Udviklingsdirektør: Kina har vendt blikket mod Afrika – det bør vi også

Så accelererede Kinas indflydelse for alvor efter årtusindskiftet. Den var drevet af høj og langvarig kinesisk økonomisk vækst, som gav plads til internationale investeringer, kombineret med et skift i kinesisk udenrigspolitik mod en mere udadvendt og ekspansiv linje.

Kina er blevet Afrikas førende handelspartner og ikke mindst den største långiver til afrikanske lande. En almindelig fortælling er, at Kina har brug for naturressourcerne i Afrika, og det er nok korrekt. Leverancer af olie- og gasressourcer fra Afrika er indbygget i mange af aftalerne mellem de to parter.

Kina har også brug for vigtige metaller til sin vedvarende industri og ønsker adgang til det hurtigt voksende marked for forbrugsvarer, som Afrika er. Afrika har brug for penge – lån, bistand og investeringer i virksomheder.

Bistand uden vilkår

De fleste af os møder nok det kinesiske engagement med en stor portion skepsis. Det ville ligeledes være forkert ikke at medtage, hvordan Kina har bidraget til social og økonomisk fremgang, som flere undersøgelser viser. Kina yder lån – men også bistand.

Pengene fra Kina til Afrika kommer ofte ”no strings attached”. I modsætning til bistand fra Norge, som kommer med strenge krav til anti-korruption, lighed, menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold.

Pengene fra Kina til Afrika kommer ofte ”no strings attached”. I modsætning til bistand fra Norge, som kommer med strenge krav til anti-korruption, lighed, menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold

Bård Vegar Solhjell
Direktør, Norges udviklingssamarbejde (Norad)

Og det ville være naivt at udelukke Kinas globale ambitioner fra analysen. Kina er nu det land i verden med den største diplomatiske repræsentation i Afrika. Kina har struktureret den karakteristiske forbindelse mellem statslige interesser og økonomisk ekspansion i det omfattende infrastrukturprogram "Belt and Road Initiative". Dette er en ramme omkring utallige aftaler om at investere i infrastruktur – ofte med integrerede politiske retningslinjer.

Gennem sit brede engagement forhindrer Kina vesten i at dominere Afrika så stærkt, som vi historisk har gjort.

Kinesisk politisk tænkning er langsigtet. Særdeles langsigtet. Det bliver særligt synligt i lyset af den kortsigtede holdning, der har ramt den politiske kultur i mange vestlige demokratier.

En berømt historie går på, at da den tidligere kinesiske premierminister Zhou Enlai blev spurgt, hvad han mente ​​den franske revolution i 1789 havde af betydning. Han siges at have tænkt over det, og svarede, at "det er for tidligt at sige". (Set i bakspejlet er der rejst tvivl om, hvorvidt han misforstod og henviste til studenteroprøret i 1968, men man skal aldrig tjekke så god en historie).

Større skepsis med øget gældsbyrde

I det sidste år, efter at det meste af verden åbnede op efter corona, har jeg igen rejst meget i Afrika – og har bemærket en holdningsændring. Større skepsis.

Den enorme kinesiske gældsbyrde begynder at tynge. I Angola, et fattigt land med 34 millioner indbyggere, "skylder" hver enkelt person i hovedstsden Luanda omkring 4.350 danske kroner til Kina, ifølge avisen Expansão. Mange af de kinesiske låneaftaler havde tilsyneladende gunstige henstandsperioder i starten, men senere hårde betalingsbetingelser. Det træder nu i kraft, og mange afrikanske lande er fanget i en gældsfælde.

Ydermere er der stigende skepsis i Afrika over for den kinesiske modus operandi – som er selv at bidrage med alt til de projekter, de søsætter. Ingeniører, arbejdere, materialer, mad, boliger, udstyr – alt kommer fra Kina og vil være der, så længe byggeperioden varer. Det skaber meget lidt lokal udvikling og få varige afrikanske arbejdspladser.

Og, må jeg tilføje, det er præcis det modsatte af måden at tænke på i vores bistand. Norge forsøger at bidrage til lokalt ledet udvikling så meget som muligt.

Kina er der for at blive

I Afrika, som andre steder i verden, er Kinas renommé blevet mere og mere svækket de seneste år. Men Kina er kommet for at blive. Et naturligt svar fra Norge og andre vestlige lande burde være at vise endnu større interesse for kontinentet i de kommende år.

For Afrika er mulighedernes kontinent, hvor middelklassens købekraft er stigende, energiforbruget er stigende og væksten er stærk mange steder. Samtidig er Afrika det kontinent, der har mest brug for vores bistand, grundet mængden af ekstremt fattige mennesker og klart de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
Kina ser Afrika – og det bør vi også.

Dette indlæg blev første gang bragt på Altinget.no 27. november 2022.