Udviklingsbistand topper – og et enkelt modtagerland slår alle rekorder  

Der er stadig langt op til de 0,7 procent, som FN vil have, at medlemslandene giver i udviklingsbistand. Men de nyeste tal fra OECDs udviklingskomité DAC viser, at flere lande herunder Danmark har skruet op for bistanden og nødhjælpsblusset i løbet af 2023.

Bistanden fra de 32 medlemmer i DAC nåede 224 milliarder dollars sidste år, svarende til 1570 milliarder kroner. Det er en tredjedel mere, end der blev givet i 2019, og det er dermed femte år i træk, at bistanden fra OECD-landene er øget.

Humanitær bistand fylder mere

Samtidigt vokser den humanitære andel af bistanden. I 2023 udgjorde humanitære bevillinger 37,4 procent af OECD-landenes samlede udviklingsbistand.

I 2023 er det særligt krigen i Ukraine og i Gaza og på Vestbredden, som trækker opad.

Samlet set er bistanden til Ukraine vokset med ni procent siden 2022. Af de godt 140 milliarder kroner, som Ukraine modtog fra OECD landene i 2023, var en fjerdedel øremærket til nødhjælpsindsatser.  

”Det placerer Ukraine som det land i verden, der har fået mest i udviklingsbistand på et enkelt år, nogensinde i historien,” sagde Carsten Staur ved præsentationen af de nye tal, som på det punkt følger tendensen fra sidste års opgørelse.

Det lægger et kæmpe ansvar på Ukraine for at bistanden bliver brugt så effektivt og korruptionsfrit som muligt. Det bør være en høj prioritet for alle udviklingspartnere

Carsten Staur
Formand for OECDs komité for udviklingsbistand

”Det er mere, end der er givet til hele det sydlige Afrika tilsammen, og det lægger et kæmpe ansvar på Ukraine for at bistanden bliver brugt så effektivt og korruptionsfrit som muligt. Det bør være en høj prioritet for alle udviklingspartnere og DAC-medlemmer,” understregede han.  

I 2023 blev der er også sat markant mere af til nødhjælp i Gaza og på Vestbredden end førhen. Ud af de knap 10 milliarder kroner dertil gik lidt over halvdelen til nødhjælp. Det er en stigning i nødhjælp på 91 procent i forhold til tidligere, hvor området primært har modtaget støtte til langsigtet udvikling.

Opbakning til FN-mål efterlyses

Trods den overordnede vækst, som Carsten Staur kalder imponerende i lyset af det sikkerhedspolitiske og globale landskab, siger han, der er brug for en genbekræftelse af medlemslandenes opbakning til 0.7 målet og en mere systematisk vej mod at indfri verdensmålende i særligt de mindst udviklede lande.

”Fremadrettet har vi brug for, at donorerne skruer op for deres støtte til de fattigste og mest udsatte, særligt i de mindst udviklede lande og syd for Sahara. Vi har brug for mere fokus på indsatser, der hjælper partnerlande med at overkomme fattigdom og klimaforandringer,” lød det på pressemødet.

Vi må bevare fokus på at hjælpe de mest udsatte lande i mål med økonomisk udvikling og vækst

Mathias Cormann
Generalsekretær, OECD

Også OECDs generalsekretær Mathias Cormann tager positivt imod tendensen i tallene, men understregede vigtigheden af udviklingsbistand som en vigtig, stabil og forudsigelse kilde til finansiering i udviklingslandene.  

”Langvarende strukturelle udfordringer så som klimaforandringer og øgede økonomiske og sociale forskelle øger presset på udviklingslandene, så vi må bevare fokus på at hjælpe med mest udsatte lande i mål med økonomisk udvikling og vækst,” sagde han.