mange unge universitetsstuderende i praktik i landets ngo'er og foreninger. Uddannelsesinstitutioner beskriver praktikforløb som en voksende tendens, der efterhånden er en selvfølgelighed for mange studerende og civilsamfundsorganisationer. Tendensen får studievejledere på Københavns Universitet og Copenhagen Business School (CBS) til at minde organisationer og foreninger om, at praktikforløb er et læringsforløb, der skal have højt fagligt indhold.

"Når en organisation ansætter en praktikant, skal den huske, at den forpligter sig til at tage aktivt del i den unges uddannelse. Praktikanter er ikke gratis arbejdskraft. Praktikken skal give mening for den studerendes uddannelse og ikke blot udfylde et ressourcebehov hos organisationen," siger Luise Mandrup Andersen, der er studie- og karrierevejleder ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.

Manglede løbende sparring
For et år siden var Katrine Søndergaard og Gitte Krag Nissen to af de mange studerende, der spændte og med en vis ærefrygt begyndte i praktik hos civilsamfundsorganisationer, som de drømte om en dag at komme til at arbejde for. Begge studerende kigger i dag tilbage på en tid, hvor de lærte utrolig meget både fagligt og personligt. Men de kigger også begge tilbage på et forløb, hvor de ville ønske, at der havde været mere løbende sparring, og hvor fokus på faglig udvikling ofte blev glemt i hverdagens travlhed.

Ifølge karrierevejledere fra Københavns Universitet og CBS vender størstedelen af de unge studerende tilbage fra praktik med samme følelse – tilfredse og med nye kompetencer. Alligevel mener uddannelsesinstitutionerne, at der er plads til forbedringer.

Praktikanter kræver tid og ressourcer
Hos CBS oplever karriererådgiveren en tendens til, at mange organisationer tænker praktikanter som gratis ressourcer. Thomas Gylling, der er vejledningsfaglig konsulent ved CBS, understreger, at organisationer er nødt til at tænke mere over, hvad de har at tilbyde de studerende, som vil udvikle de unge fagligt.

"Mange organisationer tænker, at det er nok i sig selv at byde de studerende indenfor på arbejdsmarkedet. Og mange opgaver kan også være spændende nok og kompetenceudviklende for de studerende, men det er ikke ensbetydende med, at det er uddannelsesfagligt relevant," siger Thomas Gylling, der råder organisationer til at udtænke klare opgaver, hvor de studerendes uddannelsesbaggrund kommer i spil, samt at have en strategi for de studerendes faglige udvikling.

"Organisationerne skal være villige til at bruge tid og ressourcer på de studerende. Praktikforløb er ikke til for, at organisationerne kan spare ressourcer, men for at de studerende kan få vigtige læringsoplevelser, der kan udvikle dem til kompetent arbejdskraft," forklarer Thomas Gylling.

Driftsopgaver fylder for meget
Begge ekspraktikanter, Katrine Søndergaard og Gitte Krag Nissen, følte sig fagligt udfordret under deres praktikforløb, og i dag sidder de tilbage med mange nye kompetencer takket være deres praktiktid.

Gitte Krag Nissen blev en del af et driftigt miljø med et godt fællesskab, som hun lærte meget af. Men trods en god hverdag og spændende opgaver, oplevede Gitte Krag Nissen, at hendes rolle under praktikken langsomt blev at drifte projekter og koordinere frivillige, mens de fagrelevante, udviklende opgaver, hun havde en forventning om, og som var beskrevet i praktikaftalen, fyldte mindre og mindre.

Gitte Krag Nissen mener, at løbende faglige evalueringer undervejs i forløbet kunne have hjulpet med at holde fokus på den faglige udvikling, som var hensigten med praktikken.

For Katrine Søndergaard, der var i praktik hos en stor, international menneskerettighedsorganisation, var hverdagen præget af travlhed og spændende faglige opgaver, som hun satte pris på. Trods tilfredsheden og den gode, tætte dialog med sin leder under hele forløbet, kunne Katrine Søndergaard også ønske, at der havde være mere fokus på hendes faglige udvikling:

"Vi talte meget om de konkrete opgaver, jeg skulle løse. Men jeg kunne godt have tænkt mig formelle evalueringer undervejs, der handlede specifikt om min faglige udvikling, og hvordan jeg løste opgaverne," siger Katrine Søndergaard. Hun mener, at der skal være bedre balance mellem at "blive kastet ud på dybt vand og blive vejledt undervejs som praktikant". Hun forklarer:

"Som praktikant bruger man meget tid på at være usikker, især hvis man føler, at man er omringet af utroligt mange dygtige mennesker. De usikkerheder kan blive afhjulpet ved, at man eksplicit evaluerer, hvordan praktikanten løser opgaverne, og giver råd og vejledning til forbedringer," foreslår Katrine Søndergaard.

Studerende skal ikke være sekretærer
Institut for Antropologi ved Københavns Universitet sender hvert år en tredjedel af deres studerende i praktik, og for mange antropologistuderende er ngo'er og foreninger meget attraktive arbejdspladser. For at sikre fagligheden under praktiktiden, har Institut for Antropologi formaliseret praktikforløbene og stiller en række krav til praktikværterne.

Studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen forklarer, at et af kravene er, at hver praktikant skal arbejde sammen med en uddannet akademisk medarbejder, som følger praktikanten tæt.

"Det gør vi ikke for at være snobbede, men for at sikre en vis tyngde og kompleksitet i praktikforløbet og for at signalere til praktikstederne, at vi stiller akademiske krav til et praktikforløb. Vores studerende skal ikke kun ud for at drifte, agere sekretærer eller lave forefaldende arbejde på et sekretariat," slår Luise Mandrup Andersen fast.

Praktik er øvetid
Når Institut for Antropologi stiller krav om, at de studerende skal følge en akademisk fagmedarbejder, er det i lige så høj grad for at sikre, at de studerende ikke kommer til at lave selvstændigt arbejde, som kunne varetages af en uddannet fagperson. Instituttet er nemlig opmærksom på, at den stigende brug af praktikanter i civilsamfundet kan være med til udhule eget arbejdsmarked.

"Hvis man mangler en konsulent, en kommunikationsmedarbejder eller en projektkoordinator, skal man hellere ansatte en nyuddannet akademiker eller en studentermedhjælper – ikke en praktikant. Praktikanter er studerende, der er ude på arbejdsmarkedet for at øve deres akademiske færdigheder i samarbejde med en fagperson og for at lære at indgå i arbejdsfællesskaber. De er ikke i praktik for at udføre arbejdsopgaver helt på egen hånd," forklarer Luise Mandrup Andersen.

Praktikanter må ikke overlades til sig selv
For halvandet år siden rejste Nina Borgen til Myanmar for at komme i praktik på et demokratiseringsprojekt. Her skulle hun være projektkoordinator for et ungdomsprojekt, hvis formål er at ruste unge fra Myanmar til at deltage aktivt i samfundet. Nina Borgen studerede på daværende tidspunkt statskundskab ved Aarhus Universitet, og for hende var det en drømmestilling, som hun var villig til at investere i ved selv at betale rejseomkostningerne.

I Myanmar fik Nina Borgen som bare 23-årig en ledende rolle i projektet. Hun havde seks lokale kollegaer, men hendes nærmeste chef sad på kontoret i Danmark. Nina Borgen fortæller, at hun gennem det halve år, hun var i praktik, oplevede så mange faglige udfordringer, at hun i dag – halvandet år efter – stadig er forundret over, hvor meget man kan lære på så kort tid.

Nina Borgen er for Luise Mandrup Andersen et godt eksempel på "hvor dygtige de unge studerende er i dag. De har en høj faglighed og er meget selvstændige. Derfor tænker mange organisationer: "Det klarer de fint", og de overlader praktikanterne for meget til sig selv."
Luise Mandrup Andersen understreger, at praktikanter ikke skal have lederansvar eller være overladt til egne beslutninger.

"De unge skal i praktik for at blive inspireret og oplært af faglige mentorer. Praktikanter skal ikke varetage lederroller eller være overladt til at tage vigtige, organisatoriske beslutninger på egen hånd," fastslår Luise Mandrup Andersen.

Organisationerne skal gøre sig attraktive
For mange små organisationer med begrænset finansiering kan en praktikant være en uundværlig ressource, og det er typisk i små organisationer, at praktikanter ender med at få ledende roller og for meget ansvar. Netop små organisationer skal være opmærksomme på, hvad det kræver at være praktikvært, mener studievejlederne Luise Mandrup Andersen fra KU og Thomas Gylling fra CBS. Små organisationer og foreninger bør analysere nøje, hvorvidt de har de ressourcer, det kræver at følge og vejlede de studerende.

På den anden side skal store organisationer tænke over, om de reelt har brug for praktikanter. Studievejlederne ser en tendens til, at mange store organisationer har systematiseret deres brug af praktikanter i sådan en grad, at de hvert semester inviterer et nyt hold praktikanter ind, men indholdet af praktikforløbene er ikke nødvendigvis fagligt relevant og i tråd med de unges uddannelser.

"Det er vigtigt, at både store og små organisationer tager udgangspunkt i de studerende og spørger sig selv, om der er balance mellem ansvar og faglige udfordringer i praktikforløbene. Det er i organisationernes interesse, at begge parter får lige meget ud af forløbene. Organisationer skal huske, at disse forløb er en måde at markedsføre sig på og gøre sig attraktive for fremtidens arbejdskraft," understreger Thomas Gylling fra CBS.

Altinget har valgt at anonymisere organisationerne, som de forhenværende praktikanter har været i praktik hos, fordi vi ønsker at sættes fokus på den generelle problematik frem for på enkelte organisationers praksis. Redaktionen er bekendt med de relevante organisationer og har kontaktet dem for at give dem mulighed for at komme til orde.