De må ikke stemme, men i Vollsmose dukkede de op til debat: "Alle beslutningerne kommer til at påvirke mig"

Konceptet er simpelt: Hvis politikerne er uenige i det statement, som den unge læser højt, popper de deres ballon. I takt med at den unge spørger ind til emnet, er der til sidst kun en kandidat tilbage, og så er der fundet et match mellem den unge vælger og kandidaten. 

Mange kan ikke stemme  

Matching-festen har ikke varet længe, før den underliggende alvor står tindrende klart.  

En ung kvinde ved navn Wiaam læser et statement op.  

"Mit statement er, at unge, der er født og opvokset i Danmark, som har bestået folkeskolen, og som aldrig har begået kriminalitet, skal kunne få automatisk statsborgerskab, når de fylder 18 år," siger hun højt og klart i mikrofonen.  

Tre balloner sprænger. Det er den socialdemokratiske kandidat Lasse Haugaard Pedersen, Andreas Fjord Larsen fra Venstre og DF-kandidaten Tobias Weische, der har poppet deres balloner. De øvrige syv folketingskandidater er altså umiddelbart enige i, at man skal kunne få statsborgerskab i fødselsdagsgave, når man bliver myndig. 

Lasse Haugaard Pedersen (S) får ordet:  

"Der skal være strenge krav for at få indfødsret i Danmark. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke skal være muligt. Men det skal ikke være automatisk, at det kommer i 18 års fødselsdagsgave," siger han.  

Wiaam, den unge kvinde, bryder ind:  

"Også selvom man er født og opvokset i Danmark? Der er jo rigtigt mange unge, der ikke kan stemme til det her valg," siger hun.  

Dansk Folkepartis kandidat Tobias Weische supplerer:  

"Jeg synes, at den indfødsretsprøve, vi har i dag, er alt for nem. Det burde ikke være kontroversielt at sige, at hvis du gerne vil være en del af det danske fællesskab, så skal du ikke begå kriminalitet. Du skal være selvforsørgende, og du skal kunne bidrage til samfundet og integrere dig. Og hvis man ikke kan det, så synes jeg ikke, at man skal have et dansk statsborgerskab," siger han.  

En stor del af den danske befolkning kan ikke stemme, fordi de ikke har dansk pas. Ifølge Danmarks Statistik er der tale om godt 11 procent på landsplan. I nogle kommuner er tallet langt højere. I Ishøj Kommune har 30 ud af 100 voksne over 18 år ikke ret til at stemme ved folketingsvalget, skrev Mandag Morgen i efteråret. 

"Valget påvirker mig alligevel"  

Efter politikerne har givet deres holdning til kende får en ung kvinde mikrofonen på scenen. Det er 21-årige Fatheya. Hun læser til folkeskolelærer og er født og opvokset i Odense. Hun søgte om dansk statsborgerskab for to år siden og venter stadig på svar. Hendes tørklæde sidder stramt om hovedet og er samlet i en knold i nakken.  

"Jeg føler lidt, at det burde være en ret at have statsborgerskab, når man er født og opvokset her og ikke har statsborgerskab et andet sted," siger hun.  

Stemmen er klar, men hun er nervøs, fortæller hun senere. En ung fyr kvitterer med et fist bump, da hun finder sin plads blandt publikum igen.  

Fatheya er langt fra den eneste blandt de omkring 50 fremmødte unge, der drømmer om et dansk statsborgerskab. Flere fortæller i pausen, at de venter på svar på deres eller forældrenes indfødsretsansøgning. De fleste er over 18 år, men kan ikke stemme til folketingsvalget 24. marts.  

Men hvorfor er alle disse unge mennesker mødt op til politisk vælgermøde i Vollsmose, når de ikke kan stemme?  

"Valget kommer til at påvirke mig, uanset om jeg kan stemme eller ej," forklarer en kvinde på 25 år. Det er derfor, hun følger med i politik, siger hun. Hun har boet i Danmark, siden hun var 12 år og læser på universitetet i dag. Hun vil helst ikke have sit navn frem, fordi hun venter på svar på sin statsborgerskabsansøgning.  

Jeg føler lidt, at det burde være en ret at have statsborgerskab, når man er født og opvokset her og ikke har statsborgerskab et andet sted.

Fatheya
Medlem af Ungefællesskabet Vollsmose

To piger på 17 fortæller, at de venter på svar på deres forældres ansøgninger om statsborgerskab. Faren til den ene pige søgte for fire år siden, men har stadig ikke fået svar. De håber begge, at de når at få dansk pas, inden de fylder 18. Ellers vil de selv skulle søge, og så kan der gå yderligere tid.  

En ventetid på omkring 24 måneder er helt standard ifølge Udlændige- og Integrationsministeriets hjemmeside.  

"Det her spørgsmål deler nok vandene" 

Det er netværket af unge i Vollsmose Ungefællesskab, der har udtænkt konceptet for valgaftenen. Mellemfolkeligt Samvirke står bag ungenetværket, der er etableret for 15- til 25-årige i udsatte boligområder som Vollsmose, og som skal hjælpe med dem med at engagere sig i samfundet.

De unge har selv formuleret spørgsmålene til politikerne på baggrund af, hvad, de ved, fylder allermest hos borgerne i Vollsmose. Udover spørgsmålet om statsborgerskab, skal folketingskandidaterne blandt andet også tage stilling til, om kriminelle udlændinge skal udvises, om Danmark skal eksportere våben til Israel, og om aldersgrænsen for sociale medier skal sættes op.  

To lokale politibetjente står udenfor valgfestens lokale i bytorvets tomme gågade. De kommer fra den lokale politistation længere nede af gaden. Det er helt normal praksis, for man kan aldrig vide, når der skal diskuteres politik, siger den ene.  

Men der er ikke noget arbejde for de to betjente denne aften. Selvom der stor uenighed blandt både kandidater og tilhørere, er stemningen god.  

Det skyldes ikke mindst aftenens vært, den 20-årige Eren. Han har samlet spørgsmålene til politikerne i en hjerteformet æske i rødt plys og lægger ikke skjul på sin begejstring:  

"Det her spørgsmål deler nok vandene. Det glæder jeg mig til," siger han ihærdigt, da han trækker spørgsmålet om, hvorvidt Danmark må eksportere våbendele til Israel op af hjerteæsken.   

Hyklerisk debat  

Efter hver debatrunde, skal der findes et match. Charlotte Møller Madsen fra Borgernes Parti matcher som den eneste med hele to unge: Først på spørgsmålet om, hvorvidt man må tjekke sin partners mobil (det mener hun godt, at man må), og dernæst i spørgsmålet om 18-åriges ret til statsborgerskab. Her mente hun, at alle unge skal have ret til statsborgerskab, hvis de er født i landet, har bestået folkeskolen og aldrig har begået kriminalitet. 

Jeg synes faktisk, at de mennesker, der dukker op til et arrangement som det her, skal have retten til at få en hurtig behandling. 

Andreas Fjord Larsen (V)
Folketingskandidat

Men det undrer den radikale kandidat, Anastasia Milthers. For det flugter ikke med den linje, som Borgernes Parti lader til at lægge inde på Christiansborg, siger hun.  

Socialdemokratiets Lasse Haugaard Pedersen er enig.  

"Jeg synes, at denne her debat er ekstremt hyklerisk. Selvom jeg ikke er i tvivl om, at folk siger, hvad de personligt mener, så repræsenterer de på ingen måde det parti, de står for," siger han. 

Charlotte Møller Madsen (BP) afviser, at hun bryder partiets linje, som ifølge hende primært skal forsøge at ramme folk, der begår kriminalitet.  

"Personligt har jeg det sådan, at når man er født i Danmark, så skal man selvfølgelig have et dansk statsborgerskab," siger hun og tilføjer:

"Jeg synes også, at det giver mening, at de mennesker, der bliver adopteret til Danmark som for eksempel treårige, kan få statsborgerskab, selvom de i teorien egentlig er født i et andet land."

Altinget har spurgt formand for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, om Charlotte Møller Madsens udtalelser flugter med partiets linje. I et længere skriftligt svar siger han blandt andet: "Vi vil ikke give flere statsborgerskaber til folk fra Menapt-landene. Hun (Charlotte Møller Madsen, red.) taler jo om adopterede børn, som bliver adopteret af danske familier, og ikke om folk, som kommer hertil som migranter fra Mellemøsten."

Han svarer ikke på, om det er partiets holdning, at man skal have et dansk statsborgerskab, hvis man er født i Danmark. 

Ikke i orden at lade dem vente  

Venstres Andreas Fjord Larsen er en af de tre, der ikke mener, at 18-årige bør kunne få statsborgerskab, selvom de er født og opvokset i Danmark.  

Han har selv boet i Vollsmose i en årrække, men blev alligevel overrasket over det politiske engagement, han så blandt de unge mennesker til vælgermødet.

"Jeg synes, det er rigtig, rigtig flot, at man har samlet nogle unge mennesker herudefra i Vollsmose. Det er en gruppe, som man i den nationale samtale normalt ville sige, ikke stemmer. Det synes jeg overhovedet ikke, jeg så i dag," siger han.  

Mange af de unge mennesker, der er mødt op her til aften, har ikke statsborgerskab og kan derfor ikke stemme. Hvad tænker du om det?  

"Det taler virkelig til en villighed til at deltage. Og jeg synes faktisk, at de mennesker, der dukker op til et arrangement som det her, skal have retten til at få en hurtig behandling," siger han.  

Nogle af de unge fortæller her til aften, at de har ventet i to og tre år på svar på deres ansøgning om statsborgerskab. Hvad tænker du om det?  

"Jeg synes ikke, at det er i orden, at vi lader dem stå og vente i så lang tid. Det kan vi gøre noget ved," siger han.  

Hvad vil du gøre ved det? 

"Vi skal gøre processerne hurtigere, tilføje ressourcer og hastighed i processerne," siger Andreas Fjord Larsen.  

En del af fællesskabet 

Sammen med et par af de andre politikere, har venstrekandidaten takket ja til at deltage i den efterfølgende middag. Den foregår ved langborde med røde og lyserøde duge og indledes med en dadel, særligt tiltænkt dem, der faster under Ramadan.  

Jeg vil bare gerne være en del af samfundet og fællesskabet.

Yahya
Medlem af Ungefællesskabet Vollsmose

Da folk har spist, bliver der tændt for karaokeanlægget.  

18-årige Yahya har været med til at arrangere vælgeraftenen.  

Han har statsborgerskab og glæder sig til at kunne stemme for første gang 24. marts.  

"Jeg har tænkt meget over det, fordi jeg har familie derhjemme, som også går op i at stemme. Jeg vil bare gerne være en del af samfundet og fællesskabet," siger han.