Forsker og tidligere seniorrådgiver: Dennis Nørmarks bistands-roman viser behovet for et udviklingspolitisk panel

Men det er alligevel beskæmmende, at Nørmark påpeger, at udfordringerne med hjælpen er de samme i dag som dengang for 30 til 40 år siden: Korruptionen.

Pengene, der går i de forkerte lommer. "Afløbsproblemet" – altså at Danmark skal af med pengene, så de politiske donorer hjemme i København er tilfredse, snarere end at hjælpe dem, der har behov for hjælp – den afhængighed af de rige giverlande, som bistanden skaber, og donorerne, der går på listepoter, når det gælder den politiske undertrykkelse i modtagerlandene.

Det er den gamle historie om, at vejen til helvede er brolagt med de bedste intentioner.

Ny bog fyrer op for debat

Nørmarks bog lægger op til spørgsmål som: Er ulandshjælpen direkte skadelig, hvis man ønsker at hjælpe de fattige i ulandene? Bliver de regeringer, der modtager bistand, mere autoritære, korrupte og magtfuldkomne?

Er tanken bag ulandshjælpen – at vi i ilandene er ansvarlige for problemerne i ulandene og ved, hvorledes de skal løses – i bund og grund er udtryk for en neokolonial tankegang? 

Regeringen bør nedsætte et hurtigtarbejdende panel med den opgave at kortlægge effekten af den dansk u-landshjælp og fremlægge alternativer til den førte politik.

Erik Boel og Lars Adam Rehof
Fhv. seniorrådgiver, DIIS, og lektor, EU- og Folkeret, KU

Nørmarks bog har fået flotte anmeldelser, og debatten ruller, ikke mindst på de sociale medier.

Men risikoen er, at alt vedbliver, som det plejer, når røgen har lagt sig. Fordi alle i ulandsverdenen får en bid af kagen, og ingen skal have noget klinket: Industri, landbrug, fagbevægelse, forskere, ungdomsorganisationer, politiske partier og selvfølgelig u-landsorganisationerne.

Vi får næppe den mere dybtgående drøftelse af konsekvenserne af bistanden, som Nørmark ellers lægger op til.

Derfor bør regeringen nedsætte et hurtigtarbejdende panel med den opgave at kortlægge effekten af den danske ulandshjælp og fremlægge alternativer til den førte politik.

Det er vigtigt, at det ikke kun er "the usual suspect", der er repræsenteret i panelet. Det vil sige alle interessenterne, der er koopterede i dansk bistandspolitik. Der bør være plads til kritiske røster, meget gerne også fra udlandet.

Blandt de spørgsmål panelet bør tage afsæt i er:  

• Over bistanden varetages i stigende grad danske eksport-, flygtninge- og og irregulær migrations- samt sikkerhedsinteresser. Det er efter vores opfattelse afgørende nødvendigt. Men det bør foregå i åbenhed. Vi bør skille skidt fra kanel, så det er klart, hvornår det er henholdsvis Danmarks og ulandenes interesser, der er i spil.
• Det bør indgå i panelets arbejde, at ulandshjælpen spiller en dalende og beskeden rolle for ulandenes økonomi. Langt vigtigere er ulandenes adgang til ilandenes markeder og de overførsler (remitter), som mennesker fra Asien, Afrika og Latinamerika, der arbejder i Vesten, sender hjem til deres familie.
• Det er tankevækkende, at de ulande, der har valgt at stå på egne ben, angiveligt generelt klarer sig bedre i henseende til uddannelse, sundhed og infrastruktur end de lande, der læner sig op af u-landshjælpen.
• Behovet for fokusering af indsatsen, i stedet for, som i dag, at ville lidt af det hele. Indsatsområderne bør være klima, sikkerhed/stabilitet og vækst i den private sektor med Industrialiseringsfonden (IFU) som hovedaktør. IFU er selvfinansieret og har med succes stimuleret vækst og beskæftigelse i modtagerlandene.
• Satsning på nærområderne med større vægt på migration og med sigte på fremme af stabilitet med ikke-militære instrumenter.

Verden efterspørger humanitær støtte

Hvis panelet når frem til, at tiden er løbet fra ulandshjælpen, bør det selvsagt ikke føre til, at Danmark vender ryggen til verden. 

Behovet for fortsat humanitær bistand er enormt fra Ukraine over Gaza og Sudan til Myanmar. Den indsats bør fortsætte ganske uanset reformerne af ulandshjælpen. 

Behovet for fortsat humanitær bistand er enormt fra Ukraine over Gaza og Sudan til Myanmar.

Erik Boel og Lars Adam Rehof
Fhv. seniorrådgiver, DIIS, og lektor, EU- og Folkeret, KU

Vi bør også først og fremmest gennem EU arbejde langt mere engageret og konsekvent for, at ulandene får bedre vilkår, når det gælder handel og investeringer, 

Panelet bør berede vejen for og kvalificere den brede folkelige og politiske debat, om hvad vi vil med dansk ulandshjælp, som Dennis Nørmark lægger op til med 'Harare'.

En debat, der hidtil har været forbeholdt et lukket bistandsfagligt miljø, men som er livsnødvendig, hvis vi skal fastholde et fortsat dansk engagement i verdens uretfærdigheder og uligheder.