20-årige Amalie Vilslev er ny ambassadør for Ungdommens Røde Kors.
Ungdommens Røde Kors ønsker med kampagnen at sætte fokus på deres 15 hospitalscaféer på børne- og ungeafdelinger landet over med kampagnen #SygtUng.
Amalie Vilslev har tidligere været indlagt på Rigshospitalet i en længere periode og har selv oplevet, hvordan caféerne har haft en positiv indvirkning på sit sygdomsforløb.
"Jeg har sagt ja, fordi jeg ved, hvor vigtige ungecaféerne er, og hvor meget positivt de gør for ens psyke. Caféerne hjælper med et frirum til børn og unge, så de kan lave noget andet end hele tiden at snakke om sygdom og være sammen med læger og sygeplejersker. Her kan de være sammen med andre unge, og det, ved jeg, er rigtig vigtigt,” siger Amalie Vilslev i en pressemeddelelse.
I alt tre unge står frem med deres fortællinger om, hvordan sygdom har påvirket deres ungdomsliv. Udover Amalie fortæller Sara om sin tid som indlagt i psykiatrien, og skuespilleren Alex Høgh Andersen, kendt fra HBO-serien Vikings, som selv har oplevet at døje med stress og angst.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
















