
10. august 2023 kl. 15.31
Efter tre år i New York skifter Ib Petersen posten som undergeneralsekretær ved FN's befolkningsorganisation, UNFPA, ud med en ambassadørpost i FN-missionen i Genève.
Det bekræfter Petersen på Linkedin.
Ambassadøren kommer dermed til at sidde i Genève i perioden 2025-2026, hvor Danmark kandiderer til en plads i FN's Sikkerhedsråd.
Petersen er tidligere ambassadør ved Danmarks FN-mission i New York og var før da direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet. Han sad som centerchef for Udenrigsministeriets borgerservice og kommunikation under den første del af coronapandemien.
Den nye FN-ambassadør afløser Erik Brøgger Rasmussen, der til oktober starter som ny administrerende direktør i DBU.
Læs også
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund




















