Debat

Tidl. ambassadør: Er Martin Henriksens falske modsætninger om fædrelandskærlighed DF’s politik?

REPLIK: Martin Henriksen fremstår i sit indlæg om internationale konventioner fuldstændig enøjet og blottet for forståelse for de forudsætninger, der ligger til grund for forpligtende internationalt samarbejde, skriver tidligere ambassadør Claus von Barnekow.

Det er bekymrende, at en begavet mand som Martin Henriksen spinder sig ind i sit eget net, mener Claus von Barnekow.
Det er bekymrende, at en begavet mand som Martin Henriksen spinder sig ind i sit eget net, mener Claus von Barnekow.Foto: Claus von Barnekow
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Martin Henriksen er en dygtig sælger af holdningsbærende politiske budskaber. Han anvender megen indignation, ikke viden. Han overbeviser næppe uden for sin egen kundekreds. Hans politiske anskuelser er – det er legitimt – præget af følelser, smerte, længsel og vemod.

Efter at have læst Martin Henriksens debatindlæg 'Lars Løkke og hans ligesindede er de ekstreme', der drejer sig om sider af deres gøren og laden, kaster jeg med nogen bekymring et blik over skulderen, når jeg er uden for hjemmets mure.  

Det beskrivende ord – tillægsordet – ekstrem anvendes 14 gange af Martin Henriksen på den begrænsede plads. Det er et ord, der stiller sig velvilligt til rådighed: Det skaber Martins Henriksens virkelighed, præget af en omverdensfjendtlig undergangsstemning. Det er bekymrende, at en begavet mand spinder sig ind i sit eget net.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Har ingen argumenter
I debatindlægget slynger Martin Henriksen uforsonligt om sig med påstande og vurderinger om andre partiers dobbeltspil vedrørende "de internationale konventioner", om de "ekstreme holdninger i samfundet", om de "ekstreme islamvenlige holdninger i flere folketingspartier" og om, at venstrefløjen vil "nedbryde kristendommen for derefter ukritisk at lade islam overtage det værdimæssige tomrum” og om "sund fornuft og fædrelandskærlighed".

Vorherre bevares. Står det så slemt til? Hvad er Martin Henriksens argumenter? Ingen.

For at gentage Martin Henriksen så er hans holdning mig totalt ubegribelig. Jeg forstår den ganske enkelt ikke.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Han udtaler sig om meget på én gang. Det kræver sin mand at kunne overskue så komplicerede problemstillinger og derefter udmønte dem i forulempende og sårende påstande rettet mod forhenværende kollegaer uden skygge af analyse og dokumentation.

Martin Henriksen smyger sig udenom ved blandt andet to gange at fremføre "den kan vi tage en anden gang."

Det grundlæggende princip i folkeret
Puha. Efter denne opvarmning af hjernecellerne når vi til kernen i debatindlægget, nemlig Martin Henriksens advarsel "imod de ekstremistiske strømninger”, der er "i ... det overvældende flertal af partier, som ønsker at sætte konventioner før fædreland".

Læs sætningen igen. Oversat må den betyde, at det grundlæggende princip i folkeret om, at aftaler mellem stater skal overholdes, er til skade for Danmark. Til skade.

Det kan også læses som en tilkendegivelse om, at Danmark ikke skal overholde indgående forpligtelser eller skal træde ud af et ikke nærmere konkretiseret internationalt samarbejde. Det fremtræder på den uoplyste baggrund omtåget.  

Læs også

En "ekstrem" forestillingsverden
I sin ikke-argumentation fremhæver Martin Henriksen en undren over, at "noget, der blev skrevet for mange årtier siden" (nogle ikke præciserede konventioner) tages i betragtning af Folketinget. Hvilken betydning har så grundlovens alder?

Han peger endvidere på den indsigt i konventioner og international ret, han finder at have opnået som medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling. Det lades uomtalt, at forsamlingen, der mødes tyve dage om året, på ingen måde kan forpligte medlemsstaterne. Den er alene rådgivende og forum for uforpligtende drøftelser mellem medlemsstaters parlamentarikere.  

Martin Henriksen skriver i afsnittet "Afstand fra konventioner", at det "er ekstremt at acceptere konventionernes ... underkendelse og undergravning af det nationale".

På ny og uden dokumentation hævdes, at dette internationale samarbejde ikke indeholder et "etisk, moralsk, kulturelt eller et konventionsmæssigt ønske om at tage hensyn til det lokale og nationale". Danmark er, finder han, frataget den "naturlige ret til at passe på sig selv og vores nærmeste".

Denne vrede konklusion – som i sig selv modbevises af staternes mangeårige (frivillige) samarbejde og mange resultater om menneskerettigheder, retsstat og demokrati i Europarådet – udstiller en forestilllingsverden, der i sin substans er yderliggående, i sin form nedladende og med egne ord bedst kan beskrives som "ekstrem".

Fremstår fuldstændig enøjet
Martin Henriksen fremstår med andre ord fuldstændig enøjet og blottet for forståelse for de forudsætninger, der ligger til grund for forpligtende internationalt samarbejde.

Man kan være forundret og fascineret på samme tid af den udstillede uvidenhed, hvor det på intet tidspunkt nævnes, at Danmark efter nøje overvejelse af fordele og ulemper har tilsluttet sig de ikke præciserede konventioner med, hvad det måtte indebære.

Intet er trukket ned over Danmark, regering og folkevalgte. Det er, for at blive i DF's sprogbrug, tværtimod fædrelandskærligt at deltage i forpligtende internationalt samarbejde og dets spilleregler, der især er til gavn for små stater.

For at gentage Martin Henriksen så er hans holdning mig totalt ubegribelig. Jeg forstår den ganske enkelt ikke.

Og dog. Martin Henriksen er flertalsdemokrat, det vil sige som sit parti af den opfattelse, at et givet parlamentsflertal bestemmer … eller?

Har Søren Espersen ikke flere gange nævnt det magiske tal 90 mandater? DF ønsker, forstår jeg, ingen andre bindinger til at træffe beslutninger end dem, der måtte fremgå af grundloven. Var der ikke et forslag fra Martin Henriksens hånd om et udgangsforbud for unge under 18 år efter klokken 20:00 i særlige områder?

Betyder viden intet i politik?
Var det ikke Martin Henriksen, som bekendtgjorde den opfattelse, at alene danske statsborgere er omfattet af grundloven? Grundloven var "lavet af danskere til danskere, og det er forholdsvis svært at argumentere imod". Det var det så ikke.

Hans udlægning blev med styrke tilbagevist af en højesteretsdommer og flere forfatningsretseksperter. Og Martin Henriksen erkendte, at der var forskel på hans holdning og "opfattelsen i for eksempelvis retssystemet og i embedsmandssystemet". Betyder viden intet i politik?

Én iagttagelse har Martin Henriksen ret i. Den er, at der er et overvældende flertal af partier, som ikke deler hans holdning til konventioner.

Disse partiers samlede stemmetal er efter valget i 2019 – hvor vælgere valgte at forlade DF i et omfang, der forvandlede 37 mandater til 16 – følgelig øget.

Et overbevisende, stort flertal i Folketinget må derfor antages at tilslutte sig den opfattelse, at forpligtende internationalt samarbejde overordnet set er godt for en lille, udsat stat som Danmark.

En falsk modsætning
I modsat fald vil Danmark uden samarbejdspartnere være et let bytte for det internationale samfunds større og store rovdyrs instinkter. Modsætningen mellem internationalt forpligtende samarbejde og det nationale er derfor falsk.

Skulle DF få magt, som det har agt, så ville DF-Danmark træde ud af Menneskerettighedskonventionen. DF-Danmark ville herefter skulle udtræde af Europarådet. Danmark ville med Hviderusland nu være eneste europæiske stat uden for Europarådet.

Danske statsborgeres menneskerettigheder ville dermed blive ringere beskyttet end alle andre europæiske borgeres.

Ironisk nok ville Martin Henriksen og danske statsborgere herefter være beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når de rejser rundt i Europa for eksempelvis at fremme danske interesser.

Samtidig ville ingen besøgende i Danmark fra Europarådets medlemsstater være omfattet af konventionens bestemmelser. Det er god reklame for en lille stærkt eksportafhængig stat.

Udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Med tanke på Katrine Winkel Holms og Martin Henriksens kronik 2. januar 2020 i Berlingske Tidende kan der vel nu ses frem til et lovforslag i Folketinget om, hvad der i en dansk sammenhæng er "uopgiveligt", og hvad der konkret gør, at man er dansk.

Endelig kan det vel også forventes, at symbolpolitikken fortsætter med en genfremsættelse (tredje eller fjerde gang) af et forgæves forslag om at udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den tidligere DF-integrationsordfører udtalte ved den seneste fremsættelse i april 2019, at forslaget ville blive fremsat, "indtil vi falder døde om".

Det forekommer noget dramatisk, næsten frastødende, men hvis det fænger, så værsgo.

Er Danmark uden for Europa fædrelandskærlighed?
Men måske er man i den nuværende parlamentariske situation kommet på bedre tanker. Ganske vist udtalte Martin Henriksen i november på vegne af en DF-arbejdsgruppe, at Danmark bør træde ud af Europarådet.

Det blev imidlertid afvist af gruppeformand Peter Skaarup på partiets vegne, men han tilføjede, at partiet endnu ikke havde truffet beslutning om forslaget fra arbejdsgruppen.

Det vil sige, at det ikke udelukkes, at forslaget – som forstås at basere sig på en årelang trivialiseret holdning til udvisning af flere kriminelle udlændinge – på sigt kunne blive partiets holdning.

Konsekvens: Et Danmark uden for Europa i stedet for inden for Europa. Fædrelandskærlighed?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

Martin Henriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00