Topmøde: Junckers 10.000 grænsevagter skal redde Schengen

ANALYSE: EU’s chefer vil blive testet på, om de mener det alvorligt, når de taler for at styrke EU’s ydre grænser. Ifølge Kommissionen er det den eneste måde at få lande som Danmark til at ophæve grænsekontrollen på EU’s indre linjer.

EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker vil kaste 100 milliarder kroner efter et styrket EU-grænsevagtkorps.
EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker vil kaste 100 milliarder kroner efter et styrket EU-grænsevagtkorps.Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: En gamechanger. Det kalder EU-Kommissionen sit forslag til en bastant opgradering af EU’s nye grænsevagtkorps, som bliver en af de ting, som EU’s stats- og regeringschefer skal diskutere, når de onsdag drager til Mozarts fødeby, Salzburg.

Det er et topmøde, som samler tråden op fra ledernes sidste møde i Bruxelles i juni. Det sluttede klokken halv fem om morgenen. Et tegn på, at hele diskussionen om asyl og indvandring er notorisk svær for de 28 EU-chefer.

Én af de ting, som statslederne hidtil har været gode til at stå sammen om, er dog, at der skal gøres mere for at kontrollere Unionens ydre grænser.

Fint, lyder det nu fra EU-Kommissionen. Den foreslår et grænsevagtkorps på 10.000 mand operationelt allerede i 2020 med beføjelser til at gribe ind, hvis et land ikke selv er i stand til at håndtere et pres udefra.

Fakta
Det vil Kommissionen
Flere muskler til EU’s grænsevagter
EU-Kommissionen foreslår et stående korps af 10.000 i 2020, der kan rykke ind, hvis der er problemer med at overvåge et lands grænser. De bliver en blanding af grænsevagter og asylbehandlere, som også vil få nye beføjelser til at sende folk tilbage igen, hvis de ikke har krav på lovlig ophold i Europa. Grænsekorpset vil også få sit eget udstyr, hvilket EU-Kommissionen har sat 16 milliarder kroner af til i EU’s næste syv-årsbudget fra 2021-2027 til at købe og operere.
Styrkelse af EU’s asylkontor, EASO
EASO skal kunne bidrage til behandling af asylsager i situationer, hvor et lands asylsystem er under pres. De skal kunne udføre registrering af nye asylansøgere, udføre samtaler med dem og forberede de endelige asylafgørelser på vegne af de nationale myndigheder. Danmark er ikke fuldt medlem af EASO, men har observatørstatus.
Mere effektiv udsendelse
Kun 36 procent af dem, der ikke opnår lovligt ophold i Europa, bliver rent faktisk sendt tilbage til deres oprindelseslande i dag. Derfor foreslår EU-Kommissionen at stramme op på det eksisterende udsendelsesdirektiv ved at gøre procedurerne mere smidige og mindre langvarige. Samtidig vil der blive strammet op på muligheden for såkaldt sekundær indvandring, hvor folk bevæger sig mellem de europæiske lande uden at have lov til det. EU's nye grænse- og kystvagt vil skulle spille en større rolle i at hjælpe med udsendelser.
Lovlig indvandring
Kommissionen opfordrer til, at EU-lovgiverne færdiggør opstramningen af den såkaldte blue card-ordning, der skal give adgang til højtuddannet arbejdskraft. Det samme gælder de planer om genbosættelse, der også er i proces i EU-systemet. Derudover ønsker den pilotprojekter om lovlig migration særligt med afrikanske lande. Målet er at have de første pilotprojekter sat i søen med udgangen af i år.

Vel at mærke ikke kun, hvis landet beder om det. Også på eget initiativ ”som sidste udvej”, hvis situationen i et medlemsland sætter Schengen-samarbejdet i fare, som det formuleres i Kommissionens papirer.

Fodrer populisterne
Fra Kommissionens side er argumentationen klar. Den EU-leder, der taler imod en sådan styrkelse af EU’s kystvagt og grænsekorps, kan ikke længere beklage sig over, at der ikke er styr på tilstrømningen.

”De fodrer populisterne, når de siger, at grænserne ikke er beskyttede, men så ikke vil gøre det nødvendige for at beskytte dem. Hvis stats- og regeringscheferne vil tage det her seriøst, så bør de sige ja til hvert eneste komma – eller tage forslaget endnu længere,” lyder argumentationen fra en kilde i EU-hovedkvarteret.

Der er dog også en anden bagtanke med forslaget. Det er at udfordre den håndfuld lande – herunder Danmark – som indførte midlertidig grænsekontrol i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, og som siden da gang på gang har forlænget den.

Disse huller i Schengen-området er et konstant irritationsmoment for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der i sin årlige tale om Unionens tilstand, som han afholdt i sidste uge i Europa-Parlamentet i Strasbourg, gjorde klart, at der er tale om et ”uacceptabelt tilbageskridt”, hvis ikke der rettes op på den situation.

”Hvor grænser er blevet genindsat, må de fjernes,” sagde Juncker i talen.

Mister argumenter
Og det er her, Junckers nye og forbedrede grænse- og kystvagt kommer ind i billedet.

Ideen er, at muligheden for at sende tusindvis af EU-grænsevagter af sted, hvis der opdages huller i et medlemslands eksterne grænsekontrol, vil gøre det svært for landene at opretholde deres bevæggrunde for at beholde kontrollen på de indre linjer.

Det er bare ikke sikkert, at EU-cheferne køber den, når de bliver stillet over for de nye forslag i Salzburg senere på ugen.

Ideen med at gøre assistance ved de ydre grænser til et tilbud, som et medlemsland ikke kan afslå, er nemlig allerede blevet fejet af bordet af landene, dengang de oprettede den europæiske grænse- og kystvagt i kølvandet på flygtningekrisen i 2015.

Det skyldes ikke mindst, at det rammer lige ned i den følsomme debat om et lands suveræne ret til at bestemme over egne grænser og til at afgøre, hvem der skal have lov til at blive på deres jord.

Rammer suveræniteten
Ifølge en EU-diplomat er det ret svært at forestille sig, at et frontlinjeland i migrationsdiskussionen som for eksempel Italien, der har en stærkt EU-kritisk og indvandrerfjendsk regering, vil sige ja til at give Unionen den slags beføjelser.

”Det er jo en lidt skør tanke. Man kan godt forstå, hvorfor de får den. Men det kan jo ikke fungere,” lyder vurderingen.

Et andet medlem af Unionens strammerfløj, når det kommer til asylhåndtering, Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var da også hurtigt ude og slå ideen ned. Han mener, at det er en del af et plot fra Kommissionen for at få flere migranter ind i lande som Ungarn, der har været meget uvillige til at modtage asylansøgere.

”Planen er, at hvis de ikke kan tvinge Ungarn til at lade migranter komme ind, så vil de fjerne landets ret til at kontrollere sine egne grænser,” sagde Orbán til ungarsk radio i fredags.

Følelsen hos landene er, at det nye forslag rejser flere spørgsmål, end det besvarer. Hvorfor lige præcis 10.000 udsendte? Hvor skal de komme fra? Er det i overensstemmelse med alle landes grundlove, at asylhåndtering og grænsebevogtning varetages af fremmede? Og er de små 100 milliarder kroner, som EU-Kommissionen budgetterer med for hele balladen frem mod 2027, ikke frygtelig mange penge?

Det får Juncker muligheden for at svare på, når han skal fremlægge sin nye plan for EU-cheferne i Salzburg. Det er så op til ham at overbevise dem om, at Unionen har brug for sådan en gamechanger.

Dokumentation

Det sker der på topmødet

Onsdag
EU-cheferne mødes til en middag, hvor hovedretten hedder migration. Her vil de skulle tale om nogle af de skibe, de satte i søen ved deres sidste møde, nemlig muligheden for at lave såkaldte afsætningsplatforme i tredjelande for flygtninge og migranter, der bliver samlet op på Middelhavet, og for at lave tilsvarende centre på EU-jord. Der er dog ingen lande inden eller uden for Unionen, som har meldt sig til hverken det ene eller det andet. Derudover vil EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker fremsætte sine nye forslag til både en styrket EU-kyst- og grænsevagt, et EU-grænseagentur, EASO, med flere ressourcer, en opdatering af EU’s udsendelsesdirektiv samt nye muligheder for lovlig migration til kontinentet.

Ved middagens afslutning er det meningen, at den britiske premierminister, Theresa May, skal forklare, hvor hun mener, at de interne britiske forhandlinger om skilsmissen med EU peger hen.

Torsdag
På dagsorden er Unionens interne sikkerhed. EU-cheferne vil skulle diskutere blandt andet cybersikkerhed, politisamarbejde, og så vil det giftangreb på britisk jord i Salisbury, der formodes at være udført af russerne, også være til debat.

Ved frokosttid forlader Theresa May mødet, hvorefter de 27 vil diskutere Brexit med EU’s chefforhandler, Michel Barnier. Efter planen skal lederne genbekræfte deres støtte til at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Derefter skal de have den første diskussion på lederniveau af, hvordan en erklæring om det fremtidige forhold til briterne skal se ud. Til slut vil de diskutere tidsplanen for de næste par måneder, som er helt afgørende, hvis det skal lykkes at få en aftale i hus i tide, inden briterne forlader selskabet i slutningen af marts næste år.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Viktor Orbán

Premierminister, Ungarn
jurist (Eötvös Loránd University 1987)

0:000:00