UNDP: Menneskelig udvikling for alle

Af Helen Clark
Chef for FN’s Udviklingsprogram UNDP

Gør man status over den globale udvikling, er der uden tvivl sket imponerende fremskridt for de fleste lande og for verden som helhed. Men trods disse fremskridt, er det også tilfældet, at hundreder af millioner af mennesker på tværs af mange lande bliver ladt tilbage, mens deres samfund gør fremskridt uden dem.

I dag lancerer Stefan Löfven, Sveriges Statsminister, og jeg FN’s Udviklingsprograms 26. Human Development Report, "Menneskelig Udvikling for alle".

Rapporten tager et dybdegående kig på, hvordan lande, støttet af udviklingspartnere, hvor det er hensigtsmæssigt, kan blive bedre til at levere udviklingsresultater for alle deres borgere og især for dem, der traditionelt har været sværest at nå.

I de 25 år siden den første Human Development Report blev offentliggjort i 1990, er der sket betydelige forbedringer for milliarder af mennesker over hele kloden.

I 1990 levede omkring 35 procent af menneskeheden i ekstrem fattigdom. I dag er tallet på under elleve procent. I samme periode er andelen af ​​børn, der dør, før de fylder fem år, halveret. Mere end to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret sanitet, og mere end 2,5 milliarder har fået adgang til bedre drikkevand.

At have en stemme og en plads ved bordet er afgørende for at nå målene for 2030 

Helen Clark
Chef for FN’s Udviklingsprogram UNDP

Skjult mindretal oplever ingen fremskridt
Verden kan være stolt af disse resultater, men der er ikke plads til selvtilfredshed. Et betydeligt mindretal har ikke draget nytte af fremskridtene. Ofte er de end ikke inkluderet i officielle statistikker, og disse mennesker risikerer helt bogstaveligt at blive glemt – eller er allerede glemt.

Opmærksomheden skal flyttes fra fokus på målinger af nationale gennemsnit for udviklingsfremskridt til et større fokus på, hvad disse gennemsnit skjuler.  

Der har været en massiv ekspansion i størrelsen af ​​middelklassen i det globale syd. Samtidig er ulighed i mange lande vokset. Udryddelse af ekstrem fattigdom er fortsat en udfordring i mange lande, der har nået middelindkomst-status.

Så hvad kan og bør gøres anderledes for klodens mest udsatte mennesker? Den nye globale Human Development Report indeholder en række vigtige punkter om kompleksiteten af ​​udfordringen, og hvordan den kunne takles.

For eksempel står de, der er ladt tilbage, tit over for en række barrierer. Ofte er det ikke blot det, at de mangler penge: de kan også have ringe eller slet ingen uddannelse, dårligt helbred og ingen politisk stemme.

Disse ulemper kan blive videregivet fra den ene generation til den næste og derved fastholde tragedien.

Alle skal have en stemme
Mange af dem på de laveste trin af samfundets stige tilhører grupper, der klarer sig dårligere end gennemsnittet, og de står over for lignende økonomiske, juridiske, politiske og kulturelle barrierer på tværs af mange regioner.

Oprindelige folk udgør fem procent af verdens befolkning, men skønnes at omfatte femten procent af dem, der lever i ekstrem fattigdom.

Handicappede står over for mange forhindringer for deltagelse i arbejdsområder og samfundslivet, som andre tager for givet. Kvinder tjener generelt mindre end mænd, og de er underrepræsenteret i beslutningsprocesser.

Klar prioritet skal gives til centrale elementer af den menneskelige udvikling med fokus på tilstrækkelig indkomst og adgang til væsentlige tjenester og social beskyttelse.

Som supplement til disse foranstaltninger skal mennesker overalt gives en stemme om beslutninger, der påvirker deres liv – noget de mest marginaliserede i mange samfund mangler.

At have en stemme og en plads ved bordet er afgørende for at nå målene for 2030 Dagsorden om ikke at lade nogen i stikken.

-----

I anledning af lanceringen af UNDP’s Human development report i dag 21. marts 2017 klokken 15:00 har UNDP’s øverste chef Helen Clark skrevet dette indlæg. Hun lancerer rapporten globalt i Stockholm med den svenske statsminister Stefan Löfven. Sideløbende lanceres rapporten i Danmark i FN Byen af Jens Wandel, Asssisterende FN Generalsekretær og Direktør i UNDP, og Martin Bille Hermann, Direktør for Udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, samt Soraya Ramoul, Direktør, Changing Diabetes i Novo Nordisk.