Martin Henriksen: Lars Løkke og hans ligesindede er de ekstreme 

Af Martin Henriksen
Medlem af Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse, tidl. medlem af Folketinget

Mellem jul og nytår udtalte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til BT og Berlingske, at han frygter ekstreme holdninger i dansk politik. 

Lars Løkke Rasmussen henviste blandt andet til dem, der ønsker et opgør med de internationale konventioner, også selvom hans eget parti til tider har sendt folk i byen med budskaber, der mildest talt problematiserede de selvsamme konventioner.

Man kan altså roligt sige, at Venstre – i øvrigt ligesom Socialdemokratiet og Konservative – i årevis har kørt et dobbeltspil over for vælgerne i forhold til de internationale konventioner. Men det har nok bare været af taktiske og strategiske hensyn for at optimere deres vælgertilslutning. Nå, den kan vi tage en anden gang. For nu vil Løkke hellere vaske sine hænder og advare imod “de ekstreme”. 

Jeg frygter såmænd også de ekstreme holdninger i dansk politik, men jeg fornemmer, at vi ikke mener helt det samme. 

Elitær politisk korrekthed
Så derfor vil jeg også tillade mig at komme med min egen advarsel mod de ekstreme holdninger i samfundet, i de etablerede medier og især i det politiske system. Det politiske system er nemlig gennemsyret af en ekstrem elitær politisk korrekthed, som kommer til udtryk på forskellige måder. 

Jeg tilhører dem, der vil forsvare Danmark mod udefrakommende kræfter – kræfter, som dybest set ikke interesserer sig en døjt for danskernes ve og vel. Det er ikke ekstremt. Det er udtryk for almindelig sund fornuft og fædrelandskærlighed. 

Martin Henriksen (DF)
Medlem af DF's hovedbestyrelse

For det første vil jeg gerne advare imod de ekstreme islamvenlige holdninger, som er meget udbredte hos liberalisterne i Venstre, hos Radikale globalister og hos deres venner på venstrefløjen. I øvrigt en venstrefløj, som efterhånden er kendetegnet ved sit ønske om at nedbryde kristendommen for derefter ukritisk at lade islam overtage det værdimæssige tomrum. Den kan vi også tage en anden gang. 

For det andet vil jeg gerne advare imod de ekstremistiske strømninger i mange af vores politiske partier, og her tænker jeg på det overvældende flertal af partier, som ønsker at sætte konventioner før fædreland. 

Lad os i fællesskab tage afstand fra den slags vanvittige tanker og vilde politiske ideer. Tænk sig, at nogen vil lade deres egne komme i anden række for noget, der blev skrevet for mange årtier siden – og som på mange måder for længst har overskredet sin salgsdato.

Det er mig totalt ubegribeligt. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Jeg har ellers siddet flere år i Europarådets Parlamentariske Forsamling, og jeg har igennem flere år indgående beskæftiget mig med konventioner og international ret i mit politiske arbejde. Jeg kender systemerne, og jeg kender mange af de mennesker, der styrer dem.

Afstand fra konventioner
Og man er enten ualmindelig naiv eller rent ud sagt bedøvende ligeglad med dansk selvbestemmelse og national suverænitet, hvis man fastholder, at konventionerne og systemerne omkring konventionerne tager hensyn til lokale og nationale interesser.

Det ligger overhovedet ikke i systemernes dna. Der er ikke indbygget et etisk, moralsk, kulturelt eller et konventionsmæssigt ønske om at tage hensyn til det lokale og nationale, og da slet ikke, hvis det drejer sig om Europa og den vestlige verden. Faktisk tværtimod. 

Vi skal tage afstand fra de konventioner og de internationale systemer, som fratager os retten til at passe på vores eget hjem og land. Det er intet mindre end ekstremt at fratage os denne naturlige ret til at passe på os selv og vores nærmeste. Og det er ekstremt at acceptere konventionernes og systemernes underkendelse og undergravning af det nationale. 

Så hvis vi skal tage afstand, og det skal vi åbenbart, så lad os i stedet tage afstand fra Løkke og Ellemann, Østergaard og Skipper, Olsen Dyhr og Mette Frederiksen, Søren Pape og Uffe Elbæk, som alle og enhver har det tilfælles, at de sætter international ret før danskernes ret til eget land. I min optik er det ekstremt. 

Hvem er de ekstreme i 2020?
Når Løkke advarer imod ekstreme holdninger i fremtiden, så mener han højrefløjens og de nationalkonservatives holdninger. Men jeg tillader mig at spørge: Hvem er egentlig de ekstreme her i 2020? 

I mit personlige liv, såvel som i mit politiske liv, har jeg aldrig afvist at samarbejde med andre, men jeg vil altid fastholde, at jeg bestemmer over mit eget liv og mine egne forhold, ligesom danskerne skal bestemme i Danmark. Det udelukker ikke samarbejde med andre nationer, men det udelukker total underkastelse for andre nationer, fremmede kulturer og overnationale globale kræfter. 

I min optik er det også ekstremt at acceptere, at islam vinder frem på bekostning af vores danske værdier og vores kristne kulturarv, at der er boligområder, hvor almindelige danskere er i mindretal.

Ligesom det er ekstremt at acceptere, at Danmark på afgørende områder er underlagt overnationale organer, som indskrænker vores ret og muligheder til at styre og administrere egne forhold i overensstemmelse med vores historiske forpligtigelser, og ikke mindst vores forpligtigelser over for kommende generationer af unge danskere. 

Men sådan er vi så forskellige. Jeg tilhører dem, der vil forsvare Danmark mod udefrakommende kræfter – kræfter, som dybest set ikke interesserer sig en døjt for danskernes ve og vel. Det er ikke ekstremt. Det er udtryk for almindelig sund fornuft og fædrelandskærlighed.